Kjersti Scheen

cand. mag. Katrine Lehmann Sivertsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2006.
Main image
Scheen, Kjersti
Foto: Jo Michael / Norsk Gyldendal

Indledning

Den norske forfatter og illustrator Kjersti Scheen har skrevet alt fra billedbøger, letlæsningsbøger og ungdomsromaner til bøger inden for gyser- og krimigenren. Scheen er dog især kendt for sin evne til at indleve sig i teenagerens gådefulde verden og pubertetens konflikter. Det kommer blandt andet til udtryk i ungdomsbøger som “Villas vals” og “Ønskestjerne”, hvor hun behandler den forvirrende forelskelse, venindekonflikter og forholdet til forældrene. Scheen har også leveret skildringer af mere alvorlige ungdomsproblemer. I bogen “Månefeen” finder man for eksempel en fortælling om spiseforstyrrelsen anoreksi, og i romanen “Marionetten” behandles temaer som mobning og overgreb.

Kjersti Scheen har desuden skrevet en serie kriminalromaner til voksne med den kvindelige privatdetektiv Margeret Moss i hovedrollen.

25778812

 

Blå bog

  • Født: 17. august 1943 i Oslo.
  • Uddannelse: Tegner og bog-illustrator fra Statens Håndverks og Kunstindustriskole i Oslo.
  • Debut: Billedbogen “Fie og mørket”, 1976.
  • Litteraturpriser: Kirke- og undervisningsdepartementets premiering, illustrasjonspremie, 1970. Kirke- og undervisningsdepartementets premiering, bildebokpremie, 1976. Kirke- og undervisningsdepartementets premiering, litteraturpremie, 1993. Skolebibliotekarforeningens pris for samlet forfatterskap, 1994. Gyldendals legat, 1994. Kulturdepartementets litteraturpris, 1994.
  • Seneste udgivelse: Maja fra bakken, Forum, 2005 ( Maja i Lakkskobakken, 2004). Oversat af Lisbeth Algreen.
Artikel type
boern

Baggrund

“Mor havde dårlig tid om morgenen, hun orkede ikke at skændes. Det virkede ikke, som om hun tænkte over, at Villa altid blev syg om torsdagen. Men somme tider var der ingenting, der nyttede, så sagde hun, at Villa skulle gå i skole, og Villa lod som om, hun gjorde det, og tog hen til Bob i stedet. Hun skrev sedler selv med sin mors underskrift. De så ikke særlig ægte ud”.
“Vilde Villa” s. 22.

Kjersti Scheen voksede op i Oslo som det yngste barn i familien. Hendes mor led af depressioner, og den lille Kjersti bar rundt på en frygt for, at moderen skulle dø. Forfatteren mener selv, at den angst, hun siden måtte slås med som ung og voksen, blandt andet skyldes barndomsoplevelserne med den depressive mor. Angst og barnets tab af uskyld er også temaer, Scheen har behandlet i sit forfatterskab.

Kjersti Scheen kom aldrig til at trives i skolen, og hun gik ud med en temmelig dårlig realeksamen. Til gengæld kunne hun tegne. Som 17-årig startede hun på Statens Håndverks og Kunstindustriskole, hvor hun blev uddannet tegner og bog-illustrator. For den unge Kjersti var det en lettelse og glæde endelig at kunne bruge alle sine kræfter på sin store interesse for at tegne og male.

I 1964 startede Kjesti Scheen med at levere illustrationer til bøger. Hun begyndte sin skrivende karriere som journalist ved Friheten, Norges Kommunistiske Partis avis, hvor hun arbejdede fra 1970 til 1980. Ifølge forfatteren blev hun dog pludselig træt af at leve som nyhedsjournalist: Hun debuterede derfor i 1976 som forfatter med billedbogen “Fie og mørket ”: “Jeg indså pludselig en dag, at jeg ikke var den type journalist, som elskede uforudsete udfordringer som at rykke ud til en brand eller komme uforberedt på arbejde og så få at vide, at jeg skulle til Danmark. Jeg har vel egentlig også altid haft en forfatter i maven, og da jeg var 17 år fik jeg tre noveller tryk i Det Nye. Jeg debuterede så i 1976 med en billedbog til børn” , forklarer Kjersti Scheen (interview på Dagbladets litteraturside på nettet).

