Kaos og kontrol

Citat
“Der var antageligt ingen, som kunne lide hende, sådan som hun virkelig var, tænkte hun. De kunne bare lide den søde pige, som var køn og rask og kunne klare alting. Men sådan var hun ikke mere. Ikke inderst inde. Tjeneren kom med vin til mor og cola til Cindy, hun tog en stor slurk og sank den. Det hjalp ikke. Den mørke, truende kaosfølelse var vågnet og ville ikke forsvinde igen”.
Kjersti Scheen: “Månefeen” side 58.

I løbet af sit forfatterskab har Kjersti Sheen udgivet en række ungdomsbøger, der skildrer livet som teenager. En af de mere alvorlige af slagsen er bogen “Månefeen” fra 1993 (“Månefeen”, 1996). Romanens hovedperson er den 14-årige pige Signe Marie, som kaldes Cindy. Overgangen til voksenlivet er svær for Cindy, som føler sig tyk, dum og klodset. Forelskelsen i Helge og forholdet til forældrene er forvirrende, og Cindy savner at lege, nu hvor alting pludselig drejer sig om at være populær i skolen. Det hele er blevet så indviklet, og hun kæmper med et skræmmende og ensomt mørke inden i. En slankekur udvikler sig hurtigt til sygdommen anorexi. Den unge pige spiser mindre og mindre og holder sig i konstant bevægelse for at forbrænde så mange kalorier som muligt. For Cindy bliver det at sulte sig en måde at holde døren til det mørke og kaotiske lukket. Som det hedder i romanen: “Hun havde sultet og trænet det triste bort. Lukket døren til kaos. Nu havde hun endelig kontrol over det.” (“Månefeen” side 73). Først, da Cindy i slutningen af romanen kommer i behandling hos en psykolog, begynder hendes bevægelse væk fra sygdommen.

Scheen leverer med “Månefeen” en overbevisende skildring af en af de mest livstruende psykologiske sygdomme, der især rammer unge piger. I romanen stiller forfatteren skarpt på hovedpersonens tanker og giver hermed læseren mulighed for at komme tæt på nogle af de psykologiske mekanismer, der kendetegner anorexi. I bogen fremhæves den kontrol og selvbestemmelse, som spisevægringen indeholder for anorexi-patienter, ligesom forfatteren skildrer sygdommen som en beskyttelse mod angst og kaotiske tanker. Det fremhæves ligeledes, at jo mindre den unge pige bliver, jo mere synlig bliver hun for sin familie.

Med sin titel understreger Scheen, at der er tale om en alvorlig sygdom. Titlen refererer til et kinesisk eventyr, der indgår i bogen. I eventyret optræder en månefe, der langsomt bliver mere og mere gennemsigtig og fjern for til sidst helt at forsvinde. Fablens månefe bliver i romanen et billede på, at Cindy risikerer at dø af sin sygdom. Hendes kamp mod sygdommen bliver en kamp mod at være månefeen.