I 1967 udsendte Eik Skaløe lp’en ”Hip” sammen med sit band Steppeulvene. Der er otte sange på pladen, som alle har klassikerstatus i dag. Teksterne er psykedeliske og poetiske og satte ny standard for dansksproget musik pga. netop de kvaliteter. Før ”Hip” var dansk rockmusik ofte fordanskninger af udenlandske numre eller traditionelle danske sange tilsat elektrisk guitar. Dvs. ganske langt fra de sange som det langhårede band Steppeulvene bød på, hvor der blev sunget om frihed, chillum og politi. Både musik og tekst faldt i hak med 1960’ernes frihedssøgende ungdomskultur og hippiernes ”Summer of Love” i 1967.
Både tekstmæssigt og melodisk er ”Hip” en syret udgivelse i den fabulerende forstand, men teksterne er lettilgængelige i kraft af humoren, friskheden og poesien. Mange af teksterne kredser om kærlighed, og flere af sangene kan læses som direkte kærlighedserklæringer til Eiks veninde Iben. Han kaldte hende både “Itsi Bitsi” og “Nashet”. Begge ord optræder på pladen i sangene “Til Nashet” og “Itsi Bitsi, ta’ med mig til Nepal”. I førstnævnte lyder det: “Min elskede nu er jeg kommet tilbage / fra et vanvittigt trip til det mellemste østen / jeg bringer guld fra moskeernes tage ”.
Året før udgivelsen af pladen mødte Eik musikeren Stig Møller, der havde en pladekontrakt, men manglede en sanger og sangskriver. Det blev Eik, der årene forinden havde rejst rundt i verden og levet af at spille guitar på gader og barer.
Steppeulvene nåede at spille 15 koncerter. De fik problemer med politiet, der var efter dem pga. deres indtag af stoffer. 14. oktober 1967 spillede bandet deres sidste koncert i Aalborg. Under koncerten blev strømmen afbrudt af politiet, der var blevet tilkaldt af arrangøren, som havde lugtet hash. Kort efter rejste Eik til Indien, og ”Hip” blev Steppeulvenes eneste plade. Til gengæld er den blevet kanoniseret som et hovedværk i dansk syrerock.