Mikhail Sjisjkin blev i 1961 født i Moskva og voksede op i Sovjetunionen. Hans mor underviste i litteratur, men det var igennem storebroderens gruppe af fritænkende venner, der læste forbudte værker, at Sjisjkin fik interesse for litteratur. Efter sin skolegang studerede han engelsk og tysk ved Moskvas Statslige Pædagogiske Universitet. En del af uddannelsen havde militært formål, så han lærte bl.a. at foretage afhøringer af tyske krigsfanger. Siden da arbejdede han først for et ungdomstidsskrift og underviste siden i tysk og engelsk på en skole i Moskva. I 1995 flyttede han med sin kone til Schweiz, hvor han bl.a. arbejdede som tolk og lærer.
Sjisjkins debuterer med novellen ”Urok kalligrafii” (”Kalligrafitimen”) i tidsskriftet ”Znamja”, der også udgav hans første roman, ”Vsekh ozjidaet odna notsj” (”Natten hænder os alle”) – begge i 1993. I 1999 fulgte romanen ”Vzjatie Izmaila” (”Erobringen af Izmail”), men det var først med ”Venushår” fra 2005, at han opnåede et internationalt gennembrud. Udgivelsen af ”Brevbogen” i 2010 cementerede Mikhail Sjisjkins position som Ruslands måske største nulevende romanforfatter. Bogen er oversat til 25 sprog. Foruden sine fiktive værker har Sjisjkin skrevet to litterære rejsebøger.
Sjisjkins romaner trækker veksler på den traditionelle russiske litteratur med forfattere som Tjekhov, Tolstoj og Nabokov, men hans værker præsenterer sig i en anden og mere sammenstykket form, hvor perspektiv, afsender og stil ofte ændrer sig. Indholdet i hans bøger spreder sig og peger i mange retninger, men beskæftiger sig helt enkelt med dét at være menneske. Når man som læser tages med rundt i de forskellige afkroge af karakterernes sind, støder man på de store spørgsmål om moral, eksistens og død. Der veksler imellem det iagttagende og næsten trivielle til det storladne, arkaiske og filosofiske. Imens Sjisjkins romaner er udpræget russiske og beskæftiger sig med landets historie og konflikter, har de samtidig en universalitet, der i kraft af de skarpe skildringer af figurernes eksistentielle anliggender hæver dem over tid og sted.