George Saunders
Foto: Aa/Abaca/Ritzau Scanpix

George Saunders

stud.mag. Karen Fjordside Pontoppidan, 2015. Blå bog og bibliografi opdateret 2018.
Top image group
George Saunders
Foto: Aa/Abaca/Ritzau Scanpix
Main image
Foto: Forlaget Ordenes By

George Saunders er en litterær kunstner, der med stor kreativitet formidler sine værkers tilsvarende kreative indhold. I værkernes bud på, hvad det vil sige at være menneske i nutiden, inddrager forfatteren både fortids- og fremtidsperspektiver, og som middel i sin skildring benytter han en absurd konstellation af lune, hensynsløshed og lynende sarkasme. Værkernes udtryk er ligefremt, og det synes paradoksalt, at de surrealistiske indbrud i den realistiske skildring blot forstærker denne dybe ærlighed, med hvilken de fremstår.

54098677

Blå bog

Født: 2. december 1958 i Amarillo, Texas, USA.

Uddannelse: Master i Kreativ skrivning fra Syracuse University i 1988.

Debut: CivilWarLand in Bad Decline. 1996. Noveller.

Litteraturpriser: Guggenheim Fellowship, 2006. MacArthur Fellowship, 2006. American Academy of Arts and Letters award, 2009. The Folio Prize, 2014.

Seneste udgivelse: Lincoln i bardo. Gyldendal, 2018. (Lincoln in the bardo, 2017). Oversat af Ask Hansen.

Inspiration: Isaak Babel, Raymond Carver, Ernest Hemingway.

 

 

 

 

Videoklip

George Saunders læser op på University of Richmond, 2011.

saunders

Artikel type
voksne

Baggrund

”Er så lykkelig! Note til fremtidige generationer: Lykken er mulig at opnå. Og når man er lykkelig, er det så meget bedre end det modsatte, dvs. at være sørgmodig. I ved det forhåbentlig allerede! Jeg vidste det også godt selv, men havde bare glemt det. Havde vænnet mig til at være lidt sørgmodig! Lidt sørgmodig på grund af stress og på grund af bekymringer over begrænsede midler. Men nu, hold da op, nej da: Jeg er lykkelig!”
”Tiende december”, s. 124.

George Saunders blev født i Amarillo, Texas i 1958 og voksede op i en forstad til Chicago under trygge familieforhold og som storebror til to søstre. Saunders gik på Oak Forest High School, og i 1981 dimitterede han fra Colorado School of Mines med en bachelorgrad i geofysik, hvorefter han tog på et længerevarende arbejdsrelateret ophold i et olieboringsområde i Sumatra. Det var her, isoleret fra omverdenen, at han opdagede sin passion for at læse. Som han selv udtrykker det: ”Jeg havde altid været interesseret i at læse. [...] Men jeg havde aldrig mødt en forfatter. Og derfor tog det mig et stykke tid at indse, at et menneske faktisk kan leve af at skrive.” (George Saunders: About. georgesaundersbooks.com. Egen oversættelse). Med denne indsigt kunne han i 1988 færdiggøre en mastergrad i kreativ skrivning ved Syracuse University.

I løbet af sin studietid stiftede han familie, og på grund af de medfølgende økonomiske udfordringer måtte han tage forskelligt arbejde. I årene 1989-95 arbejdede han blandt andet for ingeniørvirksomheden Radial International i Rochester, New York, hvor han fungerede som teknisk skribent og geofysisk ingeniør. Når han ikke arbejdede, havde han tid til at skrive og udviklede herigennem sin indre forfatter. Skriveriet tog helt over som levevej, da han i 1996 vendte tilbage til Syracuse University og den kreative skrivning. Denne gang i rollen som underviser.

George Saunders' forfatterskab rummer både fag- og fiktionslitteratur og afspejler i høj grad hans store bevidsthed om, hvad det vil sige at være økonomisk afhængig. Sin økonomiske bevidsthed har han med sig helt fra barnsben, idet hans far som sælger dagligt kunne overbringe familien historier fra den økonomiske verden. Sin skønlitterære debut fik Saunders som 37-årig med novellesamlingen ”CivilWarLand in Bad Decline”, der udkom i 1996, samme år som han påbegyndte sin underviserkarriere. Også børnelitteratur har han prøvet kræfter med, hvilket har resulteret i bogen ”The Very Persistent Gappers of Frip” fra 2000. Hans seneste novellesamling, ”Tenth of December”, er det første af hans værker, der er oversat til dansk, og med titlen ”Tiende december” udkom den i 2014 – året efter den amerikanske udgivelse.

Tiende december

”Det var skræmmende. Det var virkelig skræmmende nu. Hvert skridt var en sejr. Det var han nødt til at huske på. For hvert skridt kom han længere væk far dem. Væk fra far. Stedfar. Sikken sejr han var ved at vænne. Stående på afgrunds et rend. Han kunne mærke et ønske bagest i halsen om at sige det rigtigt. På afgrundens rand. På afgrundens rand.”
”Tiende december”, s. 213.

George Saunders' anmelderroste værk ”Tenth of December” fra 2013 (”Tiende december”, 2014) består af ti indbyrdes uafhængige noveller, skrevet fra 1995 til 2009 og i løbet af denne periode udgivet separat af forskellige amerikanske tidsskrifter. Som samlet enhed udtrykker novellerne stor diversitet både i indhold og form, og alligevel er der ikke tvivl om den sammenbindende røde tråd. Som fællesnævner tematiserer novellerne menneskets værdisætning samt store moralske og filosofiske spørgsmål, som for eksempel: Kan videnskabelige landvindinger forhindre krig? Hvad er et godt menneske? Hvad er lykke, og ikke mindst: Hvordan opnår jeg den?

Netop jagten på lykke er centralt og gennemgående for alle novellernes hovedpersoner, der hver især repræsenterer samfundets vindere og tabere. Succes forsøges opnået på mange måder, eksempelvis gennem medicinal påvirkning, som det er tilfældet i både ”Ud af Edderkoppen” og ”Min fiasko som ridder”. Den søgte utopi i ”Ud af Edderkoppen” ligner dog i højere grad dystopi, og det svulstige vokabularium, der fås på pilleform i ”Min fiasko som ridder” bringer ikke andet end ulykke med sig.

51458214

En forsøgsvis pointe kan udledes: At lykken ikke skal søges i fortid eller fremtid, men nærmere i nuet. På novellernes overflade går titlen som samfundsvinder som regel til den materielt velstående, men en stærk ironisering fra fortællerens side får klicheerne til at klinge hult og vender op og ned på vinder/taber-forholdet, så at moralsk forsvarlighed sættes over økonomisk velstand.

Fejlbarlighedstemaet afspejles i det sproglige udtryk, for eksempel via løbende rettelser af den foregående tekst. Rettelserne fremkommer flere steder som metakommentarer, hvilket skaber en fornemmelse af værket som tilblivende i læseøjeblikket. Sproget er tilpasset de enkelte hovedpersoner og skaber en stærk nærhedsfornemmelse mellem læser og karakter. Samtidig udfordres læserens opmærksomhed af selvopfundne fremtidsord, note- og talesprogsstil samt karakterernes ofte mærkværdige følgeslutningslogik.