Mens ”Sjov i Danmark” gav Jens August Schade sit første publikum, blev ”Hjertebogen” fra 1930 digterens gennembrud. Her ser man mange af motiverne fra de tidligere udgivelser være på færde igen (livsberuselsen, kvinderne, kunstnerfødsel, ambivalente følelser om hjemstavnen Skive), men i ”Hjertebogen” viser Schade, at han har fået flere poetiske strenge at spille på og er i stand til at kaste sig ud mere svulstige strofer som: ”Hunger, o Gud, mig frister/ til mægtige lidenskaber/ rovmord og gravskænderi /vredt sluger jeg rådne æg” (s. 106).
Samlingen byder på surrealistiske elementer, hvor digter-jeg'et i ”På Café” rykker ”stolen bort under mig,/ og bliver siddende i luften.” De overnaturlige evner skyldes naturligvis en pige og grammofonens toner (”et lille skørt mirakel”), og sammen opnår jeg'et og pigen ekstase: ”Hun stiger op i luften,/ og jeg med,/ Vi finder hinanden/ dér over bordene” (s. 73). Andre digte byder på en anelse kunstnerisk spleen, hvor digteren brokker sig over sin fattigdom: ”- her sidder jeg nu med det dejligste kvad,/ for jeg har hverken øl eller mad” (s. 85). Alligevel proklameres det, at ”Jeg gider ikke have noget at bestille,/ jeg er tilfreds med min lod: at blande gloser/ og foretage mig et eller andet, som ellers ikke/ er tilladt” (s. 87).
I sin tredje udgivelse har Schade desuden fået så meget kunstnerisk selvtillid, at han er modig nok til at sætte sit eget navn i spil – oven i købet i tredje person. Åbningsdigtet iscenesætter ”den lyse digter Schade”, som sidder ”på kanten af den runde kugle” og ”kysser på sin blyant” (s. 67). Schade sætter altså sig selv i spil som litterær figur og skaber et nærmest tegneserielignende billede af sig selv som digter, som kunne være tegnet af Storm P.
”Hjertebogen” (som i øvrigt ikke skal forveksles med det oldgamle danske viseskrift fra 1500-tallet) viser Jens August Schade træde i karakter som en helstøbt digter, som kan hylde kærligheden, begræde sin fattigdom og male surrealistiske scener fra det københavnske natteliv. Med denne samling er Schade blevet komplet og kender sig selv som kunstner.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Hjertebogen"