silja scherfig
Foto: Morten Holtum

Lilja Scherfig

cand.mag. Christina Aabo Mikkelsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014.
Top image group
silja scherfig
Foto: Morten Holtum
Main image
Scherfig, Lilja
Foto: Morten Holtum

Indledning

Lilja Scherfig blev nomineret til Orla-prisen for sin anmelderroste debutroman ”Louie Louie” (2007) og har senest udgivet ”Bobolina” (2014), som handler om en ung teenagepiges forelskelse og ønske om at være frigjort. I sine ungdomsromaner og billedbøger skriver Lilja Scherfig ofte om kærlighed, venskab og mod i en direkte, humoristisk tone og med et feministisk touch. Karaktererne i forfatterens bøger mærker livet og følelserne for fuld styrke, og deres sorger, bekymringer, særheder eller mindreværd bliver ofte vendt til noget positivt, når de lærer at stå ved, hvem de er.

 

53355013

Blå bog

Født: 1970, Græsted.

Uddannelse: Forfatterskolen for børnelitteratur.

Debut: Pophans. Carlsen, 2006.

Litteraturpriser: Nomineret til Orla-prisen.

Seneste udgivelse: Hello Ketty. Jensen & Dalgaard, 2017. Kunstner: Lea Hebsgaard Andersen. Billedbog.

Inspiration: Tina Sakura Bestle, Sanne Munk Jensen, Anne-Marie Donslund, Rebecca Bach-Lauritsen, Bjarne Reuter, Iben Mondrup og Suzanne Brøgger.

 

 

 

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Alle byens børn ligger og snorker nu. Og jeg sidder på taget og suger natteluften ind og puster den ud igen. Med en dunkende bule over øret. Jeg rører ved den med pegefingeren og tænker på bjørneburet nedenunder. Far er ikke en almindelig far, det er han altså ikke! Han er en stor bjørn, der går rundt i sin hule og er ligeglad med alt og alle. Sådan var mor ikke. Hun var sød.”

”Louie Louie”, s. 13.

Lilja Scherfig er født i 1970, lidt udenfor Græsted i Nordsjælland. Hun er vokset op i en kreativ familie, og hendes bedstefar var forfatteren og kunstmaleren Hans Scherfig. ”Jeg kommer fra en udelukkende kreativ familie. Min mor, far, bedsteforældre og oldefar er kunstmalere, min ene bror er rock’n’roll musiker, mens den anden er illustrator og designer. Jeg ved, at jeg ikke ville passe ind i et 8-16 job, jeg har et kreativt gen, som fungerer bedst, når jeg er min egen chef,” siger forfatteren i et interview. (Thora Bruun: Lilja Scherfig – i bedstefars fodspor. Modkraft.dk., 2007-05-18).

Lilja Scherfig flyttede til København som 20-årig og har primært arbejdet inden for det kreative felt. Hun har studeret samfundsvidenskab på RUC, teatervidenskab på Københavns Universitet og gået på dramatikerlinjen på Den Ny Dramaskole. Hun har skrevet og instrueret flere teaterforestillinger. Derudover har hun arbejdet som journalist på månedsbladet Press og klummeskribent på BT. Hun har været foredragsholder og kursusinstruktør for bl.a. fagbevægelsen og ghostwriter for Joan Ørting. Siden 2006 har Lilja Scherfig skrevet rim til Maylands årlige familiekalender. Hun blev uddannet fra Forfatterskolen for børnelitteratur i 2003 og debuterede med billedbogen ”Pophans” i 2006. I 2007 fik hun udgivet sin første ungdomsroman ”Louie Louie”, som blev nomineret til Orla-prisen. 

Om skriveinspiration siger forfatteren: ”Jeg skriver ikke selvbiografisk, men jeg bruger mange af de følelser, jeg selv har haft over årene. Jeg har skrevet “Bobolina”, fordi jeg har haft lyst til at skrive en bog, der hylder livet. En hyldest til forelskelsen og livsglæden! Jeg er træt af at læse bøger, der hiver energien ud af en, fordi de er for triste og dystre. Min inspiration er bogen ”Spil for mig Zorbas”, for den har givet mig energi og glæde hele mit liv. Det er så dejligt, at få inspiration af at læse, synes jeg (…).” (Michael Engelbrecht: Fuck barbier og flade maver. Lokalavisen Vesterbro, 2014-03-14).

Bobolina

”Jeg lukkede øjnene, åndede ind og pustede ud, præcis som Carola havde gjort det. Og de sendte sgu varme strømninger op i mig, de dér kort; vibrerende varme strømninger. Jeg lod hånden glide over skæbnekortene, til jeg mærkede et koldt spark i brystet, åbnede øjnene og så på mit kort. The Lovers. – Wow! Hviskede Carola med ansigtet fuldstændig fordrejet af kosmisk energi.”
”Bobolina”, s. 8.

