Mette Sø

cand.mag. Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information, 2015.
Main image
Sø, Mette
Foto: Kenneth Nguyen

Indledning

Cykelløb, trusseeksport, sabotagevirksomhed og skovhugning er de utraditionelle erhverv hos de kvindelige hovedpersoner i Mette Søs romaner. Med et humoristisk blik på sine karakterer tegner Mette Sø portrætter af kvinder, der er i færd med at blive sig selv. Trods romanernes klejne omfang folder der sig store historier og farverige billeder ud, og det er svært at slippe bekendtskaberne med de elskelige karakterer Petit, Betty, Moskva og Kanel.

 

53096603

Blå bog

Født: 12. november 1968 i København.

Uddannelse: Eksportuddannelse.

Debut: Petit Petit. Republik, 2010. Roman.

Litteraturpriser: Rejselegat, Statens Kunstfond, 2011, 2013 og 2015. Arbejdslegat, Statens Kunstfond, 2015, 2016 og 2017. 

Seneste udgivelse: Sommergræs, vinterorm. Politiken, 2017. Roman.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”– Åbn din taske, siger hun til Spot. Spot kigger uforstående på hende. – Gør det nu. Spot åbner sin taske, Pim stikker hånden ned i kurven, fisker en Luger op fra de våde badedragter og håndklæder og lægger den over i Spots taske. – Afsted med jer. Hurtigt. Vi ses udenfor Park om to.”
”Snebær”, s. 74.

Mette Sø er født i København i november 1968 og opvokset på Østerbro, ”dengang hvor de fleste boede til leje, de færreste havde bad, man legede på gaden og alle børn delte værelse med deres søskende” (Anne Vindum: Interview med Mette Sø. Oktober 2013). På 75 m² boede hun med sine forældre, to søskende, en hund og en kat, mens hendes mormor og morfar var nærmeste nabo.

Mette Sø har taget en eksportuddannelse, men ”kan ikke huske hvad den hedder, for den er aldrig blevet brugt til noget”, som hun selv siger det. Under uddannelsen fik hun arbejde på et reklamebureau, og de næste femten år arbejdede hun inden for den branche. I dag arbejder hun som forfatter og som freelanceresearcher på film- og tv-serier.

Allerede som barn havde hun et tæt forhold til litteraturen. Hendes morfar var ansat på forlaget Hasselbalch, og når han kom op af trappen om aftenen, håbede hun altid, at han havde en ny bog med til hende. Hun tilbragte lange eftermiddage på biblioteket og blev suget ind i historierne: ”Jeg tænkte tit, at det måtte være helt vidunderligt at skrive en bog. Det stod for mig som en opdagelsesrejse. Men skulle jeg skrive, skulle det være under et andet navn, alt andet ville være for pinligt. Den pinagtighed holdt ved langt op i tyverne og det var først, da længslen efter at skrive og udtrykke mig blev større end det pinlige, at jeg kastede mig ud i det.” (Anne Vindum: Interview med Mette Sø. Oktober 2013).

Hun kastede sig ud i det, og debuterede i 2010 med romanen ”Petit Petit”, der i 2012 blev efterfulgt af ”I en snæver vending”. I 2013 udkom ”Snebær” om tre kvindelige sabotører i krigens sidste år i København, og i 2015 ”fordi at” om en skovhugger ved navn Kanel.

Da Mette Sø var 12-13 år, fik hun Marge Piercys ”Kvinde ved tidens rand” af sin mor og blev meget berørt af den. Uden helt at forstå det kønspolitiske i bogen, kunne hun mærke, at her var en forfatter med en holdning og en blik: ”Og jeg lærte, hvad litteratur og kunst er for mig; en helt unik chance for at se og forstå andre måder at være i verden på, at se verden på – og det at se verden gennem et andet menneskes blik kaster lys tilbage på min, bevidste eller ubevidste, måde at være i verden på. Jeg tænkte rigtigt som barn – det er en opdagelsesrejse at skrive en roman – det er at gå ind i parallelunivers, som jeg både skaber, men som også på en sær måde kun venter på at blive fundet.” (Eget interview, oktober 2013).

