Karin Slaughter
Foto: Philippe Desmazes/AFP/Ritzau Scanpix

Karin Slaughter

cand.mag. Anna Møller, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Top image group
Karin Slaughter
Foto: Philippe Desmazes/AFP/Ritzau Scanpix
Main image
Slaughter, Karin
Foto: Hr. Ferdinand

Indledning

Sydstatsforfatteren Karin Slaughter slagter gerne ofre i sine bestialske thrillers, og i slagtningen afdækkes menneskets skyggesider og de hemmeligheder, der præger os og som lader det indre mørke vokse uhæmmet. Hendes sprog er blodigt og hårdkogt, og hendes romaner er voldelige murstensthrillers, der er umulige at slippe og svære at glemme. Slaughters stærke portrætter af opdagere, landsbyer og storbyen tager de udstødtes og de uønskedes parti og leverer flerfacetterede karakterer, der ellers ofte er ofre for sydstaternes både blinde og fordømmende øje.

 

47193923

Blå bog

Født: 6. januar 1971.

Uddannelse: Studerede i to år på universitetet Georgia State, men færdiggjorde ikke sin uddannelse.

Debut: Blindsighted, 2001.

Litteraturpriser: Nomineret til en Dagger Award, 2001.

Seneste udgivelse: Den sidste enke. HarperCollinsNordic, 2019. (The last widow, 2019). Oversætter: Henrik Enemark Sørensen. Krimi.

Inspiration: Kate Atkinson, Sarah Waters, Mo Hayder, Kathryn Harrison, Margaret Atwood og John Irving.

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Madrassen var tynd, og små stykker af blodplettet skumgummi stak ud under det slidte, sorte betræk. På madrassen lå små stumper af hud og kød og nogle af stykkerne var allerede begyndt at gå i forrådnelse. Maddiker myldrede rundt som små strømhvirvler.”
”Genesis”, s. 54-55.

Den internationalt storsælgende thrillerforfatter Karin Slaughter er født 6. januar 1971 i den lille landsby Covington i det sydlige Georgia, og det mere end passende efternavn er overraskende nok et, hun er født med.

Slaughter er opvokset under de såkaldte Atlanta Child Murders i 1979-1981, hvor mindst 28 afroamerikanske børn og voksne forsvandt. Nogle blev fundet myrdet, mens andre aldrig blev fundet. På trods af at forfatteren ikke passede til profilen af ofrene, så skræmte mordene både den på det tidspunkt 8-årige pige og ændrede hendes liv. Hun havde ikke længere lov til at lege de samme steder som før, og hun begyndte at blive interesseret i, hvordan forbrydelser kan ændre de direkte impliceredes liv, og hvordan voldens efterveer har indvirkning på de mennesker, der ikke er direkte påvirket af en forbrydelse.

Efter at have studeret i få år på universitetet i Georgia stoppede Slaughter studierne og tog i stedet småjobs som bl.a. husmaler, skadedyrsbekæmper og ved et skiltefirma.

Karin Slaughter debuterede i 2001 med ”Blindsighted”, der udkom på dansk under titlen ”Mord for øje” (2002) og var den første i den såkaldte Grant County-serie. Karin Slaughter er især kendt for Grant County-serien med retsmedicineren og børnelægen Sara Linton og for Atlanta-serien med detektiven Will Trent som omdrejningspunkt. I romanen ”Genesis” (2011) mødes Trent og Linton, og de to serier smelter sammen.

Slaughters skrivestil er i sagens natur plotbaseret og yderst voldelig. Hun bruger dog ikke volden som underholdning eller tilfældige begivenheder, der skal lede handlingen på vej, men derimod som et greb til at skrælle de overfladiske lag af sine figurer af og derigennem afsløre en uforfalsket og rå menneskelighed.

Karin Slaughters salgssucceser verden over bunder ikke blot i hendes sammenskruede plotskrivning, men i de personkarakteristikker, der bærer hendes serier på vej. Sammen med beskrivelser af hhv. det lille samfund i Grant County-serien og den voldelige storby Atlanta i Will Trent-serien danner personportrætterne den stærkeste åre i det blodige forfatterskab.