Hun har siden sin debut skrevet en række børne- ungdoms- og voksenbøger. Hun har desuden fortsat sit arbejde med at illustrere børnebøger – og har også selv stået for illustrationerne til mange af sine egne udgivelser. Kjersti Scheen er bosat i Nordstrand i Oslo.

Pigen Sofie

“Et øjeblik stod hun helt stille. Så løb hun så stærkt, hun kunne – hen over den lille vej og op i skoven. Lyngen rev hendes bare ben. Hun løb ikke på stien. Hun var ved at falde, og træernes grene slog hende i ansigtet. Hun havde tårer i øjnene og kunne ikke se. Hun løb videre. “Alle andre har nogen! ” tænkte hun. “Alle andre har nogen. Jeg har kun mig! Det er en dum sommer!””.
Kjersti Scheen: “Sofie og hulen” side 8.

Kjersti Scheen har udgivet en lille serie på tre letlæsningsbøger om pubertetspigen Sofie. I “Sofie og Hulesteinen” fra 1990 (“Sofie og hulen”, 1992) er det sommerferie. Sofies mor har travlt med at male huset og tænker hele tiden på sin nye kæreste, Svend. Sofie keder sig og føler sig ensom og lidt til overs. Men hun opdager en hemmelig hule af sten oppe i skoven, og så er der jo også drengen Anders, som Sofie måske er forelsket i. Anders kigger meget på Eriks kusine, Eva, som foreslår en kysseleg i hulen. Til sidst er det dog Sofie, som mødes med Anders og låner hans kassettebånd.

I den lille serie af bøger om Sofie skildrer Scheen overgangen mellem barndommen og voksenlivet og nogle af de spørgsmål og følelser, som opstår i denne periode. Det er let tilgængelige historier men enkle handlingsgange. De henvender sig til børn fra cirka 9-årsalderen. I historien om den hemmelige hule behandler forfatteren blandt andet temaer som venskab, forelskelse og forholdet mellem mor og datter. En gennemgående tråd i bogen er desuden oplevelsen af at føle sig ensom og alene.

Kaos og kontrol

“Der var antageligt ingen, som kunne lide hende, sådan som hun virkelig var, tænkte hun. De kunne bare lide den søde pige, som var køn og rask og kunne klare alting. Men sådan var hun ikke mere. Ikke inderst inde. Tjeneren kom med vin til mor og cola til Cindy, hun tog en stor slurk og sank den. Det hjalp ikke. Den mørke, truende kaosfølelse var vågnet og ville ikke forsvinde igen”.
Kjersti Scheen: “Månefeen” side 58.

I løbet af sit forfatterskab har Kjersti Sheen udgivet en række ungdomsbøger, der skildrer livet som teenager. En af de mere alvorlige af slagsen er bogen “Månefeen” fra 1993 (“Månefeen”, 1996). Romanens hovedperson er den 14-årige pige Signe Marie, som kaldes Cindy. Overgangen til voksenlivet er svær for Cindy, som føler sig tyk, dum og klodset. Forelskelsen i Helge og forholdet til forældrene er forvirrende, og Cindy savner at lege, nu hvor alting pludselig drejer sig om at være populær i skolen. Det hele er blevet så indviklet, og hun kæmper med et skræmmende og ensomt mørke inden i. En slankekur udvikler sig hurtigt til sygdommen anorexi. Den unge pige spiser mindre og mindre og holder sig i konstant bevægelse for at forbrænde så mange kalorier som muligt. For Cindy bliver det at sulte sig en måde at holde døren til det mørke og kaotiske lukket. Som det hedder i romanen: “Hun havde sultet og trænet det triste bort. Lukket døren til kaos. Nu havde hun endelig kontrol over det.” (“Månefeen” side 73). Først, da Cindy i slutningen af romanen kommer i behandling hos en psykolog, begynder hendes bevægelse væk fra sygdommen.

Scheen leverer med “Månefeen” en overbevisende skildring af en af de mest livstruende psykologiske sygdomme, der især rammer unge piger. I romanen stiller forfatteren skarpt på hovedpersonens tanker og giver hermed læseren mulighed for at komme tæt på nogle af de psykologiske mekanismer, der kendetegner anorexi. I bogen fremhæves den kontrol og selvbestemmelse, som spisevægringen indeholder for anorexi-patienter, ligesom forfatteren skildrer sygdommen som en beskyttelse mod angst og kaotiske tanker. Det fremhæves ligeledes, at jo mindre den unge pige bliver, jo mere synlig bliver hun for sin familie.

