Karin Slaughter ville have været urmager, hvis ikke hun var blevet thrillerforfatter, da hun elsker at få ting til at gå op. Det kan man i høj grad mærke på forfatterens tilgang til de komplicerede plot, hvor en detalje, der måske synes ubetydelig ved første øjekast, senere viser sig at være essentiel for forbrydelsens og opklaringens struktur. Sydstatsforfatterens thrillers må siges at være det, der på engelsk hedder ’page-turners’. Med andre ord bøger, man som læser sluger råt på trods af deres murstenstykkelse og op mod 500 sider.
Bøgerne er ofte meget voldelige og blodige, selvom der aldrig er tale om splatter-agtig vold og overdrevne beskrivelser. Snarere beskrives de maltrakterede ofre ofte minutiøst og nøgternt, men ikke uden at få det til at vende sig i læserens mave. Den svenske krimikollega Liza Marklund har karakteriseret forfatteren således: ”Karin Slaughters romaner er altid voldelige og dystre, dog aldrig på en forudsigelig måde. Jeg undrer mig ofte over, hvordan hun formår at manipulere mine reaktioner i så uventede retninger: For eksempel kan hendes mest attraktive karakterer være syndige pædofile, mens hendes effektive politibetjent kan være det største svin.” (Om Karin Slaughter. Hr. Ferdinands hjemmeside.)
Karin Slaughters blodige beskrivelser er ofte grusomt detaljerede, og man kan godt få opfattelsen af, at hendes ofre oftest er kvinder. Det betyder imidlertid ikke, at romanernes kvinder er svage eller undertrykte, snarere er Karin Slaughters kvindelige karakterer ofte multifacetterede, og en karakter som politikvinden Lena Adams i Grant County-serien taler eksempelvis lige så grimt eller grimmere end hendes mandlige medkarakterer.
Karin Slaughters karakterer er kendetegnet ved langt hen ad vejen at være beskadigede mennesker. De er personer med dystre og skamfulde fortider, hvor de selv har oplevet det at være offer for ondskab. Det har den effekt, at de med liv og sjæl går ind i eftersøgningen efter de bestialske mordere, der huserer i Slaughters univers. Som læser fanges man af empati med bøgernes ofre, og med ofre menes ikke bare de mennesker, der tortureres, voldtages og myrdes af seriemordere og psykopater.
Karin Slaughters ofre er på sin vis også hendes hovedpersoner, der alle er arrede og bærer rundt på dybe og mørke hemmeligheder fra deres fortid.
Karin Slaughters romaner er ikke skrevet med hæsblæsende tempo, snarere strækker de sig ofte over få dage, hvor der fortælles fra forskellige vinkler og man som læser følger de spor, som holdet falder over løbende, indtil bøgernes sidste sider intensiverer dramaet.