 

Mord for øje

”Der var et kæmpestort blåt mærke på højre side af ansigtet. Sara kunne se mærkerne efter knoer under øjet. Da Sara rørte ved det, bevægede knoglerne sig som to stykker marmor, der gnider mod hinanden.”
”Mord for øje”, s. 14.

I det fiktive Grant County har Karin Slaughter placeret den tilsyneladende rolige, lille by Heartsdale, hvor børnelægen og deltidsretsmedicineren Sara Linton er vokset op. I debutromanen ”Blindsighted” fra 2001 (”Mord for øje”, 2002) møder vi for første gang den tårnhøje Linton, der hvirvles ind i en seriemorders blodige planer. Efter et voldsomt overfald og nærdødsoplevelse på et tidligere arbejde flytter Sara Linton tilbage til sin hjemby og etablerer sig som lokal børnelæge og deltidsretsmediciner for politiet, hvor hendes eksmand Jeffrey Tolliver arbejder som sherif.

29409358

Sara Linton opdager selv det første offer for en seriemorder på et cafetoilet, og det viser sig, at det ikke har været tilfældigt. Snarere er en psykopatisk morder tilsyneladende ude efter at hævne sig på Linton, der forsøger at komme videre med sit kærlighedsliv efter bruddet med sin eksmand, men hun er samtidig tvunget til at arbejde tæt sammen med ham og hans kollega Lena Adams. Lena Adams er tvillingesøster til morderens første offer og falder gradvist dybere og dybere ned i et sort hul, indtil hun til sidst er viklet så langt ind i sagen, at hun får svært ved at bunde.

Lena Adams er – som romanens øvrige karakterer – beskrevet og portrætteret i detaljerige afsnit, hvor læseren kommer helt tæt på især personens skyggesider. Adams er en af Karin Slaughters mest kontroversielle figurer og kommer i de efterfølgende bøger i Grant County-serien til at spille en central rolle for karakterernes videre skæbne. ”Mord for øje” er en typisk Karin Slaughter-roman, hvor man som læser kommer helt tæt på karaktererne, og da Sara Linton undervejs afslører sin fortidshemmelighed for eksmanden Jeffrey Tolliver, afdækker hun samtidig sit overfald for læseren.

Læseren ved dog tidligere end de implicerede karakterer, hvem morderen er, og på den vis skriver Karin Slaughter sig ind i thrillergenren frem for kriminalgenren. I traditionelle krimier ved læseren lige så meget som romanens opdager og finder ofte først ud af, hvem morderen er på bogens allersidste sider.

Mørk treenighed

”På et tidspunkt omkring midnat i det andet døgn var en af moderens leverandører kommet forbi. Han havde voldtaget Angie før han ringede efter en ambulance til hendes mor.”
”Mørk treenighed”, s. 210.

I Karin Slaughters første bind om Atlanta-detektiven Will Trent, ”Triptych” fra 2006 (”Mørk treenighed”, 2007), møder læseren et helt hold af mindeværdige karakterer. Will Trent, den tidligere morddømte pædofil John Shelley, Will Trents ekskæreste Angie Polaski og kriminalbetjent Michael Ormewood skiftes stort set til at besidde fortællerrollen, og således gennemleves og optrævles en sag om en pædofil seriemorder og voldtægtsmand, der bider tungen af sine ofre.

28580894

Vores hovedperson Will Trent er ordblind – et handicap, som Karin Slaughter selv har haft inde på livet. Hendes ene søster blev først som 30-årig diagnosticeret med ordblindhed og havde indtil da levet med prædikatet ”dum”. Samtidig lever den altid velklædte Will Trent med dybe ar, der både er synlige og usynlige og fordeler sig ligeligt på psyke og krop. Trent er opvokset på et børnehjem, hvor han mødte misbrugsofferet Angie Polaski, der senere bliver Will Trents kæreste og ansat i politiet.