Med sin titel understreger Scheen, at der er tale om en alvorlig sygdom. Titlen refererer til et kinesisk eventyr, der indgår i bogen. I eventyret optræder en månefe, der langsomt bliver mere og mere gennemsigtig og fjern for til sidst helt at forsvinde. Fablens månefe bliver i romanen et billede på, at Cindy risikerer at dø af sin sygdom. Hendes kamp mod sygdommen bliver en kamp mod at være månefeen.

Dagdrømme og den svære kærlighed

“Efterhånden tænkte hun næsten ikke på, at hun ikke kendte ham, han var en, som hun altid var sammen med, en, som aldrig var sur på hende, hendes bedste ven og kæreste, hun havde stået i badeværelset en aften og skrevet THEO over hele kroppen med sin finger”.
Kjersti Scheen: “Ønskestjerne" side 35.

Scheen har også skrevet ungdomsromaner, hvis historier er genkendelige for de allerfleste teenagere. En af de seneste ungdomsromaner af Scheen er “Ønskestjerne” fra 2003 (“Ønskestjerne”, 2004). Pigen Tilde er forelsket i Theo, men det ved Theo ikke. Han er også vild med Tilde, men hun er sikker på, at han kun tænker på Snefrid. I løbet af romanen går de to hovedpersoner rundt om hinanden uden at opdage de gengældte følelser. Samtidig er det svært at finde ud af forholdet til forældrene og vennerne. Først efter skolens revyforestilling går nogle af de mange ønsker i opfyldelse.

Historien er fortalt på en måde, som tillader læseren at komme ind i hovedet på de to hovedpersoner og tæt på deres tanker og følelser. Det kombineres med en gengivelse af Tildes mange dagdrømme. Titlen henviser ikke kun til det stjerneskud, som Tilde ser i starten af historien, og som får hende til at ønske. Den refererer også til den betydning af dagdrømme, som fremhæves i bogen. Betydningen understreges også ved, at Scheen lader dagdrømmene være temaet på skolens revyforestilling. Det hele bindes sammen af sangen “When you Wish upon a Star”.

25225406

Mord i teateret

I 1994 debuterer Kjersti Scheen som krimiforfatter med bogen “Teppefall” (“Tæppefald”, 1996). Det blev startskuddet til i alt fem kriminalromaner om den kvindelige privatdetektiv Margaret Moss. Den anden bog i serien er fra 1996 og har titlen “Ingen applaus for morderen” (“Mord i kulissen”, 1997). Romanen starter med, at Margaret Moss er i teateret med sin gamle tante Maisen. Hun støder her på teaterdirektøren Meyer, der tilbyder hende en mindre rolle i musicalen “Crazy about my Baby”. Moss har tidligere været skuespiller – inden hun kastede sig over detektivarbejdet med utroskabssager og lignende opgaver.

21780545

Teaterdirektørens plan er, at Moss skal agere spion blandt teaterets ansatte. Hun hvirvles her ind i de intriger, der foregår bag kulissen – indtil sagen tager en dramatisk drejning. En skuespiller skydes på scenen og en anden forulykker i sin bil under mystiske omstændigheder. I sit forsøg på at opklare sagen støder Margaret Moss også på sære okkulte seancer og medlemmer af den russiske mafia. Romanen følger en fremadskridende handling, men det kombineres fortælleteknisk med den kvindelige hovedpersons indre stemme, der med B-filmsreplikker kommenterer alt, hvad hun foretager sig.

Serien om Margaret Moss er ligeledes kendetegnet ved barokke optrin, humoristiske skildringer og stemningsfulde beskrivelser af blandt andet den norske vinter.

Utopisk detektivroman

Ekstra citat “Telefonen ringede. Og den havde sikkert ringet ret længe. Margaret Moss kæmpede sig op i siddende stilling og så sig desorienteret omkring. Det tog lidt tid, før hun fandt ud af, at hun var i sin egen stue, at klokken var halv syv om aftenen og at telefonsvareren nu snøvlede sig metallisk igennem sit budskab henne på skrivebordet”. Kjersti Scheen:
Kjersti Scheen: “Mord i kulissen” side 165.