Petit Petit

”Da vi kører under tokilometerporten, ligger jeg lunt i Potemkins baghjul. Miss Starr ligger ved siden af mig. Nu skal vi bare vente. Lade hende trække os ind. Når øjeblikket så er der. Det øjeblik, hvor hun tøver: Er det nu, jeg skal sprinter, eller skal jeg trække den lidt? Så rykker vi, og hun skal kæmpe for at slå os. – Knus hende. Æd hende. Splat hende ud på vejen, råber Sportsdirektøren i øresneglen.”
”Petit Petit”, s. 41.

Mette Søs debutroman ”Petit Petit” fra 2010 handler om den kvindelige jeg-fortæller Petit, der er professionel cykelrytter. Hun har længe været hjælperytter på et etableret cykelhold, men mener selv, at hun er klar til at blive kaptajn på holdet. Sportsdirektøren er dog fast besluttet på at beholde den smukke miss Starr som stjerne på holdet. I årets Tour er det Petits opgave at hjælpe Starr til hendes fjerde Tour-sejr.

I 47 korte kapitler fortæller Petit om livet som cykelrytter, om de rutineprægede dage med hotelovernatninger, træningsture, kulhydratdiæter og den stadige kamp om at blive holdets stjerne. Petit og Starr deler hotelværelse, og de drives af lige dele konkurrence og kærlighed til hinanden. Udover den korte prolog foregår romanen under Touren, hvor Petit martres af en større og større tvivl om, hvad hun egentlig laver og for hvis skyld.

28289197

En nat cykler hun ned til havet og bader, og da hun nøgen træder op på badebroen, bliver hun foreviget af en pressefotograf fra den franske sportsavis L’Equipe. Næste morgen er hun på forsiden, smuk og nøgen og til Sportsdirektørens store fortrydelse. Det bliver startskud til en fingeret forelskelse i fotografen Pascal og en dramatisk afhopper fra løbet. Hun stikker af fra ræset og finder sig selv i en hotelseng med tømmermænd og uden en krone på lommen. Herfra kan hun begynde forfra, herfra bliver hun nødt til at finde sin egen plads i livet.

”Petit Petit” er præget af dialoger mellem Petit og hendes omgangskreds. Sætningerne er korte og talesproglige, og verden er beskrevet, som Petit oplever den. Den simple historie og de få karakterer giver plads til de enkelte episoder, der er foldet humoristisk ud. I tilbageblik hører man om Petits barndom, der var præget af hendes storebrors død og forældrenes efterfølgende sorg og apati. Meningitis havde også taget hendes forældre, som der står. Disse flashbacks giver karakteren Petit fylde og forklarer hendes til tider ret mærkelige og tvangsprægede handlinger, som f.eks. at samle på tabte spillekort og lade dem have betydning for sin skæbne.

 

I en snæver vending

”Alle trusser på tørresnoren får et whiff af de tre grunddufte, lige præcis oven i æggehvideaftrykket. Forholdet mellem duftene bestemmer jeg instinktivt, alt efter hvem trusserne tilhører. (…) Til at integrere og indkapsle duften i trussen bruger jeg kagesprøjten og sætter en klat pisket æggehvide oven på duftpunktet. Til sidst customizer jeg trusserne alt efter karakteren og historien, jeg vil fortælle.”
”I en snæver vending”, s. 114-115.

I 2012 udkom Mette Søs anden roman, ”I en snæver vending”, der handler om Betty, der tit sidder inde i sit entréskab. Der sætter hun sig ind, når verden bliver for påtrængende og uoverskuelig, og det gør den ofte i den periode af Bettys liv, der er beskrevet i romanen.

Betty lever af at sælge kunstigt brugte underbukser til kunder over hele verden og bruger derudover tid på at se amerikanske tv-serier og være sammen med sin veninde Jasmin oppe på fjerde og sin bror Bastian. Deres mor ringer jævnligt og klager over sit helbred, og der går en del både tid og tankevirksomhed med at holde hende stangen. Indtil hun en dag dør – på Bettys fødselsdag – og familiehemmelighederne vælter ud af skabet. Der skal åbenbart lig på bordet, før kortene lægges frem.