Som i mange af Karin Slaughters romaner løber der et kritisk underspor af store dele af det reaktionære sydstatssamfund, hvor homofobi, incest og grotesk bibeltolkning florerer. Her lægger Slaughter sin sympati hos de udstødte og de uønskede, og portrættet af den tidligere morddømte John Shelley fortælles med en lige delt øm og uudholdelig brutal tone, der får Shelley til at fremstå som en mishandlet hundehvalp.

John Shelley blev fængslet som 17-årig og i fængslet gentagent misbrugt af sine medfanger, og han vil gøre alt for ikke at komme ind og sidde i fængslet igen. Den morddømte Shelley igangsætter sideløbende med politiet sin egen undersøgelse af de bestialske mord, og de hårde, socialrealistiske spor med John Shelley og Angie Polaski som hovedfortællere er brutale og ender med at printe sig lige så stærkt ind på nethinden som romanens egentlige mord.

 

Genesis

”Hun var nøgen. Store blodansamlinger bredte sig ud over hendes inderlår, mørke og ildevarslende. Gamle blodansamlinger. Skorper af størknet blod kunne ses hist og her på benene.”
”Genesis”, s. 14.

I ”Undone” fra 2009 (”Genesis”, 2010) flettes Karin Slaughters to hovedserier sammen i en fortælling om en bestialsk morder. Efter en stor, personlig tragedie er retsmedicineren og lægen Sara Linton draget fra det lille landsbysamfund i Grant County til storbyen Atlanta, hvor hun har taget arbejde på en offentlig skadestue.

Her møder hun først Georgia Bureau of Investigation-detektiven Will Trent og partneren Faith Mitchell tilfældigt, da Faith har opsøgt skadestuen efter en besvimelse, og herefter vikles Sara Linton ind i en blodig sag om tortur og tilfangetagning af kvinder. En i forvejen hårdt såret kvinde er blevet påkørt af et ældre ægtepar på en skovvej, og snart optrævles en sag med en sadistisk og brutal morder, der bortfører og torturerer kvinder i en underjordisk hule.

28469691

Mens Will Trent forsøger at komme igennem hverdagen uden at afsløre sin hemmelige og stærkt handicappende ordblindhed, kæmper Faith Mitchell med at skjule en graviditet og vænne sig til sin sukkersyge. Alle Karin Slaughters figurer har deres at overkomme, og deres personlige liv og udfordringer fylder ofte lige så meget som det blodige plot, der driver fortællingen frem.

Will Trent og Sara Linton kommer fra hver deres miljø og med hver deres baggrund, selvom de begge har forfærdelige oplevelser med sig i bagagen. Sara Linton er vokset op i en tryg, omsorgsfuld og lettere kvælende familie, mens Will Trent boede på børnehjem, indtil han blev 18 og aldrig blev adopteret fra børnehjemmet. Trent og Angie Polaski fra Atlanta-serien er blevet gift, men kæmper med deres ægteskab, og Sara Linton kæmper med at åbne det brev, hun har båret rundt på, siden sin altødelæggende, personlige krise for tre et halvt år siden.

Med andre ord synes det at være irrelevant, hvor trygt eller utrygt Karin Slaughters karakterer er vokset op. De kan alle rammes af tragedier, og de kan alle blive ofre for sindssyge mordere og uudholdelige mishandlinger.

 

Genrer og tematikker

Karin Slaughter ville have været urmager, hvis ikke hun var blevet thrillerforfatter, da hun elsker at få ting til at gå op. Det kan man i høj grad mærke på forfatterens tilgang til de komplicerede plot, hvor en detalje, der måske synes ubetydelig ved første øjekast, senere viser sig at være essentiel for forbrydelsens og opklaringens struktur. Sydstatsforfatterens thrillers må siges at være det, der på engelsk hedder ’page-turners’. Med andre ord bøger, man som læser sluger råt på trods af deres murstenstykkelse og op mod 500 sider.

