Jorden under hendes fødder

Citat
“Ormus og jeg har en ting til fælles. Vi prøver begge to at klynge os til den virkelige kvinde, som vi elskede, at bevare og uddybe hendes minde. Og ja, vi higer begge efter genopstandelsen, efter hendes umulige tilbagevenden fra de døde: vor Vina, nøjagtig som hun var. Vore ønsker er imidlertid ved at miste deres betydning. I døden overfaldes Vina af en ny seismisk kraft, som sluger hende endnu en gang. Som sluger hende og gylper hende op igen i tusind gange tusind hæslige stumper. Denne kraft kaldes også kærlighed.”
“Jorden under hendes fødder”, s. 512.

Typisk for migrationsforfatteren Rushdie er romanuniverset blevet udvidet til USA. I “The Ground beneath Her Feet” fra 1999 (“Jorden Under Hendes Fødder”, 2000) og i “Fury” fra 2001 (“Raseri, 2002) fremstår Bombay som symbol på barndommens rodfæstethed, London som fanget i nostalgiske og idylliske ideer og billeder af den imperiale fortids storhedstid, mens New York er intet mindre end verdens smeltedigel, hvor kulturer, mennesker, sprog, farver og former blandes på kryds og tværs.

Romanen “Jorden under hendes fødder” udspilles i en brydningstid, hvor høj- og lavkultur mødes og blandes, og hvor nutidens myter skabes af populærkulturens ikoner. Myten om Orfeus og Eurydike og dens temaer om kærlighed, kunst og død er romanens klangbund, men scenen for mytens udfoldelse er nutidig, og romanens Orfeus (Ormus Cama) og Eurydike (Vina Apsara) er rockmusikere.

22449850

Ormus er inder og Vina oprindeligt amerikansk, men de møder hinanden som unge i Bombay, hvor Vina bor hos en plejefamilie. De stifter rockbandet VTO, men de skilles som kærligheds- og karrierepartnere, da Vina anklages for forbrydelser og stikker af til USA. Senere genforenes de, men de bliver atter og for evigt adskilt, da Vina forsvinder under et jordskælv i Mexico. Ormus leder efterfølgende fortvivlet efter en kopi af sin elskede og forelsker sig i Mira, der dog viser sig at være sin helt egen.

Bandet VTO gendannes sammen med Mira, og bandet oplever endnu en storhedstid, indtil Ormus skydes ned foran sin bolig i New York og dør. På trods af tragikken ender romanen i et positivt skær med, at fortælleren af historien, Ray, som ellers har spillet en perifer rolle, synes at se en fremtid for sig sammen med Mira.

I “Jorden under hendes fødder” overskrides de geografisk kulturelle grænser ved, at menneskets nomadiske tilstand sættes under lup. Rushdie sætter i bogstaveligste forstand jorden under vore fødder i fokus ved at vise, hvordan grunden rystes i kærligheden, i emigrationen, i kunsten og via naturens processer - som for eksempel ved det jordskælv, som romanen indledes med. Et jordskælv der for øvrigt finder sted den 14. februar 1989, dagen for udstedelsen af fatwaen mod Rushdie. Romanen har ligesom “Midnatsbørn” hukommelsen i centrum ved at stille spørgsmål til erindringens beskaffenhed, som netop skaber og sætter præmisserne for identiteten.

Romanens primære lag er forandringerne, metamorfoserne, hybriditeten, hvor formerne og identiteterne er midlertidige effekter, mens modpolerne til det ekstreme og anomale er hverdagens vaner og menneskenes evner til at bygge metaforiske og bogstavelige huse og værn mod det indre og ydre kaos.