”Puhaa, sikke nogle smukke øjne,” tænker Putte og bliver blød i kroppen. ”Gid jeg lå og puttede mig ind til hans orange pels lige nu.””
Liljs Scherfigs ”Putte og de andre” (2008) er en højtlæsningsbog for de 7-9-årige. Den indeholder tre historier om kærlighed, mod og venskab med illustrationer af Camilla Wichmann, Rasmus Bregnhøi og Otto Dickmeiss. Den første historie handler om hønen Putte, der bliver forelsket i en ræv. Det kildrer så dejligt i Puttes mave, når hun ser ham. Ræven drømmer også om Putte, og det er ikke en maddrøm. Deres møder er hemmelige og en smule farlige, for rævens mave knurrer. Putte beslutter, at hun vil give ræven lov til at spise en af sine tæer, hver gang de mødes for at holde rævens sult på afstand. Men kan deres kærlighed fungere, når de er så umage et par? Vil ræven også ofre noget af sig selv for at være sammen med Putte? Camilla Wichmann har lavet de farvemættede illustrationer.
27224865
Den anden historie handler om elefanten Ib, som udenpå ligner en elefant, men som indeni i virkeligheden er en mus. Selvom han tilbringer meget tid med sine elefantkammerater, så føler han sig anderledes og ensom. En dag redder han en anden mus fra at blive trampet ihjel af elefanterne, og så får han pludselig en museven. Men tør Ib fortælle sine elefantvenner, hvem han i virkeligheden er? Vil de acceptere ham eller udstøde ham helt af flokken? Rasmus Bregnhøi har illustreret historien om Ibs følsomme indre.
Den tredje historie handler om den skønne ko Linda, som er forelsket i tyren Guitar-Steen. Problemet er, at han ikke rigtig lægger mærke til hende. Men så en dag vil slagteren Dræber-Bjarne sende Guitar-Steen og Lindas ven Harry på slagteriet, hvor de skal laves til hakket fars. Linda laver en redningsaktion, hvor det lykkes at få Guitar-Steen og Harry tilbage til gården. Guitar-Steen opdager Lindas mod og lidenskab, og de to bliver kærester. Otto Dickmeiss har lavet illustrationerne, som viser tyre med rock’n’roll- hår og en dramatisk splatter-scene, hvor Dræber-Bjarne køres gennem kødhakkeren.
Den første og anden historie er skrevet som prosatekster, mens den tredje historie er på vers.