Kjersti Scheen

cand. mag. Katrine Lehmann Sivertsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2006.
Main image
Scheen, Kjersti
Foto: Jo Michael / Norsk Gyldendal

Den norske forfatter og illustrator Kjersti Scheen har skrevet alt fra billedbøger, letlæsningsbøger og ungdomsromaner til bøger inden for gyser- og krimigenren. Scheen er dog især kendt for sin evne til at indleve sig i teenagerens gådefulde verden og pubertetens konflikter. Det kommer blandt andet til udtryk i ungdomsbøger som “Villas vals” og “Ønskestjerne”, hvor hun behandler den forvirrende forelskelse, venindekonflikter og forholdet til forældrene. Scheen har også leveret skildringer af mere alvorlige ungdomsproblemer. I bogen “Månefeen” finder man for eksempel en fortælling om spiseforstyrrelsen anoreksi, og i romanen “Marionetten” behandles temaer som mobning og overgreb.

Kjersti Scheen har desuden skrevet en serie kriminalromaner til voksne med den kvindelige privatdetektiv Margeret Moss i hovedrollen.

25778812

 

Blå bog

  • Født: 17. august 1943 i Oslo.
  • Uddannelse: Tegner og bog-illustrator fra Statens Håndverks og Kunstindustriskole i Oslo.
  • Debut: Billedbogen “Fie og mørket”, 1976.
  • Litteraturpriser: Kirke- og undervisningsdepartementets premiering, illustrasjonspremie, 1970. Kirke- og undervisningsdepartementets premiering, bildebokpremie, 1976. Kirke- og undervisningsdepartementets premiering, litteraturpremie, 1993. Skolebibliotekarforeningens pris for samlet forfatterskap, 1994. Gyldendals legat, 1994. Kulturdepartementets litteraturpris, 1994.
  • Seneste udgivelse: Maja fra bakken. Forum, 2005. (Maja i Lakkskobakken, 2004). Oversat af Lisbeth Algreen.
Artikel type
boern

Baggrund

“Mor havde dårlig tid om morgenen, hun orkede ikke at skændes. Det virkede ikke, som om hun tænkte over, at Villa altid blev syg om torsdagen. Men somme tider var der ingenting, der nyttede, så sagde hun, at Villa skulle gå i skole, og Villa lod som om, hun gjorde det, og tog hen til Bob i stedet. Hun skrev sedler selv med sin mors underskrift. De så ikke særlig ægte ud”.
“Vilde Villa” s. 22.

Kjersti Scheen voksede op i Oslo som det yngste barn i familien. Hendes mor led af depressioner, og den lille Kjersti bar rundt på en frygt for, at moderen skulle dø. Forfatteren mener selv, at den angst, hun siden måtte slås med som ung og voksen, blandt andet skyldes barndomsoplevelserne med den depressive mor. Angst og barnets tab af uskyld er også temaer, Scheen har behandlet i sit forfatterskab.

Kjersti Scheen kom aldrig til at trives i skolen, og hun gik ud med en temmelig dårlig realeksamen. Til gengæld kunne hun tegne. Som 17-årig startede hun på Statens Håndverks og Kunstindustriskole, hvor hun blev uddannet tegner og bog-illustrator. For den unge Kjersti var det en lettelse og glæde endelig at kunne bruge alle sine kræfter på sin store interesse for at tegne og male.

I 1964 startede Kjesti Scheen med at levere illustrationer til bøger. Hun begyndte sin skrivende karriere som journalist ved Friheten, Norges Kommunistiske Partis avis, hvor hun arbejdede fra 1970 til 1980. Ifølge forfatteren blev hun dog pludselig træt af at leve som nyhedsjournalist: Hun debuterede derfor i 1976 som forfatter med billedbogen “Fie og mørket ”: “Jeg indså pludselig en dag, at jeg ikke var den type journalist, som elskede uforudsete udfordringer som at rykke ud til en brand eller komme uforberedt på arbejde og så få at vide, at jeg skulle til Danmark. Jeg har vel egentlig også altid haft en forfatter i maven, og da jeg var 17 år fik jeg tre noveller tryk i Det Nye. Jeg debuterede så i 1976 med en billedbog til børn” , forklarer Kjersti Scheen (interview på Dagbladets litteraturside på nettet).

Hun har siden sin debut skrevet en række børne- ungdoms- og voksenbøger. Hun har desuden fortsat sit arbejde med at illustrere børnebøger – og har også selv stået for illustrationerne til mange af sine egne udgivelser. Kjersti Scheen er bosat i Nordstrand i Oslo.

Pigen Sofie

“Et øjeblik stod hun helt stille. Så løb hun så stærkt, hun kunne – hen over den lille vej og op i skoven. Lyngen rev hendes bare ben. Hun løb ikke på stien. Hun var ved at falde, og træernes grene slog hende i ansigtet. Hun havde tårer i øjnene og kunne ikke se. Hun løb videre. “Alle andre har nogen! ” tænkte hun. “Alle andre har nogen. Jeg har kun mig! Det er en dum sommer!””.
Kjersti Scheen: “Sofie og hulen” side 8.

Kjersti Scheen har udgivet en lille serie på tre letlæsningsbøger om pubertetspigen Sofie. I “Sofie og Hulesteinen” fra 1990 (“Sofie og hulen”, 1992) er det sommerferie. Sofies mor har travlt med at male huset og tænker hele tiden på sin nye kæreste, Svend. Sofie keder sig og føler sig ensom og lidt til overs. Men hun opdager en hemmelig hule af sten oppe i skoven, og så er der jo også drengen Anders, som Sofie måske er forelsket i. Anders kigger meget på Eriks kusine, Eva, som foreslår en kysseleg i hulen. Til sidst er det dog Sofie, som mødes med Anders og låner hans kassettebånd.

I den lille serie af bøger om Sofie skildrer Scheen overgangen mellem barndommen og voksenlivet og nogle af de spørgsmål og følelser, som opstår i denne periode. Det er let tilgængelige historier men enkle handlingsgange. De henvender sig til børn fra cirka 9-årsalderen. I historien om den hemmelige hule behandler forfatteren blandt andet temaer som venskab, forelskelse og forholdet mellem mor og datter. En gennemgående tråd i bogen er desuden oplevelsen af at føle sig ensom og alene.