Saramagos religionskritik og venstreorienterede politiske holdning kan minde om en anden Nobelprismodtager, nemlig den tyske forfatter Heinrich Böll. I Bölls roman ”En klovns ansigt” fra 1963 kritiseres den katolske kirke voldsomt, sammen med CDU, Tysklands konservative parti, hvilket førte til voldsomme udfald både fra kirken og de konservative, ikke ulig den reaktion Saramago fik med udgivelsen af ”Jesusevangeliet”.
Saramagos satiriske modus kan sammenlignes med forfatteren Franz Kafkas værker, der med en lignende satirisk-ironisk tone beskrev politiske magtstrukturer, f.eks. i hovedværket ”Processen” fra 1925 om en uskyldig mand, der bliver trukket ind i en farceagtig retssag. Saramagos mange fantastiske historier låner fra den sydamerikanske magiske realisme, hvor en hverdag pludselig kan blive ramt af noget overnaturligt, ligesom hans metafiktive greb kan sammenlignes med den argentinske forfatter Jorge Luis Borges’ værker.