Exit genfærd

Citat
“Jeg havde ikke været i New York i elleve år. Bortset fra en tur til Boston i forbindelse med en prostatakræftoperation, havde jeg stort set ikke forladt min bjergvej i the Birkshires i de elleve år. Jeg havde – oven i købet – sjældent kigget i en eneste avis eller lyttet til nyhederne siden 11. september, for tre år siden;”
Philip Roth: “Exit Genfærd”, side 1.

Den sidste roman om Nathan Zuckerman, “Exit Ghost” fra 2007 (”Exit genfærd”, 2008), har efter Philip Roth's eget udsagn fået sin titel fra en regibemærkning fra “Macbeth”. I Shakespeares stykke bliver den ærgerrige titelperson stadig mere plaget af dårlig samvittighed, efterhånden som ligene af de personer, der skal ryddes af vejen for at gøre ham til konge af Skotland, hober sig op i kulissen. Selv vennen Banquo, som det er blevet profeteret skal være stamfader til Skotlands kongehus, men uden selv at blive konge, må lade livet for Macbeths vanartede magtsyge. Men Macbeth lades ikke i ro. Banquos genfærd hjemsøger Macbeth på aftenen efter drabet, og først med regibemærkningen Exit Ghost, forlader spøgelset værelset og lader Macbeth tilbage med sin egen rystende stemme.  

27485901

Også Nathan Zuckerman må sande, at man ikke altid selv er herre over, hvornår man afslutter kapitlerne i sit liv, og at genfærdene bliver ved med at spøge. Forfatteren I. E. Lonoff, som Zuckerman så op til som ung forfatter, og som han besøger i romanen “Forfatterspire”, kommer endnu en gang til at spille en rolle i Zuckerman's liv, halvtreds år efter deres møde. Til stede ved den unge Zuckerman's besøg hos sit forbillede var også den unge kvinde Amy Bellette, som han endnu en gang støder ind i “Exit genfærd”. Bellette er nu en ældre kvinde, og hun bliver, ligesom Zuckerman selv, kontaktet af en ung forfatter, der agter at skrive en biografi om Lonoff, hvori han vil afsløre en rystende hemmelighed. Amy Bellette og Nathan Zuckerman prøver i fællesskab at forpurre disse planer, og virakken tvinger Zuckerman tilbage til det New York, han har forladt elleve år tidligere for at leve ensomt og isoleret i et lille hus langt ude i en skov. I New York bliver Zuckerman sat i forbindelse med et ungt par, som også spiller en rolle i begivenhederne omkring biografien om Lonoff. Især mødet med den yngre, attraktive kvinde bliver skelsættende for Zuckerman, der i hemmelighed forelsker sig i hende, ligesom han halvtreds år forinden i hemmelighed og på afstand, havde beundret Amy Bellette. Således kommer fortidens begivenheder igen op til overfladen af Zuckerman's bevidsthed og tvinger ham til at forholde sig til den omverden, han ellers har forsøgt at afskære sig fra.