I Henriette Rostrups roman ”Det år vi gik til begravelser” (2015) fortæller Jewel Temper, en ung dansk kvinde, i sporadiske afklip fra sit liv om en rodløs opvækst og tilværelse. I korte kapitler kaldet ”spøgelser” ser hun tilbage på en barndom med en vaklende far, der sjældent var der og en mor, der blev forladt og ikke magtede forældrerollen alene. Det var inden Julie skiftede navn til Jewel og flyttede til New York. I barndomserindringerne gemmer sig løgne og svigt af en kaliber, som ville forstyrre ethvert menneske i vejen til en stabil selvforståelse. Dette spejler romanen med sit kludetæppe af historier, der ukronologisk flettes sammen og fortælles med bratte spændingsbump og fald på vejen.
51978889
For Jewel er trods sit navn på ingen måde skarpsleben, men en karakter der vandrer hvileløst rundt i fortællingen om sig selv. Hvem er hun egentlig? Hvorfor gør hun, som hun gør? For hendes valg og handlemåder er ikke altid lige gennemskuelige og sympatiske, og ofte må man som læser se skævt til fortællingens hovedperson. Som når hun går i seng med sin bedste venindes stedfar, ikke fortæller en ellers elsket elsker at hun bærer hans barn eller år efter år og på daglig basis overlader datteren Nadia Belle til sin underbo, vennen Mr. V. Man kan også blive i tvivl om fortællerens troværdighed, hvornår Jewel husker rigtigt, og hvornår hun digter sin egen historie i fortællingen om sig selv.
Samtidig med tilbageblikkene til Jewels barndom rummer fortællingen om hendes voksenliv også mange forskellige historier. Kærlighedsforholdet til Tor, der intetanende bliver far til hendes barn, forholdet til underboen Mr. V., der er transvestit, men som man ellers ikke ved meget om og den excentriske veninde Amanda, der hiver Jewel ud i nattelivet. Hertil kommer historien om forlagsbranchen, som Jewel får arbejde hos under den litterære agent Mia. Hun ender som ghostwriter for den afdankede men lovpriste forfatter Scott, med hvem hun får et dybt venskab. I sidste ende skal det dog vise sig, at branchen er mere rådden, end den ser ud til, og i romanens sidste åndedrag er der en kommentar til de mange relationer, vi er stødt på. Hvis historier kan man i grunden tage for gode varer?