George Saunders' måde at tematisere klasseforskelle og magt har givet den engelske avis The Times anledning til deres dristige udmeldelse, at Saunders ”kunne blive dette årtusindes Orwell” (Reviews, bloomsbury.com). Koblingen til denne legendariske forfatter er der også andre, der har spottet, og Saunders' debutroman ”The Brief and Frightening Reign of Phil” er på dette grundlag blevet kaldt ”det 21. århundredes Animal Farm” (Books. georgesaundersbooks.com. Egen oversættelse).
Som overordnede inspirationskilder fremhæver Saunders selv tre afsæt: Først det 19. og tidlige 20. århundredes russiske litteratur, dernæst hvad han kalder ”en vis absurd komisk tradition” og slutteligt den minimalistiske amerikanske litteratur (Interview til kunstprojektet ”Cultivation Thoughts”. Egen oversættelse). Den ærlige fremstilling af USA's lav- og middelklasse, som Saunders' præsenterer, er et tema, også landsmanden Raymond Carver har dyrket, men som det her fremlægges, er Saunders ikke blot en kopi af de forfattere, han deler kategori med: ”Hvad der identificerer dette som en George Saunders-novelle, og ikke, lad os sige en Raymond Carver-fortælling, er den tørt fremlagte snert af science fiction” (Gregory Cowles: Rays of Hope. New York Times, 2013-02-01. Egen oversættelse).
Værkerne afspejler forfatterens kreative tilgang til det skriftlige medium, og dette stiller krav til læserens årvågenhed. Eksempelvis bygger sproget i novellen ”Fox 8” på ordenes lydside, hvorfor novellen er fyldt med stavefejl. Den måde, novellen udtryksmæssigt afspejler sin karakters stavevanskeligheder, finder man også hos den danske forfatter Niels Frank, hvis roman ”Nellies bog” er baseret på et selvopfundet skriftsprog, præget af sin ordblinde hovedperson.