Midnatsbørn

Citat
“Jeg blev født i Bombay (…) en gang. Nej, det går ikke, det nytter ikke at ville knibe uden om datoen: Jeg blev født den 15. august 1947 på dr. Narlikars klinik. Klokkeslættet? Også dette er af betydning. Okay, det var om natten. Nej, det er vigtigt at være mere … Altså på slaget tolv, fireogtyve eller nul, hvad man nu vil. Urvisere og håndflader forenede sig til ærbødig hilsen, da jeg kom.”
“Midnatsbørn”, s. 9.

Salman Rushdies gennembrudsroman “Midnight’s children” fra 1981 (“Midnatsbørn”, 1982) er en beretning om det indiske subkontinent i perioden 1915-1978, men det er langtfra en korrekt indføring i historien. Vi møder hovedpersonen og fortælleren Saleem Sinai, der sammen med 1.000 andre børn med magiske evner fødes på eksakt samme tidspunkt, som Indien opstår som selvstændig nation efter mange år under britisk herredømme. Dermed indikeres sammenhængen mellem den personlige skæbne og landets historie.

Som læsere lærer vi Saleem at kende som 31-årig, hvor han ved hjælp af hukommelsen forsøger at genskabe og genskrive sin slægtshistorie over tre generationer, fra bedstefaderens generation til hans egen. Vi introduceres til Saleems familie, der ligesom Indien oplever op- og nedture, indtil størstedelen af den dør i 1965 under den Indisk-Pakistanske krig. Og vi møder de 1.000 andre børn, som bliver hans magiske åndsfæller i et forsøg på at bidrage til en positiv udvikling af Indien.

21171557

Saleem forsøger at skabe mening i de kaotiske historiske begivenheder og i sit eget liv. Det gør han blandt andet ved at ‘lappe’ på historien og lade små fejl og fordrejninger snige sig ind i fortællingen. På den måde viser Rushdie, at hukommelsen er en væsentlig kraft i skabelsen af den nationale identitet og i konstruktionen af historien. Han viser, at der ikke er én sand historie, men at hver person stykker sin historie sammen, ligesom hvert land forsøger at skabe sin egen fortælling. Hukommelsens kraft fremhæves desuden ved, at Saleem i en del af romanen mister hukommelsen, hvilket fremstilles som et decideret tab af identitet.

Også den familiære identitet undersøges og udstilles ved, at de traditionelle familienormer og -mønstre undermineres og forkastes. Saleem opfinder sin familie i beretningen ved for eksempel at kalde fire forskellige mænd for fædre. Identiteten fremhæves desuden som flydende ved, at Saleem modtager flere og flere øgenavne undervejs samt ved, at mange af de øvrige karakterer skifter navne.

Romanen insisterer på, at identiteter ikke er faste størrelser, men at de kan skabes og omskabes igen og igen. Hukommelsen og bevidstheden fremstår som vigtige elementer for historien og for selve skabelsen af det postkoloniale indiske subjekt (Saleem), der ellers er splittet mellem engelsk og indisk kultur. Hukommelsen og bevidstheden sammenbinder således det postkoloniale subjekt med hans/hendes splittede historie.