29399506

Gennem de mange serier, Betty ser, henter hun både fiktive karakterer til sin trusseforretning og levesætninger til sit eget liv, og i det hele taget er der ikke noget tydeligt skel mellem fiktion og virkelighed for Betty. Udover Jasmin og Bastian optræder moderens hjælpsomme underbo Svendsen, der ved mere om familien end Betty og Bastian selv, og den rare bedemand Rasmus, der også hjælper til med at opklare familiens fordækte historie. Endelig har Betty en belgisk elsker, der dukker op med chokolade og hotelmøder, når logistikken tillader det.

Titlens ”I en snæver vending” optræder flere steder i bogen i situationer, hvor Betty mister overblikket og føler sig truet. Her er indsat tekster om, hvordan man skal agere, hvis man møder en bjørn, en elg, en slange, en haj eller en flodhest. Der er tips til, hvordan man overlever i en snæver vending.

Romanen veksler mellem at have Betty som første og tredjepersonsfortæller, og det hele er fortalt fra hendes perspektiv. Hun opfører sig ofte som et lille barn, selvom hun er tæt på de 30, og hun ved det godt selv. Hun ved også godt at man selv bestemmer sig for om man bliver bitter, og det er et af romanen – og forfatterskabets – temaer: hvordan man tackler den modgang og de urimeligheder, man møder i livet. Det er op til en selv, om man bliver urimelig og vred, eller om man tager sin skæbne på sig og åbner sig for sin livsbane og sin fortid. Betty accepterer kun nødtvungent sin skæbne og sin historie, men overgiver sig efterhånden til den – rodet og hullet som den er.

 

Snebær

” … hun åbner det andet hylster og tager hans reservepistol. Hun lægger mærke til knapperne på hans uniform. Det kan simpelthen ikke være sandt. Tre sølvløver i et hjertehav. Danmarks rigsvåben. Hun bliver svimmel. Hvem ejer retten til det her land? Alt efter hvem der kigger, er han en helt eller en landsforræder, og alt efter hvem der kigger, er hun terrorist eller patriot.”
”Snebær”, s. 160.

Mette Sø udgav i 2013 romanen ”Snebær”, der handler om tre unge kvinder, der er sabotører i København under Anden Verdenskrig. Vi følger primært Maggie, der bor til leje forskellige steder, har brudt forbindelsen med sine forældre og kun føler sig tryg i sin bedstefars bageri på Christianshavn. Under dæknavnet Moskva laver hun sabotageaktioner sammen med Pim og Spot.

Sabotagegruppens øverstbefalende inden for modstandsbevægelsen har bedt dem om at holde lav profil i et stykke tid, men det huer ikke de kampdygtige kvinder. De tager sagen i egen hånd og gør alt, hvad de kan for at genere tyskervenlige danskere mest muligt. Med stor rutine laver de trotylbomber, kidnapper direktører og brænder fabrikker ned.

50644618

Alle nye bekendtskaber kan potentielt være stikkere, nazister eller hiposvin (civilklædt efterretningstjeneste), så Maggie er rundet af en årvågen skepsis. Man er kun sikker, hvis man er på samme hold, og hele tiden nager tvivlen om andres hensigter og handlinger – er de med eller mod mig? Maggie erfarer på egen krop, hvor svært det er at adskille lyst og overbevisning, da hun går med den flotte Carl hjem fra bar og senere på natten opdager, at han er adjudant inden for Schalburg-korpset, der støttede den tyske besættelsesmagt.

Romanen giver et billede af det københavnske hverdagsliv anno efteråret 1944. Marcipanfyldet i napoleonshattene er erstattet af kartofler, de daglige rutiner brydes af luftsirener og sporvognsturen forstyrres af tyske razziaer. Krigen er en integreret del af livet, men hverdagen består med sine faste gøremål.

Maggie er splittet mellem at være kvinden Maggie og sabotøren Moskva. Hvor Maggie ville have indledt et forhold til den besættende Carl, må Moskva handle af nødvendighed, da hun opdager hans politiske ståsted. Moskva er en rolle, hun påtager sig, men efterhånden, som aktionerne bliver mere og mere blodige, begynder Maggie at sætte spørgsmålstegn ved det hele.

”Snebær” er en historisk roman om en dramatisk periode i dansk historie og et portræt af en ung kvinde, der er splittet mellem politisk overbevisning og etiske overvejelser. Hvor meget kan hun som menneske holde til og stå på mål for? Hvor langt kan hun gå i en sags tjeneste, før hendes egen moral knækker?

