”Novellens land er et brutalt land og et land, der i sin strenghed er meget lig jokens land.” (Gregory Cowles: Rays of Hope. New York Times, 2013-02-01. Egen oversættelse). Sådan forsøger George Saunders at beskrive, hvad han ser som iboende novellegenren. Udtalelsen giver samtidig et ret præcist billede af de mekanismer, der er på spil i Saunders’ eget forfatterskab, hvor han gennem både brutalitet og humor undersøger alle aspekter af, hvad det indebærer at være et moralsk menneske. Når Saunders om det 19. århundredes russiske forfattere siger: ”Jeg elsker måden, de behandler de store emner på,” (Interview til kunstprojektet ”Cultivation Thoughts”. Egen oversættelse) spejler hans kredsen om det moralske menneske altså denne fascination.
Med udgangspunkt i sine amerikanske rødder skildrer forfatteren den menneskelige tilværelse i et materialistisk funderet samfund splittet af klasseforskelle og ulige magtfordeling. Det er ofte samfundets laveststående, der spiller fortællingernes centrale roller. Forfatteren udstiller disse stakler på godt og ondt, men under hans barske og utilslørede billede fornemmes samtidig en varme og ømhed for karaktererne, som fremkommer i de passager, hvor de får lov at sætte ord på det mål, de alle synes fælles om, og som således også danner et tema i forfatterskabet: Hvordan er man et godt menneske? På den måde får novellernes amerikanske oprindelse et universelt budskab.
Gennemgående for Saunders’ værker er en iboende forventning til fremtiden, som ofte akkompagneres af en underliggende frygt for samme. Det tidsmæssige spil mellem nutid og fremtid understøttes af et lignende stilistisk spil mellem realisme og surrealisme, der flere steder tangerer science fiction.
Saunders leverer et stykke grundigt håndværk, når det kommer til den sproglige udformning af det fortalte indhold. Sproget er skarpt, varieret og nytænkende. Ved brug af talesprog, forkortelser og selvopfundne ord viser Saunders sin kreative spændvidde. Saunders’ kunstneriske fornemmelse for udtrykket har også ført til, at hans værker er udgivet i andet end det klassiske bogformat – om påhittet at lade sin novelle trykke på en papirspose siger han: ”Jeg elsker ideen om at fremlægge noget litterært på et sted, hvor vi ikke forventer at finde det.” (Interview til kunstprojektet ”Cultivation Thoughts”. Egen oversættelse).