Portræt af Lilja Scherfig
Foto: Morten Holtum

Lilja Scherfig

cand.mag. Christina Aabo Mikkelsen, 2014. Opdateret af cand.mag. Helle Eeg. November 2021. Blå bog og bibliografi opdateret juli 2023.
Top image group
Portræt af Lilja Scherfig
Foto: Morten Holtum

IndledningLilja Scherfig blev nomineret til Orla-prisen for sin anmelderroste debutroman ”Louie Louie” (2007) og har senest udgivet ”Drengen uden øre” (2021). I sine ungdomsromaner og billedbøger skriver Lilja Scherfig ofte om kærlighed, venskab og svære relationer i en direkte, humoristisk tone og med et feministisk touch. Karaktererne i forfatterens bøger mærker livet og følelserne for fuld styrke, og deres sorger, bekymringer, særheder eller mindreværd bliver ofte vendt til noget positivt, når de lærer at stå ved, hvem de er.

 

135943746

Blå bog

Født: 20. maj 1970, Græsted.

Uddannelse: Forfatterskolen for børnelitteratur, 2001.

Debut: Pophans. Carlsen, 2006.

Litteraturpriser: Kulturministeriets Illustratorpris 2012. ”Rævefælden” kåret som Årets Bedste Bogarbejde 2013 af Forening For Boghaandværk.

Seneste udgivelse: Dagbogsliv : skriv, elsk og vær dig. Gad, 2023. 

Inspiration: Niko Kazantzakis’ ”Spil for mig Zorbas” er en stor inspirationskilde. Som ung var hun besat af ”Åndernes hus” af Isabel Allende, men også Pablo Neruda, Charles Bukowski og Suzanne Brøgger er inspirationskilder. 

 

 

Videoklip

Jens Bistrup. Rævefælden 4, 2013-02-14. Uddrag fra bogen ”Rævefælden” (2012).

Artikel type
boern

Baggrund

”Alle byens børn ligger og snorker nu. Og jeg sidder på taget og suger natteluften ind og puster den ud igen. Med en dunkende bule over øret. Jeg rører ved den med pegefingeren og tænker på bjørneburet nedenunder. Far er ikke en almindelig far, det er han altså ikke! Han er en stor bjørn, der går rundt i sin hule og er ligeglad med alt og alle. Sådan var mor ikke. Hun var sød.”

”Louie Louie”, s. 13.

Lilja Scherfig er født i 1970, lidt udenfor Græsted i Nordsjælland. Hun er vokset op i en kreativ familie, og hendes bedstefar var forfatteren og kunstmaleren Hans Scherfig. ”Jeg kommer fra en udelukkende kreativ familie. Min mor, far, bedsteforældre og oldefar er kunstmalere, min ene bror er rock’n’roll musiker, mens den anden er illustrator og designer. Jeg ved, at jeg ikke ville passe ind i et 8-16 job, jeg har et kreativt gen, som fungerer bedst, når jeg er min egen chef,” siger forfatteren i et interview. (Thora Bruun: Lilja Scherfig – i bedstefars fodspor. Modkraft.dk, 2007-05-18). 

Lilja Scherfig flyttede til København som 20-årig og har primært arbejdet inden for det kreative felt. Hun har studeret samfundsvidenskab på RUC, teatervidenskab på Københavns Universitet og gået på dramatikerlinjen på Den Ny Dramaskole. Hun har skrevet og instrueret flere teaterforestillinger. Derudover har hun arbejdet som journalist på månedsbladet Press og klummeskribent på BT. Hun har været foredragsholder og kursusinstruktør for bl.a. fagbevægelsen og ghostwriter for Joan Ørting. Siden 2006 har Lilja Scherfig skrevet rim til Maylands årlige familiekalender. Hun blev uddannet fra Forfatterskolen for børnelitteratur i 2003 og debuterede med billedbogen ”Pophans” i 2006. I 2007 fik hun udgivet sin første ungdomsroman ”Louie Louie”, som blev nomineret til Orla-prisen. 

Om skriveinspiration siger forfatteren: ”Jeg skriver ikke selvbiografisk, men jeg bruger mange af de følelser, jeg selv har haft over årene. Jeg har skrevet “Bobolina”, fordi jeg har haft lyst til at skrive en bog, der hylder livet. En hyldest til forelskelsen og livsglæden! Jeg er træt af at læse bøger, der hiver energien ud af en, fordi de er for triste og dystre. Min inspiration er bogen ”Spil for mig Zorbas”, for den har givet mig energi og glæde hele mit liv. Det er så dejligt, at få inspiration af at læse, synes jeg (…).” (Michael Engelbrecht: Fuck barbier og flade maver. Lokalavisen Vesterbro, 2014-03-14).

Louie Louie

”Jeg sidder og glor på hende, uden at høre hvad Flinke Britt står og snakker om. Jeg forestiller mig, at Aisha ville være flot med en orange turban på. Og en orange kjole og bare tæer. Pludselig drejer hun hovedet bagud og kigger på mig. Jeg når ikke at kigge væk. Hun stirrer mig direkte ind i øjnene. Jeg prøver at smile, og så sker der noget fantastisk, der aldrig er sket før. Hun smiler til mig!”


”Louie Louie”, s. 27.

I 2007 udkom Lilja Scherfigs første ungdomsroman ”Louie Louie”, som blev nomineret til Orla-prisen. Bogen handler om 13-årige Louie, der bor alene med sin far efter morens død nogle år forinden. Louie og faren har et dårligt forhold til hinanden. Faren drikker for meget efter konens død og gemmer sig i kælderen med sit dukketeater. Det gør Louie vred og ked af det, at faren ignorerer ham og svigter ham. Faren er kun interesseret i at vide, om Louie har lavet sin matematik, så Louie kan få en ordentlig uddannelse i stedet for et kreativt job.

26694396

Rolf er Louies bedste ven, som er adopteret fra Korea. Rolfs danske forældre giver ham al den omsorg og opmærksomhed, som Louie ville ønske, han fik af sin far. Hos Rolf drikker de te og spiser kage hver eftermiddag. I skolen er Louie hemmeligt forelsket i klassekammeraten Aisha, som han forsøger at gøre indtryk på.

Louie melder sig til en musikkonkurrence på skolen, som egentlig kun er for de ældste elever, og en mandlig lærer forsøger at forhindre, at Louie kan deltage. Men Louie får hjælp af den søde skolesekretær Mona. Hun kendte Louies mor, de var veninder, og hun viser sig at være en positiv støtte for ham. Louie sniger sig nogle gange ned i farens kælder og taler med farens teaterdukker, som lytter til ham og giver ham støtte og inspiration. Louies udfordring er at skrive en sang og lære at spille ordentligt. Det kræver mod at stille op i musikkonkurrencen, men han gør det. På samme tidspunkt indtræffer en voldsom hændelse i farens liv, som får ham til at indse, at han må lære at være der for sin søn.

”Louie Louie” handler om at miste en forælder og om omsorgssvigt, når den anden forælder ikke kan eller vil være der for barnet. Men bogen handler også om venskab, forelskelse og om at finde modet til at være den, man er. Historien er fortalt i tredje person, set fra Louies synsvinkel. Sproget er letflydende og troværdigt, og Scherfig skildrer de svære emner med en god portion humor og uden at blive sentimental.