”Bobolina” (2014) er Lilja Scherfigs anden ungdomsroman. Den handler om 14-årige Bobolina, som bor i det fastliggende Cirkus Romanze. Bobolina gider ikke være en barbie, men vil hellere være frigjort. Hun har farvet sit hår grønt og går i lilla heldragt. Hun længes efter at møde kærligheden for fuld styrke. Sammen med bedsteveninden Carola planlægger hun, hvordan hun skal score cirkusdirektørens søn, Dieter, som hun er forelsket i.

Cirkuspsykologen dr. Pil har givet Bobolina diagnosen længselsfuldt indadvendt, men fordi hun gerne vil være kæreste med Dieter, beslutter hun sig for at være mere udfarende og modig. Med hjælp fra Carola og Carolas håndbog: Scor din drømmefyr på otte uger samt rusmidler på flaske går hun i gang. Mens Bobolina venter på at få rigtig sex med Dieter, har hun de frække tirsdagslege med kusinen og varmedunken.

50970930

Bobolina melder sig til et svævekursus, hvor Dieter er assistenttræner, selvom hun i virkeligheden er rædselsslagen for at svæve. Hun får kamp til stregen af de andre teenagepiger i Cirkus Romanze, som også er vilde med Dieter. Desuden er den diktatoriske cirkusdirektør Bosse noget utilfreds med, at Bobolina er interesseret i hans søn. Derhjemme får hun ikke meget opbakning til at svæve eller forfølge sine drømme. Bobolinas livstrætte mor, som altid ligger og graver i køkkenhaven, forsøger at appellere til sin datters fornuft.

Da den verdensberømte trapezkunstner King får elektrisk stød og bliver indlagt på hospitalet, møder Bobolina hans søn Fjong. Bobolina og Fjong udvikler et venskab, der bliver til en spirende forelskelse, hvilket kommer helt bag på Bobolina.

Bobolina er historiens jeg-fortæller. Bogen har et sprudlende sprogligt overskud, tonen er humoristisk, til tider en smule overgearet, men sproget matcher fint den forelskelsesrus, som Bobolina befinder sig i. Forfatteren skriver humoristisk, ærligt og frigjort om forelskelse, venindeforhold, jalousi og unge pigers seksuelle fantasier.

Louie Louie

”Jeg sidder og glor på hende, uden at høre hvad Flinke Britt står og snakker om. Jeg forestiller mig, at Aisha ville være flot med en orange turban på. Og en orange kjole og bare tæer. Pludselig drejer hun hovedet bagud og kigger på mig. Jeg når ikke at kigge væk. Hun stirrer mig direkte ind i øjnene. Jeg prøver at smile, og så sker der noget fantastisk, der aldrig er sket før. Hun smiler til mig!”
”Louie Louie”, s. 27.

I 2007 udkom Lilja Scherfigs første ungdomsroman ”Louie Louie”, som blev nomineret til Orla-prisen. Bogen handler om 13-årige Louie, der bor alene med sin far efter morens død nogle år forinden. Louie og faren har et dårligt forhold til hinanden. Faren drikker for meget efter konens død og gemmer sig i kælderen med sit dukketeater. Det gør Louie vred og ked af det, at faren ignorerer ham og svigter ham. Faren er kun interesseret i at vide, om Louie har lavet sin matematik, så Louie kan få en ordentlig uddannelse i stedet for et kreativt job.

Rolf er Louies bedste ven, som er adopteret fra Korea. Rolfs danske forældre giver ham al den omsorg og opmærksomhed, som Louie ville ønske, han fik af sin far. Hos Rolf drikker de te og spiser kage hver eftermiddag. I skolen er Louie hemmeligt forelsket i klassekammeraten Aisha, som han forsøger at gøre indtryk på.

Louie melder sig til en musikkonkurrence på skolen, som egentlig kun er for de ældste elever, og en mandlig lærer forsøger at forhindre, at Louie kan deltage.

26694396

Men Louie får hjælp af den søde skolesekretær Mona. Hun kendte Louies mor, de var veninder, og hun viser sig at være en positiv støtte for ham. Louie sniger sig nogen gange ned i farens kælder og taler med farens teaterdukker, som lytter til ham og giver ham støtte og inspiration.

Louies udfordring er at skrive en sang og lære at spille ordentligt. Det kræver mod at stille op i musikkonkurrencen, men han gør det. På samme tidspunkt indtræffer en voldsom hændelse i farens liv, som får ham til at indse, at han må lære at være der for sin søn.

