Baggrund

Citat
”Det var hundenes januar. De hunde havde ædt en kvindes bryster, men der var ingen i politiet, der troede på det, og hundene løb stadig frit omkring. Jeg åbnede døren og så Majinski stå ude på gangen. Dørlampen lyste hans pande op, resten af hans ansigt lå i skygge, og jeg kunne ikke se hans øjne. Han lagde hånden på min skulder og bad mig hjælpe sig, han bad om min hjælp, han ville have min hjælp.”
”Fjer”, s. 7.

Ursula Scavenius er født i 1981 i Svendborg til forældrene Merle Charlotte Brønnum Scavenius og Erik Bartholdy Glenthøj. Hun er vokset op i Tranekær på Langeland.

På universitetet studerede hun Litteraturvidenskab og Italiensk, og i årene 2010-12 gik hun på Forfatterskolen. Hun har altså haft et bredt funderet møde med litteraturen. Særligt to scener udpeger hun som værende inspirerende for hende: ”De to passager i litteraturen, jeg er mest inspireret af, er Strindbergs ”Drømmespil”, scenen med kål og blomster, og i Kafkas ”Slottet”, scenen i skolestuen. Begge er mesterlige udførelser af hyperrealisme, og repræsentationer af det groteske i virkeligheden.” (Andreas Eckhardt-Læssøe: Interview med Ursula Scavenius. Forfatterweb, oktober 2016).

Den bredt europæisk funderede litterære baggrund fra hendes universitetsuddannelse kommer til udtryk her, ligesom hendes forkærlighed for mystik (Strindberg) og østeuropæisk mærkelig realisme (Kafka) gør det. Også i hendes skrift kan man mærke, at Scavenius orienterer sig i en anden retning, end de fleste af hendes samtidige forfatterkolleger. Det overnaturlige og mystiske er ikke til at få øje på hos særligt mange andre end hende.

Siden debuten i Hvedekorn i 2007 har Scavenius udgivet i et utal af forskellige tidsskrifter og på blogs samt skrevet, instrueret og opført teaterstykker, bidraget til performances og mere tværæstetiske samarbejder. Det er simpelthen åbenlyst, at hun skriver enormt meget, og når man læser hendes debut ”Fjer” fra 2015 mærker man også, at teksterne er blevet til en i en grundig redigering, og at universerne i fortællingerne er større, end det vi får at se.