Du skal ikke tro at du er noget.
Du skal ikke tro du er lige så meget som os.
Du skal ikke tro du er klogere end os.
Du skal ikke bilde dig ind at du er bedre end os.
Du skal ikke tro du ved mere end os.
Du skal ikke tro du er mere end os.
Du skal ikke tro at du duer til noget.
Du skal ikke le ad os.
Du skal ikke tro at nogen bryder sig om dig.
Du skal ikke tro du kan lære os noget.”
Aksel Sandemose blev født d. 19. marts 1899 i Nykøbing Mors og var næstyngst i en arbejderfamilies børneflok på otte. Hans mor, Amalie Sandemose, var norsk, mens faren, smed Jørgen Nielsen, var dansk. Forældrene døbte ham Axel Nielsen, som han – for at understrege sit norske ophav – i 1921 ændrede til Aksel Sandemose. Han manglede ikke mod, hverken litterært eller personligt, og hans nysgerrige og impulsive natur ses tydeligt i ungdommens omskiftelige år.
Efter folkeskolen kom Aksel Sandemose i gartnerlære, men skiftede hurtigt retning og tog i stedet eksamen som vinterlærer og derefter arbejde som hjælpelærer og vikar på skoler. Fra begyndelsen af 1916 til september 1917 arbejdede han som sømand og – efter at have stukket af fra sin stilling på en skonnert – i tømmerhuggerlejr i en canadisk skov. Hjemvendt til Danmark arbejdede han desuden som inkassator, kontoransat, journalist, dørsælger og jernbanearbejder efter uden succes at have fulgt et studenterkursus.
I 1921 blev han gift med kæresten Dagmar Ditlevsen, senere fik de sønnen Bjarne Walter William og tvillingedøtrene Hedda og Eva, og Aksel Sandemose kæmpede undervejs med at få forlagene til at antage hans tekster.
I 1923 debuterede han endelig med samlingen ”Fortællinger fra Labrador”. Bogen var en række noveller med sømænd, opdagelsesrejsende, vilde dyr, indianere og ensomme ulve i hovedrollerne, og i de følgende ti år udgav Aksel Sandemose et hav af bøger på forskellige forlag. Det småborgerlige Jante-miljø i romanen ”En flyktning krysser sitt spor” fra 1933 (”En flygtning krydser sit spor”, 1938), der blev udgivet under pseudonymet Espen Arnakke i 1933, bygger i høj grad på erfaringerne fra hans opvækst ved Limfjorden.
Efter at have emigreret til Norge i 1930 grundet bl.a. gæld til forlag, måtte Aksel Sandemose i 1941 flygte alene til eksil i Sverige, da han – omend ikke aktivt, men gennem venskaber – havde været engageret i den norske modstandsbevægelse. Ægteskabet med Dagmar Ditlevsen var allerede tyndslidt, og i Sverige levede han med elskerinden Karin Lange, som han fik sønnen Stephan med. I 1945 giftede han sig på ny med kæresten Eva Borgen og vendte tilbage til Norge, hvor han fik statsborgerskab. Eva Borgen og Aksel Sandemose slog sig ned på husmandsstedet Kjørkelvik ved Risør i Sydnorge og fik tvillingerne Jørgen og Espen, men sønnen Espen døde allerede i 1955 og Eva Borgen af kræft i 1959. Herefter flyttede Aksel Sandemose til København, og i 1962 giftede han sig med den danske skuespiller Hanne Holbek.
Efter at have udgivet over 20 bøger, en erindringsbog og et utal af essays og artikler i bl.a. Arbejderbladet, Dagbladet, Aktuell og Tidens Tegn blev forfatteren i 1963 nomineret til en Nobelpris i Litteratur, og han oplevede en form for forsoning med sin hjemstavn Nykøbing Mors i starten af 1965, da han indvilligede i at deltage i et oplæsningsarrangement med 600 lokale publikummer. Aksel Sandemose døde et halvt år efter på Københavns Militærhospital og er begravet i Oslo.