Historierne fra huset på bakken fortsætter i “Karla og Katrine” fra 2004, hvor Karla skal på sommerlejr med familien og får lov at invitere bedste-veninden, Katrine, med. Katrine siger ja tak til ferien. Hun siger også ja til at blande blod med Karla, så de kan blive evigt bedste-veninder. Det hele tegner ren idyl. Men på sommerlejren møder de to piger drengen, Jonas, som bor i pleje på en gård, hvor pigerne bliver taget i at stjæle kartofler. Karla synes straks godt om Jonas, og de pjatter og griner sammen hele tiden. Og så går der ikke lang tid, før Katrine føler sig overset og får hjemve.
På sommerlejren er de alle sammen inviteret til et noget anderledes bryllup. Karla og Katrine har aftalt at tænde en masse lys og sende dem ud på søen som en gave til brudeparret. Men Katrine vil pludselig ikke være med og lægger sig ned i sin sovepose i teltet. Karla må selv sende alle lysene afsted sammen med Jonas. Hun har haft så travlt med at have det sjovt med hele sin familie og sin nye ven, at hun først slet ikke har opdaget, at Katrine opfører sig anderledes. Men nu kan hun ikke tænke på andet, og det hele bliver endnu værre, da Katrine helt nægter at tale om det og i stedet tager på fisketur med Mads Morten uden at invitere Karla med.
25407571
Karla får sig en lang snak med morens barndomsveninde, Dolly, og hun beslutter sig for at sige undskyld til Katrine – eller rettere: “undskyld, undskyld, undskyld!” Hun finder Katrine, som i virkeligheden ikke er så sur, men bare ked af, at Karla pludselig talte mere med Jonas end med hende. Karlas undskyld virker næsten øjeblikkeligt, og de to piger bliver gode venner igen. Ferien ender endda med, at Jonas hjælper dem med at prikke et lille hul i hver sin finger, så de kan blande blod og blive blod-søstre. Men først efter at Katrine har bidt sin frygt i sig. Karla har fået sit første kys.
Bogen handler om, hvordan to veninder selv lærer at løse deres problemer, og hvor vigtigt det er at have gode venner. I børnehøjde tager den fat i de problemer, der er blandt veninder i den alder: “Som barn er det livsvigtigt at have gode veninder eller venner. Børns venskaber er betydningsfulde, fordi det ikke er et horisontalt forhold som mellem barn og voksen, men et vertikalt forhold, hvor børn spejler sig i hinanden og udvikler sig” , siger forfatteren og børnepsykologen (Rasmus Blicher: “Veninder varer evigt”. Jylland-Posten, 2004-09-15). Hun illustrerer de følelser, som er indblandet med masser af indlevelse: “Det var skrækkeligt, hvis Katrine ikke kom med. Hun ville kede sig ihjel. Karla gad ikke lege med Mads Morten og Lillebror. De var for små. Bare Katrine ville med. Bare hun ville være bedste-bedste-veninder og blande blod. Åh, bare hun ville!” (“Karla og Katrine”, s. 13).