I serien om Margaret Moss benytter Kjersti Scheen sig med kærlig ironi af en gammel genre, nemlig detektivromanen. Ironien komme blandt andet til udtryk ved, at Scheen har givet sin hovedperson en indre stemme, som betragter det hele udefra med en ordlyd, der skiftevis refererer til hårdkogte detektivromaner og romantiske litterære skildringer. Forfatterens hovedperson er vel at mærke helt klar over, at hun på denne måde indlægger en ironisk distance. Som det hedder i starten af romanen: “Margaret var på sin side ofte plaget af noget, hun betragtede som sit alter ego, en stemme inde i hovedet, der bestandigt blandede sig i det, hun gjorde, sommetider med den hårdkogte tone fra film noir, sommetider som en melodramatisk heltinde fra en dameroman. Nu var den der pludselig igen. "Natten faldt uden nåde over menneskene i den frysende by. Privatopdager Moss smilede. Det var ikke noget pænt smil. Moss og natten var sådan set på samme hold.”” (Kjersti Scheen: “Mord i kulissen” side 5).

Scheens krimifortællinger er blevet kritiseret for at indeholde urealistiske og usandsynlige begivenheder. Men ifølge forfatteren er dette træk netop del af den genre, hun indskriver sig i med sine detektivromaner: “Bøgerne om Margaret Moss er frie for krav om sandsynlighed og sandhed (…) Baggrunden for mine kriminalromaner er, at jeg gennem mange år har lejet gamle hytter, hvor der stod Agatha Christie-bøger, som blev læst i laser. Det er kærligheden til en bestemt type utopisk kriminallitteratur, som har inspireret mig. For der findes jo ikke detektiver som dem, disse forfattere skriver om” , siger Kjersti Scheen (Agnes Moxnes og Anne Cathrine Straume: “Kriminell virkelighetsflukt”. NRK, 2003-03-17).

I sine kriminalromaner kombinerer Scheen denne type detektivromaner med en skildring af almindelige menneskers relativt almindelige hverdag. Margaret Moss er ganske vist privatdetektiv, men hun er også enlig mor til en teenagedatter med grønt hår, hun er lidt for tyk og har blandt andre dårlige vaner hang til vodka og til en gift lastbilchauffør.

Indlevelse i den unges univers

Som i mange børne- og ungdomsbøger ser man også i Kjersti Scheens forfatterskab en identifikation med barnet og den unge. I sine børne- og ungdomsudgivelser er sympatien hos de unge hovedpersoner, ligesom Scheen fortælleteknisk tilstræber en gengivelse af de følelser og tanker, bøgernes hovedpersoner oplever. Scheen har især en evne til at skildre overgangen fra barn til voksen. Hun skildrer både den usikkerhed, forvirring og forandring, som kendetegner teenageårene, men også de stærke følelser, der opstår ved forelskelser, venskaber og forældrekonflikter. Der stilles også skarpt på de mange forvirrende identitetsovervejelser, som den unge oplever. Et fællestræk ved de forskelligartede ungdomsbøger er forfatterens evne til at indleve sig i den unges univers og skildre ungdommens uskyldstab. Kjersti Scheens ungdomsromaner er også kendetegnet ved rammende skildringer af psykologiske mekanismer og menneskelige reaktioner på forskellige problemstillinger og konflikter.

Ungdomsskildringer og krimikvinder

Der findes mange danske forfattere, der ligesom Kjersti Scheen har skrevet ungdomsbøger, der fokuserer på de forandringer og udfordringer, der indtræffer i ungdomsårene, og som inddrager de psykologiske aspekter, der er forbundet med teenageperioden. Nogle af dem, der har beskæftiget sig med de samme emner som Scheen, er forfattere som Bente Clod og Iben Melbye.

Der findes også flere udgivelser, der beskæftiger sig med spiseforstyrrelser. Lotte Inuks selvbiografiske bog “Sultekunstnerinde” fra 2004 er en af de seneste bøger om anorexi. Kjersti Scheen kan også sammenlignes med nogle af de forfattere, hvis bøger hun har illustreret. Blandt dem finder man den danske forfatter Charlotte Strandgaard.