”Louie Louie” handler om at miste en forælder og om omsorgssvigt, når den anden forælder ikke kan eller vil være der for barnet. Men bogen handler også om venskab, forelskelse og om at finde modet til at være den, man er. Historien er fortalt i tredje person, set fra Louies synsvinkel. Sproget er letflydende og troværdigt. Forfatteren formår at skildre svære emner med en god portion humor og uden at blive sentimental.  

 

Putte og de andre

”Putte kan ikke sove, hun vender og drejer sig og skubber til Perle, der ligger og snorker. Hver gang Putte lukker øjnene, glider det samme billede frem. Hun kan ikke få ham ud af hovedet: Ræven!
”Puhaa, sikke nogle smukke øjne,” tænker Putte og bliver blød i kroppen. ”Gid jeg lå og puttede mig ind til hans orange pels lige nu.””
”Putte og de andre”, s. 4.

Liljs Scherfigs ”Putte og de andre” (2008) er en højtlæsningsbog for de 7-9-årige. Den indeholder tre historier om kærlighed, mod og venskab med illustrationer af Camilla Wichmann, Rasmus Bregnhøi og Otto Dickmeiss. Den første historie handler om hønen Putte, der bliver forelsket i en ræv. Det kildrer så dejligt i Puttes mave, når hun ser ham. Ræven drømmer også om Putte, og det er ikke en maddrøm. Deres møder er hemmelige og en smule farlige, for rævens mave knurrer. Putte beslutter, at hun vil give ræven lov til at spise en af sine tæer, hver gang de mødes for at holde rævens sult på afstand. Men kan deres kærlighed fungere, når de er så umage et par? Vil ræven også ofre noget af sig selv for at være sammen med Putte? Camilla Wichmann har lavet de farvemættede illustrationer.

Den anden historie handler om elefanten Ib, som udenpå ligner en elefant, men som indeni i virkeligheden er en mus. Selvom han tilbringer meget tid med sine elefantkammerater, så føler han sig anderledes og ensom. En dag redder han en anden mus fra at blive trampet ihjel af elefanterne, og så får han pludselig en museven. Men tør Ib fortælle sine elefantvenner, hvem han i virkeligheden er? Vil de acceptere ham eller udstøde ham helt af flokken? Rasmus Bregnhøi har illustreret historien om Ibs følsomme indre.

27224865

Den tredje historie handler om den skønne ko Linda, som er forelsket i tyren Guitar-Steen. Problemet er, at han ikke rigtig lægger mærke til hende. Men så en dag vil slagteren Dræber-Bjarne sende Guitar-Steen og Lindas ven Harry på slagteriet, hvor de skal laves til hakket fars. Linda laver en redningsaktion, hvor det lykkes at få Guitar-Steen og Harry tilbage til gården. Guitar-Steen opdager Lindas mod og lidenskab, og de to bliver kærester. Otto Dickmeiss har lavet illustrationerne, som viser tyre med rock’n’roll- hår og en dramatisk splatter-scene, hvor Dræber-Bjarne køres gennem kødhakkeren. 

Den første og anden historie er skrevet som prosatekster, mens den tredje historie er på vers.  

Genrer og tematikker

Forfatteren skriver både ungdomsromaner og billedbøger. Det er kendetegnende for Lilja Scherfigs ungdomsromaner, at de har en humoristisk sprogtone, og selvom forfatteren også skriver om følelser som sorg og vrede, så er det usentimentalt og i øjenhøjde med de unge. Tematisk handler bøgerne om forelskelse, kærlighed, seksuelle fantasier, venskab, om at være anderledes, at have modet til at turde være den man er og om at udfolde sin kreativitet. Forfatteren skriver ærligt, bramfrit og med et feministisk touch. Pigerne vil gerne være modige, ægte og seje, og både drenge og piger tumler med store følelser, som de udtrykker over en bred skala.

”Louie Louie” handler eksempelvis om et søn-far forhold i krise efter morens død, hvor følelser som sorg og vrede kommer til udtryk, sideløbende med at Louie finder et kreativt udtryk gennem musikken. Præcis som faren, der udtrykker sine følelser gennem sit dukketeater, opdager Louie, at han kan udtrykke sine følelser, når han skriver og spiller en sang.   

I billedbøgerne er der også store følelser på spil. Lidenskaben fylder meget for hønen Putte og koen Linda, mens elefanten Ib gør sig tanker om venskab, og han finder modet til at være den, han er. I ”Pophans” (2008) finder Pophans ud af, at han ikke egner sig til at være gårdens hane, for han vil hellere være popsanger og rejse ud i verden. Kreativiteten, det skæve og anderledes får således plads i fortællingerne. ”Rævefælden” (2012) er en dyster historie om sorg og hævn og om at blive som den, man vil hævne sig på. 