 

fordi at

”Tallerkenen med halverede beigefarvede boller smurt med smør stiller hun på postkassen. ’De er bagt med smør. Det må vi godt engang i mellem.’
Hendes vi forvirrer mig. Er boller med smør rationeret her i byen? Borgmesteren har slået i bordet, nu skal der strammes op, fra dags dato må smørbolleri kun forekomme engang imellem. Eller mener hun inden for sin egen familie? Har de en bolleregel? Eller er det os hun mener, hende og mig? Har hun smørangst?”
”fordi at”, s. 109.

Kanel er skovhugger og sendt til Vendsyssel for at rydde op i skoven efter en voldsom storm. Hendes møde med nordjyske lokalbefolkning og livet i udkanten er anslag i Mette Søs fjerde roman ”fordi at” fra 2015.

Første dag i skoven laver jegfortælleren Kanel en – forstår man – meget sjælden fejl. Hun rammer et flagermusebo i et træ, så flagermuseblodet sprøjter ud over hende, og motorsaven strejfer hendes lår. Herefter begynder hun at få stød og mærkelige syner, når hun rører ved andre, og det er, som om en større magt har indtaget hendes krop. Skoven har taget bolig i hende, og romanen strækker det realistiske univers til også at omfavne det overnaturlige.

Den indadvendte enspændertype Kanel er ikke meget for at indgå i de sociale sammenhænge, som arbejdslivet og de velmenende nordjyder tilbyder. På opfordring siger hun dog ja til at forlænge sit ophold, da hun ikke har travlt med at komme hjem til København og kæresten William, som ikke er så meget kæreste mere.

51722094

Hendes kollega i skoven, Larsen, tilbyder hende logi på sin lillesøsters værelse, og Kanel indvilger lidt modvilligt. Det bliver dog et elskeligt møde med forældrene Mamsi og Daddy Larsen, der altid har øl på køl og en frikadelle til madpakken.

Langsomt falder Kanel ind i rytmerne i det nordjyske. Hun er med til fest og tillægger sig forsøgsvis et w i sin udtale, men er hele tiden fanget mellem her og der: mellem tanker om William og et påtrængende fysisk begær efter skovchefen Sørensen, mellem det frie liv i skoven og de sociale relationer uden for skoven.

Den lille roman er skrevet med enorm humor og kærlighed til karaktererne, og der er en rørende følsomhed gemt under skovhuggerjargonen. De holder af hinanden, og den følelsesmæssigt frustrerede Kanel tiltrækker deres sympati som en sukkerknald en bi. Karaktertegningen er sympatisk og præcis med Mette Søs rammende beskrivelser af tanker og handlinger. Glæden ved skovarbejdet smitter, og det er beskrevet indgående med faglige udtryk og respekt for skønheden i det gode håndværk.

Med skoven som afsæt godtager man de overnaturlige elementer i romanen samt den overtro, der hersker. Der er mere mellem himmel og jord end træernes himmelstræben, og selv den forbeholdne københavner må overgive sig til det, der er større. Hvilket i sidste ende også indbefatter kærligheden.

Genrer og tematikker

Trods bøgernes umiddelbare forskelligheder, er der flere genkommende træk i Mette Søs romaner. Alle har de kvindelige hovedpersoner, som er i færd med at definere mål og motiver i deres liv. Petit skal finde ud af, om hun skal være cykelrytter og på hvilke præmisser, Betty skal finde ud af at løsrive sig fra sin mor og turde være sig selv og Moskva skal finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert i hendes sabotagevirksomhed. Kanel skal finde ud af, hvordan hun forholder sig til magiske mærkværdigheder og kærligheden. Der er ingen overordnet fortællerinstans, der forklarer det hele for hverken karaktererne eller læseren, så vi ser kun verden fra karakterernes synsvinkel.

Mette Sø har netop betonet denne fiktive virkelighed som et interessant sted at dykke ned som forfatter: ”For mig er en karakter et individ i en given virkelighed som jeg skal lære at kende. Det interesserer mig at dykke ned i det individs frihed og ufrihed. Hvordan ser individets virkelighed ud og hvordan farver den individet? Er individet og virkeligheden af fast eller plastisk materiale, kan individet fx ændre sin virkelighed?” (Anne Vindum: Interview med Mette Sø. Oktober 2013).