Bøgerne er ofte meget voldelige og blodige, selvom der aldrig er tale om splatter-agtig vold og overdrevne beskrivelser. Snarere beskrives de maltrakterede ofre ofte minutiøst og nøgternt, men ikke uden at få det til at vende sig i læserens mave. Den svenske krimikollega Liza Marklund har karakteriseret forfatteren således: ”Karin Slaughters romaner er altid voldelige og dystre, dog aldrig på en forudsigelig måde. Jeg undrer mig ofte over, hvordan hun formår at manipulere mine reaktioner i så uventede retninger: For eksempel kan hendes mest attraktive karakterer være syndige pædofile, mens hendes effektive politibetjent kan være det største svin.” (Om Karin Slaughter. Hr. Ferdinands hjemmeside.)

Karin Slaughters blodige beskrivelser er ofte grusomt detaljerede, og man kan godt få opfattelsen af, at hendes ofre oftest er kvinder. Det betyder imidlertid ikke, at romanernes kvinder er svage eller undertrykte, snarere er Karin Slaughters kvindelige karakterer ofte multifacetterede, og en karakter som politikvinden Lena Adams i Grant County-serien taler eksempelvis lige så grimt eller grimmere end hendes mandlige medkarakterer.

Karin Slaughters karakterer er kendetegnet ved langt hen ad vejen at være beskadigede mennesker. De er personer med dystre og skamfulde fortider, hvor de selv har oplevet det at være offer for ondskab. Det har den effekt, at de med liv og sjæl går ind i eftersøgningen efter de bestialske mordere, der huserer i Slaughters univers. Som læser fanges man af empati med bøgernes ofre, og med ofre menes ikke bare de mennesker, der tortureres, voldtages og myrdes af seriemordere og psykopater.

Karin Slaughters ofre er på sin vis også hendes hovedpersoner, der alle er arrede og bærer rundt på dybe og mørke hemmeligheder fra deres fortid.

Karin Slaughters romaner er ikke skrevet med hæsblæsende tempo, snarere strækker de sig ofte over få dage, hvor der fortælles fra forskellige vinkler og man som læser følger de spor, som holdet falder over løbende, indtil bøgernes sidste sider intensiverer dramaet.

 

Beslægtede forfatterskaber

Ligesom berømte forfattere som Henry David Thoreau (1817-1862) og Mark Twain (1835-1910) skriver Karin Slaughter bedst isoleret fra omverdenen. Hun ejer en hytte i Blue Ridge Mountains i Georgia, hvor hun ofte tager op og skriver intensivt, når hun udformer en roman. Inden da researcher hun gennem venner ansat i politiet, lægeverdenen og på internettet, og hun giver sig selv et helt år til at færdiggøre en roman.

Idet hun begynder på en roman, kender hun start og slutning, og hun ved altid, hvem morderen er fra starten af. Selv siger hun i et hollandsk videoklip om romanen ”Genesis”: I know who the bad person is because if you don't know who the bad person is then it's a bit of a surprise by the time you get to the end of the book and I think we've all read books where we thought 'Oh, the author just figured out who did it when I did on the last page.' It's a character you've never met.” (Audio for Books: Author Karin Slaughter - An Interview. Youtube.com, 2013-02-10).

I Karin Slaughters detaljerige beskrivelser kan forfatteren minde om den amerikanske krimiforfatter Patricia D. Cornwell (f. 1956). Begge skriver en voldelig variant af den såkaldte femikrimi, som moderne og hårdkogte krimier af kvinder ofte kaldes. Betegnelsen dækker over et krimiunivers, der er ”skrevet af en kvinde med en kvinde som hovedperson”, og det er desuden ”(…) karakteristisk for femikrimien, at den beskriver moderne kvindeliv og lægger vægt på hovedpersonens liv og konflikter.” (Toni Liversage: Femikrimi – hvad er det? Information, 2005-12-16). Patricia D. Cornwells hovedperson i mange romaner er Kay Scarpetta, og hun er som Sara Linton i Grant County-serien retsmediciner.

