Bente Clods første ungdomsroman Englekraft udkom i 2000 og samme år kom den på Kulturminsiteriets æresliste. Det er en intens, samtidsrealistisk fortælling om moderne ungdomsliv. Hovedpersonen er den 18-årige Thilde Jensen, som læseren møder en kold decemberdag på Strøget, hvor hun sidder og spiller skak med sin kæreste Max, kaldet Krammedrengen. Han er et elskeligt, syrehoved, en velvoksen christianit på 130 kg, der er god til at trøste og sjov at fyre den af sammen med, men som ikke er så god til så meget andet. Efter forældrenes skilsmisse og mosterens død, har Thilde sumpet rundt, drukket og røget for meget tjald. Hendes mor (kaldet Fru Jensen) er gået i sort efter skilsmissen og ligger det meste af tiden på sofaen og ser tv. Faren er rejst til Østen for at realisere sig selv. Thilde har i perioder levet på gaden og boet rundt omkring hos venner, blandt andet hos junkien Christian.
25153790
Thildes selvtillid er på nulpunktet, da læseren møder hende i begyndelsen af bogen. Hun nedgør sig selv med øgenavne: Taber Thilde, Tåbelige Thilde, Idiot Thilde. Egentlig vil hun gerne ud af sit misbrug, lysten til at starte på en frisk er stor, men det er for svært, når de dystre tanker eller selvmedlidenheden overvælder hende. Thilde føler sig svigtet af sine forældre og også af den moster, som hun elskede højt, og som var den, der holdt sammen på familien, indtil kræften knækkede hende. Mosteren havde lovet Thilde at overleve, og Thilde er så knust og bange, at hun ikke besøger den syge til sidst, og heller ikke deltager i begravelsen. Døden er så skræmmende og uden for menneskelig kontrol.
På Strøget hører Thilde en flok piger fra Sankt Annæ Gymnasium synge julesalmer for at tjene lidt ekstra. Især en stemme fascinerer: en sopran, som Thilde synes lyder som en ”rå engel”. Den rammer Thilde lige i hjertekulen og minder hende om en julekoncert, mosteren engang havde inviteret hende med til. Thilde ser den smukke, unge pige med sopranstemmen som sin redningsplanke ud af misbruget: ”Måske er det moster, som har sendt mig i armene på sopranen her. Måske gør de døde sådan noget. Måske er moster virkelig blevet til en slags engel, der har kraft til at sætte det i gang, hun også ville have gjort, hvis hun levede.”
Thilde følger efter Camilla, som den tjekkede pige med sopranstemmen hedder. Hun lever et helt andet, meget struktureret og ambitiøst liv og er så vidt forskellig fra Thilde, som næsten tænkes kan. Efter en del indledende besværligheder opstår der et stærkt, om end konfliktfyldt venskab mellem de to. Camilla hjælper Thilde med at udvikle sit sangpotentiale. Det bliver Thildes store drøm at få adgang til Sankt Annæ koret og få gang i en professionel sangkarriere. Her er noget hun faktisk er god til, hvis bare hun altså tør tro på det selv og kan blive lidt bedre til det med selvkontrollen, som Camilla er ekspert i. Så stor en ekspert, at hun modsat Thilde har meget vanskeligt ved at give sig hen, hvilket giver problemer med blandt andet kæresterne. Igennem portrætterne af de to veninder får Bente Clod overbevisende skildret yderpolerne i et moderne ungpigeliv med alle dets krav, usikkerhed, længsler og drømme.
Især i skildringen af hovedpersonen Thilde kommer læseren helt ind under huden på en pige med et følsomt og svingende sind. Det er enten himmel eller helvede med Thilde; der er nedture og stjernestunder, og læseren lider og glæder sig med Thilde, som man hurtigt kommer til at holde af - både for hendes styrker og svagheder, som gør hende til en meget troværdig person, et menneske af kød og blod. Thilde er på én gang sej og skrøbelig – en overlever med stor viljestyrke og stædighed, men også en person med store ar på sjælen. En person, der er let at slå ud af kurs, som falder i, tvivler og dummer sig. Der er drama og konflikter i luften omkring Thilde, hun færdes i miljøer med misbrug og kriminalitet, og ”Englekraft” slutter med et voldeligt overfald, hvor kæresten Max kommer slemt til skade.