Forfatteren siger selv om de bøger, hun gerne vil skrive fremover: ”Åh, jeg føler, jeg har en masse bøger indeni. Min drøm? Det er vel egentlig, at skrive nogle bøger, der kan få alle nørderne, freaks’ne, de ensomme, de længselsfuldt indadvendte, de følsomme og de anderledes, til at føle at de kan slappe helt af i mit selskab (altså i mine bøger), og måske, måske kan de ligefrem føle sig stolte og uovervindelige. Hvem ved.” (Om Lilja Scherfig. www.liljascherfig.dk).

Beslægtede forfatterskaber

Lilja Scherfig har flere yndlingsforfattere: ”Inden for børne- og ungdomslitteraturen er jeg vild med de unge kvinder; Tina Sakura Bestle, Sanne Munk Jensen, Anne-Marie Donslund, Rebecca Bach-Lauritsen. Men altså, Bjarne B. Reuters ”Busters Verden”, er da også bare en bog, der holder for ever! Og Iben Mondrup er en forfatterinde der virkelig rykker. Suzanne Brøgger, hende læser jeg også – i stedet for at tage en vitaminpille!” (Om Lilja Scherfig. www.liljascherfig.dk).

Sanne Munk Jensen (f. 1979) debuterede med den anmelderroste ”Nærmest dig” (2002) og vandt Orla-prisen for romanen ”En dag skinner solen også på en hunds røv” i 2008. Lilja Scherfig og Sanne Munk Jensens ungdomsromaner har flere fællestræk. Begge forfattere skriver om oprørstrang, om sårbarhed, om at føles sig anderledes, og om at håndtere problemer med forældre, venner og kærester. Begge forfattere skriver i et direkte sprog, der taler til tidens unge.

Lilja Scherfigs oprørske, utilpassede, skæve karakterer kan også minde om dem, man møder hos forfatter og standupkomiker Sanne Søndergaard (f. 1980). Sanne Søndergaard er kendt for sine feministiske holdninger og skriver ubesværet og troværdigt om emner som ensomhed, mobning, selvmord og om at være anderledes i romanerne ”Kære Dødsbog” og ”Proforma”. 

I ”Louie Louie” er drengen søn af en alkoholiseret dukketeaterfører, og Louie må finde sine kreative evner frem og finde sin egen vej i verden. Lidt på samme måde, som Buster – søn af en arbejdsløs tryllekunstner – må bruge sine evner til at klare sig ud af vanskelige situationer i ”Busters verden” af Bjarne Reuter. Hvad enten Lilja Scherfig skriver ungdomsromaner eller billedbøger, så er de kendetegnet ved en stor, sprudlende fortælleglæde og en insisteren på, at der skal være plads til at være den, man er. Det er blandt andet gennem karakterernes anderledes evner, deres opfindsomhed og kreativitet, at de finder ud af, hvem de er og finder modet til at stå ved sig selv.

Bibliografi

Børnebøger

Scherfig, Lilja:
Pophans. Carlsen, 2006.
Scherfig, Lilja:
Putte og de andre. Forlaget Fahrenheit, 2008.
Scherfig, Lilja:
Ritas Venskab. Gyldendal, 2009.
Scherfig, Lilja:
Peter og Postbudet. Forlaget Fahrenheit, 2011.
Scherfig, Lilja:
Året rundt. Sjove rim for børn. Carlsen, 2011.
Scherfig, Lilja:
Rævefælden. Alfa, 2012.
Scherfig, Lilja:
Farfar. Jensen & Dalgaard, 2015. Illustrator: Otto Dickmeiss. Billedbog.
Scherfig, Lilja:: Verdens bedste team. Jensen & Dalgaard, 2016. Kunstner: Lea Hebsgaard Andersen. Billedbog.
Scherfig, Lilja: Hello Ketty. Jensen & Dalgaard, 2017. Kunstner: Lea Hebsgaard Andersen. Billedbog.

Ungdomsbøger

Scherfig, Lilja:
Louie Louie. Gyldendal, 2007.
Scherfig, Lilja:
Bobolina. Gyldendal. 2014.

Om forfatterskabet

Links og artikler

På forfatterens hjemmeside finder du mere information om forfatterens bøger, anmeldelser, forfatterbiografi og forfatterinterview.
Larsen, Steffen:
Trøstedukker. Politiken, 2007-03-05.
Esmann Knudsen, Karin:
Med køerne til rockkoncert. Berlingske, 2008-05-09.
Uddrag fra bogen ”Rævefælden” (2012).
Löfstrøm, Kamilla:
Cirkus og socialrealisme med spark i. Dagbladet Information, 2014-03-07.
Anmeldelse af bogen ”Bobolina” (2014).

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Lilja Scherfig

Kilder citeret i portrættet

Thora Bruun. Modkraft.dk., 2007-05-18.
Lokalavisen Vesterbro, 2014-03-14.