George Saunders' anmelderroste værk ”Tenth of December” fra 2013 (”Tiende december”, 2014) består af ti indbyrdes uafhængige noveller, skrevet fra 1995 til 2009 og i løbet af denne periode udgivet separat af forskellige amerikanske tidsskrifter. Som samlet enhed udtrykker novellerne stor diversitet både i indhold og form, og alligevel er der ikke tvivl om den sammenbindende røde tråd. Som fællesnævner tematiserer novellerne menneskets værdisætning samt store moralske og filosofiske spørgsmål, som for eksempel: Kan videnskabelige landvindinger forhindre krig? Hvad er et godt menneske? Hvad er lykke, og ikke mindst: Hvordan opnår jeg den?
Netop jagten på lykke er centralt og gennemgående for alle novellernes hovedpersoner, der hver især repræsenterer samfundets vindere og tabere. Succes forsøges opnået på mange måder, eksempelvis gennem medicinal påvirkning, som det er tilfældet i både ”Ud af Edderkoppen” og ”Min fiasko som ridder”. Den søgte utopi i ”Ud af Edderkoppen” ligner dog i højere grad dystopi, og det svulstige vokabularium, der fås på pilleform i ”Min fiasko som ridder” bringer ikke andet end ulykke med sig.
51458214
En forsøgsvis pointe kan udledes: At lykken ikke skal søges i fortid eller fremtid, men nærmere i nuet. På novellernes overflade går titlen som samfundsvinder som regel til den materielt velstående, men en stærk ironisering fra fortællerens side får klicheerne til at klinge hult og vender op og ned på vinder/taber-forholdet, så at moralsk forsvarlighed sættes over økonomisk velstand.
Fejlbarlighedstemaet afspejles i det sproglige udtryk, for eksempel via løbende rettelser af den foregående tekst. Rettelserne fremkommer flere steder som metakommentarer, hvilket skaber en fornemmelse af værket som tilblivende i læseøjeblikket. Sproget er tilpasset de enkelte hovedpersoner og skaber en stærk nærhedsfornemmelse mellem læser og karakter. Samtidig udfordres læserens opmærksomhed af selvopfundne fremtidsord, note- og talesprogsstil samt karakterernes ofte mærkværdige følgeslutningslogik.