Trods bøgernes umiddelbare forskelligheder, er der flere genkommende træk i Mette Søs romaner. Alle har de kvindelige hovedpersoner, som er i færd med at definere mål og motiver i deres liv. Petit skal finde ud af, om hun skal være cykelrytter og på hvilke præmisser, Betty skal finde ud af at løsrive sig fra sin mor og turde være sig selv og Moskva skal finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert i hendes sabotagevirksomhed. Kanel skal finde ud af, hvordan hun forholder sig til magiske mærkværdigheder og kærligheden. Der er ingen overordnet fortællerinstans, der forklarer det hele for hverken karaktererne eller læseren, så vi ser kun verden fra karakterernes synsvinkel.
Mette Sø har netop betonet denne fiktive virkelighed som et interessant sted at dykke ned som forfatter: ”For mig er en karakter et individ i en given virkelighed som jeg skal lære at kende. Det interesserer mig at dykke ned i det individs frihed og ufrihed. Hvordan ser individets virkelighed ud og hvordan farver den individet? Er individet og virkeligheden af fast eller plastisk materiale, kan individet fx ændre sin virkelighed?” (Anne Vindum: Interview med Mette Sø. Oktober 2013).
I ”I en snæver vending” skifter perspektivet løbende mellem 1. og 3. personfortæller, og dette synsvinkelskift siger undervejs noget om Bettys forhold til det, der sker. ”En anden ting, der optager mig, er at undersøge fortællesynsvinklen som et aktivt lag i hovedkarakterens personlighed, situation eller udvikling. Og hvordan synsvinklen kan forstærke den historie jeg gerne vil fortælle.” fortæller Mette Sø i et interview med forfatterweb (Anne Vindum: interview med Mette Sø. Oktober 2013).
Romanerne er en udforskning af, hvordan man tager sin historie og sin skæbne på sig – om man bliver bitter eller accepterer sin skæbne. Petit nævner det i ”Petit Petit” . I ”Snebær” hedder det på side 79: ”Er det hendes natur eller summen af hendes erfaringer” og det spørgsmål er centralt gennem forfatterskabet: hvad skaber et menneske? Betydningen af opvækst og familieforhold er vigtig for kvinderne, og romanerne handler netop om at frigøre sig fra sin historie, sin familie og andres forventninger for at kunne blive sig selv. De har alle erfaringen af, at de kun kan stole på sig selv, når det kommer til stykket.
I både ”Petit Petit” og ”Snebær” tematiseres det, hvordan det er at være del af et større foretagende og finde sin egen rolle i det, om det er et cykelløb eller en sabotørgruppe.
Ydre temaer er besættelsen, sabotagevirksomhed og københavnske hverdagsliv under krigen i ”Snebær”, cykelløb i ”Petit Petit” og populærkulturens indvirkning og indflydelse på mennesker i ”I en snæver vending”.