Som kvindelig krimiforfatter er Kjersti Scheen en blandt mange i Norge. Blandt dem kan nævnes Anne Holt, Pernille Rygg og Karin Fossum. Scheen er ligeledes inspireret af amerikanske vestkystromaner a la Raymond Chandler og den engelske krimitradition med Agatha Christie i spidsen.

Bibliografi

Bøger af Kjersti Scheen

Scheen, Kjersti:
Maja fra bakken, Forum, 2005 ( Maja i Lakkskobakken, 2004). Oversat af Lisbeth Algreen. Børnebog.
Scheen, Kjersti:
Stup. 2004 Ungdomsbog
Scheen, Kjersti:
Ønskestjerne. 2003. (Ønskestjerne. 2004). Ungdomsbog.
Scheen, Kjersti:
Britneys hemmelighet. 2002. Børnebog.
Scheen, Kjersti:
Engel uten vinger. 2001. Ungdomsroman.
Scheen, Kjersti:
Marilyn og Mia i den onde grevens skog. 2000. Børnebog.
Scheen, Kjersti:
Nattkatten. 1998. (Nat-katten. 1999). Børnebog.
Scheen, Kjersti:
Roselill. 1999. (Roselil, 2001). Ungdomsbog.
Scheen, Kjersti:
Bare en dag. 1997. (Marionetten. 1999). Ungdomsbog.
Scheen, Kjersti:
Morellsommer. 1996. Børnebog.
Scheen, Kjersti:
Masker i måneskinn. 1995. Ungdomsbog.
Scheen, Kjersti:
Hemmeligheten på loftet. 1995. Hørespil.
Scheen, Kjersti:
Prinsessen og Robinson. 1994. Børnebog.
Scheen, Kjersti:
Villas vals. 1993. (Vilde villa. 1996). Ungdomsbog.
Scheen, Kjersti:
Månefeen. 1993. (Månefeen. 1996). Ungdomsbog.
Scheen, Kjersti:
Kaperøya. 1992. (En fremmed på øen, 1996). Ungdomsbog.
Scheen, Kjersti:
I byen der alt kan skje. 1992. (I byen hvor alt kan ske. 1994). Ungdomsbog.
Scheen, Kjersti:
Prikken og bordet som fløy. 1991. Børnebog.
Scheen, Kjersti:
De sidste vokterne. 1991. Spændingsroman.
Scheen, Kjersti:
Reisebeskrivelse. 1990. Roman.
Scheen, Kjersti:
Vårmåne. 1986. Roman.
Scheen, Kjersti:
Her er jeg, far! 1981. Børnebog.
Scheen, Kjersti:
Fie og mørket. 1976. Børnebog.

Serien om Sofie

Scheen, Kjersti:
Sofie og Hulesteinen. 1990 (Sofie og hulen. 1992). Børnebog.
Scheen, Kjersti:
Sofie og tøffe Anders. 1989. (Sofie og Anders. 1991). Børnebog.
Scheen, Kjersti:
Sofie og pytondagene. 1988. Børnebog.

Serien om Margaret Moss

Scheen, Kjersti:
Lik i Lasta. 2003. Kriminalroman.
Scheen, Kjersti:
Den syvende synd. 2000. Kriminalroman.
Scheen, Kjersti:
Englemakerne. 1998. (Englemagerne. 2000). Kriminalroman.
Scheen, Kjersti:
Ingen applaus for morderen. 1996. (Mord i kulissen. 1997). Kriminalroman.
Scheen, Kjersti:
Teppefall. 1994. (Tæppefald. 1996). Kriminalroman.

Om Kjersti Scheen

Bugge, Erle Moestrup:
Skriver se gut av angsten. 2004 Interview med Kjersti Scheen i Aftenposten 2004-10-14.
Kverndokken, Kåre:
Tre forfatterportretter. 1997. Samtaler med Torill Eide, Tor Fretheim og Kjersti Scheen.
Find Kjersti Scheen i:

Om forfatteren

Links

Det norske forlag som udgiver Kjersti Scheen. Søg efter Scheen.
Den norske pendant til DR. Anmeldelser og interviews. Søg f.eks. efter kriminell virkelighetsflukt.
Artikel om Kjersti Scheen i leksikonet Wikipedia med en komplet bibliografi, oversigt over priser samt links til relaterede sider. Siden er på norsk.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Kjersti Scheen