Børnene fra Sølvgade

Citat
”’Skulle vi bare så bare gå hen til en voksen og sige: Hey, voksne, kan du lige skrive vores lillesøster ind i skolen, så får du 500 kroner? Tror du helt ærligt ikke, en voksen ville synes, det var herremærkeligt?’” spurgte jeg. ’Ikke, hvis vi ansætter den voksne til at være … vores hushjælp. Ja, en hushjælp gør alt det, man beder om, henter kaffe og ordner post, det har jeg set på film. En hushjælp er en voksen og kunne derfor i teorien godt skrive Petra ind i skolen,’ sagde Kirk […].”

”Børnene fra Sølvgade”, s. 41.

Renée Toft Simonsens ”Børnene fra Sølvgade” (2019) er et højhastighedseventyr om fire børn, der bor alene i en lejlighed i København, efter at deres mor en dag for ti måneder siden gik ud for at vinterbade og aldrig kom tilbage. Med en stor portion opfindsomhed og snoen-sig-udenom problemerne holder børnene morens forsvinden hemmelig, mens de i fællesskab klarer hverdagen. Tristan på 15 år laver en solid lasagne og arbejder for cykelsmeden, niårige Kirk er familiens advokat in spe og gør sit for at holde lov og orden. Dét vanskeliggør den 11-årige jegfortæller Katinka imidlertid ved sin hang til at stjæle at supplere den sjat penge, som hun og seksårige Petra skraber sammen til ved at samle flasker. Når de tre store børn er i skole, passer Petra papegøgen Kaptajn God Humør og sine planter, som dominerer lejligheden.

46527321

Børnene lever i konstant frygt for, at skoleinspektøren Fru Moth og den mystiske ”Kommunetrold” skal opdage deres hemmelighed og få dem skilt fra hinanden for altid. Da Petra skal starte i skole, og Fru Moth kræver, at en voksen skriver Petra ind, er det lige ved at gå galt, men Kirk kender til ansættelsesret og foreslår, at de lovligt skaffer en hushjælp som midlertidig løsning på problemet. De hyrer den tidligere bakkesangerinde Miss Nelly fra Vollsmose, som er mand og går i dametøj, elsker børn og dyr, bager fremragende boller og er kæreste med Brian. I en periode er alt godt, men Miss Nelly er splittet mellem sin pligt til at melde børnene til politiet og følge sin kærlighed til dem.

”Børnene fra Sølvgade” blander socialrealisme med en Pippi-lignende eventyrlighed. Her er børn hverdagshelte i en voksenverden, hvor ting fra et barns perspektiv nogle gange gøres på en ret ”random måde” (s. 30). Med børnene ved roret brydes normer for venskaber, familiekonstellationer og boformer umærkeligt og naturligt. Sproget skal forestille at være Katinkas, og tonen er på én gang 2019-ungdomssprog og har noget gammelklogt over sig. Den fortællestrøm, der berettes med, lægger sig troværdigt op ad, hvordan en 11-årigs tankemønster kunne forløbe – med alle de afveje og impulser, det indebærer. Fortællingen akkompagneres af Zarah Juuls fantasifulde illustrationer.