Baggrund

Manu Sareen er en mand med mange kasketter på. Han er uddannet socialpædagog, fungerer som integrationskonsulent, er politiker for Radikale Venstre i Københavns Borgerrepræsentation og har også kunnet skrive børnebogsforfatter på sit CV siden 2006, hvor den første bog i serien om Iqbal Farooq udkom.

Det lå ikke nødvendigvis i kortene, at Manu Sareen skulle blive nogle af delene, da han fødtes i Indien i 1967. Mens Manu endnu var lille, emigrerede familien Sareen i 1971 til Danmark og bosatte sig på Islands Brygge i København, hvor hans forældre havde en butik og arbejdede på livet løs. Forældrene har altid spillet en central rolle i Manu Sareens liv: “Mine forældre har knoklet fra det øjeblik, de kom til Danmark. De har haft tusind jobs og har altid været meget ihærdige. Hvis din far ligger på sofaen og stener fjernsyn, er dét dit forbillede. Hvis din far bestiller noget og klarer sig selv, er dét dit forbillede. Det er meget simpelt. Mine forældes driftighed og moral har reddet mig.” (Stine Troense: Magiske Manu. FRI, 2008-05-17).

28736231

Efter nogle vilde ungdomsår drog Manu Sareen til Indien med en rygsæk på ryggen, som så mange andre unge danskere. I Sareens tilfælde for at opleve sit eget fødeland.

På et senere tidspunkt opdagede Sareen, at han havde flair for børn, og på den måde blev han inspireret til uddannelsen som socialpædagog. Med Indiensrejsen og uddannelsen i bagagen begyndte han at arbejde med minoritetsunge og -børn.

Han har endvidere arbejdet med kvinder og børn, der har været udsat for overgreb, og har arbejdet på et børnehjem, samt i Børne- og Ungeudvalget i Københavns Kommune. Siden 1999 har han arbejdet som etnisk konsulent og har derudover skrevet forskellige faglitterære bøger om integration og socialpædagogik.

At han også siden 2002 har haft et embede som lokalpolitiker for Radikale Venstre i Københavns Borgerrepræsentation er alment kendt. Men i 2006 udkom hans første børnebog om Iqbal Farooq, og rimer lokalpolitiker egentlig på børnebogsforfatter?

I Sareens tilfælde rimer det udmærket. For ideen til at begynde at skrive børnebøger affødtes af hans ide ’Perkerkanonen’, der var en modkanon til tidligere kulturminister Brian Mikkelsens Kulturkanon. Manu Sareen fik positiv respons på sin alternative kanon, men blev gang på gang spurgt: ’Hvorfor er der ikke skrevet noget børnelitteratur på Perkerkanonen?’ Sareen syntes, at det var et godt spørgsmål, og sagde: ”Minoritetsbørn og danske børn skal også have lov til at læse noget, der foregår i Danmark i en minoritetskontekst.” (Tasja Parize: Sommergæsten. P1, 2007-07-13).