I Danmark skriver forfattere som Sara Blædel (f. 1964) og Elsebeth Egholm (f. 1960) krimier i femikrimi-genren, og ifølge sit danske forlag, Hr. Ferdinands, hjemmeside, er de to forfattere da også blandt Karin Slaughters danske favoritter.

 

Bibliografi

Romaner

Slaughter, Karin:
Mord for øje. Hr. Ferdinand, 2002. Oversat af Lene Schiøtt. (Blindsighted. 2001).
Slaughter, Karin:
Mørk treenighed. Hr. Ferdinand, 2007. Oversat af Jesper Klint Kistorp. (Triptych. 2006).
Slaughter, Karin:
Bortført. Hr. Ferdinand, 2008. Oversat af Henrik Enemark Sørensen. (Fractured. 2008).
Slaughter, Karin:
Vantro. Hr. Ferdinand, 2009. Oversat af Henrik Enemark Sørensen. (Faithless. 2005).
Slaughter, Karin:
Genesis. Hr. Ferdinand, 2010. Oversat af Henrik Enemark Sørensen. (Undone. 2009).
Slaughter, Karin:
Hvid død. Hr. Ferdinand, 2010. Oversat af Mich Vraa. (Skin Privilege. 2007).
Slaughter, Karin:
Brudt. Hr. Ferdinand, 2011. Oversat af Henrik Enemark Sørensen. (Broken. 2010).
Slaughter, Karin:
Dybt fald. Hr. Ferdinand, 2011. Oversat af Henrik Enemark Sørensen. (Fallen, 2011).
Slaughter, Karin:
Forbryder. Hr. Ferdinand, 2012. Oversat af Henrik Enemark Sørensen. (Criminal. 2012).
Slaughter, Karin:
Svigt. Hr. Ferdinand, 2012. Oversat af Lotte Kirkeby Hansen. (Kisscut. 2002).
Slaughter, Karin:
Kold frygt. Hr. Ferdinand, 2012. Oversat af Henrik Enemark Sørensen. (A faint cold fear. 2003).
Slaughter, Karin:
Hævneren. Hr. Ferdinand, 2012. Oversat af Ingeborg N. Christensen. (Indelible. 2004).
Slaughter, Karin:
I skjul. Hr. Ferdinand, 2013. Oversat af Henrik Enemark Sørensen. (Unseen).
Slaughter, Karin:
Hævntørst. Hr. Ferdinand, 2014. (Cop town, 2014). Oversat af Henrik Enemark Sørensen.
Slaughter, Karin:
De smukkeste. HarperCollins Nordic, 2016. (Pretty girls, 2015). Oversat af Henrik Enemark Sørensen.
Slaughter, Karin: En holdt kvinde. HarperCollinsNordic, 2016. (The kept woman, 2016). Oversat af Henrik Enemark Sørensen.
Slaughter, Karin: Den gode datter. HarperCollinsNordic, 2017. (The good daughter, 2017). Oversat af Henrik Enemark Sørensen.
Slaughter, Karin: Brudstykker. HarperCollinsNordic, 2018. (Pieces of her, 2018). Oversætter: Henrik Enemark Sørensen.
Slaughter, Karin & Lee Child: Det rene guld. HarperCollinsNordic, 2019. (Cleaning the Gold, 2019). Oversætter: Henrik Enemark Sørensen.
Slaughter, Karin: Den sidste enke. HarperCollins, 2019. (The last widow, 2019). Oversætter: Henrik Enemark Sørensen.

Om forfatterskabet

Web

Forfatterens hjemmeside med bl.a. videoer, fakta, nyhedsbrev og meget andet.
Tale ved 2010 National Book Festival

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Karin Slaughter

Kilder citeret i portrættet

Web

Om Karin Slaughter. Hr. Ferdinands hjemmeside.
Tale ved 2010 National Book Festival .

Artikel

Liversage, Toni:
Femikrimi – hvad er det? Information, 2005-12-16.