Renée Toft Simonsen skriver socialrealisme i øjenhøjde med de børn, bøgerne henvender sig til. Bøgerne tager udgangspunkt i den hverdag, som mange børn i en moderne familie vokser op i, og de handler om nogle af tidens meget omdiskuterede emner som alternative familieformer, ensomhed, mobning, racisme, integration, misbrug og forbrugssamfund.
Hun skildrer en moderne verden, hvor der er behov for mere hensynsfuldhed over for hinanden og mere rummelighed i forhold til, hvad der opfattes som normalt: “Jeg vil gerne vise, at det er okay at være forskellige. Det er de helt banale sandheder, som jeg ikke synes, man kan blive træt af. Det er de indre værdier, det kommer an på, og ikke om der står Converse på skoene, eller om man er anderledes. Jeg vil ikke moralisere over for ungerne, men jeg håber, at jeg som forfatter kan give mine værdier videre.” (Rasmus Blicher: Veninder varer evigt. Jyllands-Posten, 2004-09-15).
Den måde, hun tematiserer den sammenbragte familie på, er et eksempel på dette. I Simonsens bøger er en familie ikke en traditionel konstellation af far, mor og børn, men viser i stedet familier af mange typer med papfædre, forældre af samme køn, plastikonkler og og halvsøskende. Familien er i Simonsens bøger også udtryk for en mere generel åbenhed overfor andre, som f.eks. hjemløse eller indvandrere. At have stærke venskaber, må man forstå, er lige så vigtigt som at have en god familie, og kærligheden, hvad enten den er familiær eller venskabelig, er således også et centralt tema for Renée Toft Simonsen.