Kjersti Scheen har udgivet en lille serie på tre letlæsningsbøger om pubertetspigen Sofie. I “Sofie og Hulesteinen” fra 1990 (“Sofie og hulen”, 1992) er det sommerferie. Sofies mor har travlt med at male huset og tænker hele tiden på sin nye kæreste, Svend. Sofie keder sig og føler sig ensom og lidt til overs. Men hun opdager en hemmelig hule af sten oppe i skoven, og så er der jo også drengen Anders, som Sofie måske er forelsket i. Anders kigger meget på Eriks kusine, Eva, som foreslår en kysseleg i hulen. Til sidst er det dog Sofie, som mødes med Anders og låner hans kassettebånd.
I den lille serie af bøger om Sofie skildrer Scheen overgangen mellem barndommen og voksenlivet og nogle af de spørgsmål og følelser, som opstår i denne periode. Det er let tilgængelige historier men enkle handlingsgange. De henvender sig til børn fra cirka 9-årsalderen. I historien om den hemmelige hule behandler forfatteren blandt andet temaer som venskab, forelskelse og forholdet mellem mor og datter. En gennemgående tråd i bogen er desuden oplevelsen af at føle sig ensom og alene.