Jens August Schade videreførte den såkaldte pan-erotiske tendens i dansk lyrik fra ældre digtere som Sophus Claussen og Thøger Larsen. At noget er pan-erotisk betyder, at man hylder en kærlighed, som ikke holdes inden for ægteskabets snævre rammer, men at man advokerer for en fri kærlighed.
Sophus Claussen (1865-1931) fik ørerne i maskinen i den danske offentlighed, da han i 1887 debuterede med digtene ”Naturbørn”, hvor han i ”Nye Piger” skrev versene: ”Hvad er hundrede Kys af ét Par Læber/ mod at kysse hundrede Piger?”. Det enormt friskfyragtige udsagn gjorde ham til genstand for en kritik, som gjorde det svært for Claussen at blive taget alvorligt gennem det meste af hans karriere. Sophus Claussen var stærkt påvirket af den kulturradikale Georg Brandes, som i Studentersamfundet i København udbredte hidtil uhørte tanker om frisind. Da Jens August Schade i 1920'erne begyndte sit virke, kunne han slippe af sted med langt mere uden at blive dømt ude af borgerskabet.
Schade har i sin eftertid haft stor indflydelse på senere forfatterskaber både i Danmark og udlandet. I Frankrig fik han en hel poetisk retning opkaldt efter sig i form af de erotisk orienterede ”Les Schadistes”, mens han herhjemme også via sin muntre omgang med det danske sprog kan høres som et ekko hos andre forfattere. Digteren F.P. Jac (1955-2008) fremhævede Schade som en tidlig inspirationskilde, og læsere vil også kunne genkende Schade i den humoristisk overraskende brug af ”jacismer” dvs. sjove sammensatte ord eller at bruge navneord som udsagnsord (f.eks. ”ølkurver” eller ”at næse”). F.P. Jac iscenesatte i øvrigt også sig selv som værtshuspoet og beruselsesdigter i begyndelsen af sin digtergerning.
En anden dansk forfatter, som trækker veksler på Schade, er Jens Blendstrup (f. 1968), som er inspireret af de surrealistiske tendenser i forfatterskabet og i det hele taget har en udpræget uprætentiøs tilgang til forfattergerningen.