Swing Time

Citat
”Hvad ønsker vi af vores mødre, når vi er børn? Fuldstændig underkastelse. (...) det eneste, man vil have af sin mor, er, at hun én gang for alle indrømmer, at hun er ens mor og kun ens mor (…)”.
”Swing Time”, s. 24.

I ”Swing Time”, 2016 (”Swing Time”, 2017) befinder læseren sig som i romanen ”NW” igen i Nordvestlondon, der i Zadie Smiths hænder bliver mere end et geografisk eller socialt afgrænset område. Det bliver en sindstilstand, hvor pengene måske er små, men ambitionerne er store. Titlen er hentet fra en film, der bliver en gennemgående tråd for den unavngivne jegfortællers historie. I filmen fra 1936 er danseren Fred Astaire bl.a. klædt ud som den sorte karakter Bojangles, og netop temaerne race og dans er centrale i forfatterens femte roman.

Den kvindelige fortæller vokser op i starten af 1980’erne i en familie bestående af en hvid arbejderklassefar og en jamaicansk mor med idealistiske holdninger og endeløse universitetsstudier. Jeget bliver tidligt veninde med den fremmelige, kønne og uopdragne Tracy, da de som de eneste to mørklødede børn starter på et dansehold i den lokale kirke. Mens jegfortælleren er udfordret med ubehjælpsomme platfødder, er Tracy et naturtalent, der vinder mange priser og har dansefødder ”(…) som to kolibrier” (s. 21).

53298788

Romanen er konstrueret som en række ikke-kronologiske nedslag, og bl.a. er der et spring fra en tiårsfødselsdag hos venindernes hvide bekendte Lily Bingham til 1998, hvor jeget efter college arbejder på musikkanalen YTV og møder popstjernen og barndomsidolet Aimee. Fortælleren ender med at arbejde som den Madonna-lignende stjernes assistent, kommer til et afrikansk land, der formentlig er Gambia, for at bygge skoler, og mister undervejs kontakten til Tracy. Gennem nedslagene udfoldes især Tracys tragiske forhistorie og skæbne langsomt.

Ligesom i bl.a. ”Om skønhed” beskæftiger Zadie Smith sig i ”Swing Time” især med de forbindelser, der er i en familie, og det gør forfatteren med humor, et spillevende sprog og ubesværet realisme. I ”Swing Time” er børn ikke uskyldige, de opdigter lege om magt, status og dirigerer rundt med hinanden, og i den henseende ligner den en bog som danske Iben Mondrups ”Godhavn” (2014). ”Swing Time” beskæftiger sig med de uskrevne regler, der findes, når børns sandhed og virkelighed bliver for smertefuld. Eksempelvis får Tracy ”lov” til at lyve om, at hendes far er succesfuld backingdanser for Michael Jackson, mens jeget får lov til at lyve om en hvid, ond stedsøster, der går på Den Kongelige Balletskole. Virkeligheden er en anden for dem begge, men løgnen binder dem sammen i et fællesskab.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Swing Time"