I ”I en snæver vending” skifter perspektivet løbende mellem 1. og 3. personfortæller, og dette synsvinkelskift siger undervejs noget om Bettys forhold til det, der sker. ”En anden ting, der optager mig, er at undersøge fortællesynsvinklen som et aktivt lag i hovedkarakterens personlighed, situation eller udvikling. Og hvordan synsvinklen kan forstærke den historie jeg gerne vil fortælle.” fortæller Mette Sø i et interview med forfatterweb (Anne Vindum: interview med Mette Sø. Oktober 2013).

Romanerne er en udforskning af, hvordan man tager sin historie og sin skæbne på sig – om man bliver bitter eller accepterer sin skæbne. Petit nævner det i ”Petit Petit” . I ”Snebær” hedder det på side 79: ”Er det hendes natur eller summen af hendes erfaringer” og det spørgsmål er centralt gennem forfatterskabet: hvad skaber et menneske? Betydningen af opvækst og familieforhold er vigtig for kvinderne, og romanerne handler netop om at frigøre sig fra sin historie, sin familie og andres forventninger for at kunne blive sig selv. De har alle erfaringen af, at de kun kan stole på sig selv, når det kommer til stykket.

I både ”Petit Petit” og ”Snebær” tematiseres det, hvordan det er at være del af et større foretagende og finde sin egen rolle i det, om det er et cykelløb eller en sabotørgruppe.

Ydre temaer er besættelsen, sabotagevirksomhed og københavnske hverdagsliv under krigen i ”Snebær”, cykelløb i ”Petit Petit” og populærkulturens indvirkning og indflydelse på mennesker i ”I en snæver vending”. 

Beslægtede forfatterskaber

Amerikanske Chris Cleave udgav i 2012 romanen ”Guld” (”Gold”) om to kvindelige banecykelryttere. De er konkurrenter lige så vel som de er veninder, og lige som Petit og miss Starr i ”Petit Petit” skal de også finde ud af, hvad og hvor meget de vil ofre for at nå deres professionelle mål.

Der findes et hav af bøger om besættelsen, modstandsbevægelsen og sabotagegrupper. Et eksempel er Tage Skou-Hansens ”De nøgne træer” fra 1957 og handler om Holger, der er modstandsmand og med i en sabotagegruppe. Den har også splittelsen mellem lyst og moral indlejret i og med det erotiske dobbeltspil, som Holger har kørende med den gifte Gerda. Spørgsmålet om, hvem man har forpligtet sig på, når det gælder, bliver afgørende.

Bjarne Reuters ”Drengene fra Skt. Petri” (1991) handler om en gruppe unge mænd, der laver sabotage og bliver mere eller mindre påvirket af det. Mette Søs interesse for, hvordan psyken påvirkes og hvordan man tackler kriser, ses også i Reuters udlægning af sabotørvirksomhed og unge mennesker.

Den danske forfatter Peder Frederik Jensen skriver i lighed med Mette Sø meget korte romaner med få karakterer. Hans ”Læretid” er en kort roman om en ung mand, der udfordrer sig selv ved at flytte fra det forventelige akademikermiljø i København for at uddanne sig til bådebygger i Røsnæs. Det er en atypisk og kortfattet dannelsesroman, lige som Mette Søs romaner er det. 

Tilfælles har de også interessen for håndværk og for at formidle glæden ved dette præcist og begejstret.

 

Bibliografi

Romaner

Sø, Mette:
Petit Petit. Republik, 2010.
Sø, Mette:
I en snæver vending. Republik, 2012.
Sø, Mette:
Snebær. Republik, 2013.
Sø, Mette:
Fordi at. Republik, 2015.
Sø, Mette: Sommergræs, vinterorm. Politiken, 2017.

Om forfatterskabet

Web

Skønlitteratur på P1:
Nye romaner til fods og på cykel. Dr.dk, 2010-06-12. Indslag om Mette Søs debutroman ”Petit Petit”.
Skønlitteratur på P1:
Kierkegaards kinesiske æske. dr.dk, 2013-02-20. Indslag om Mette Søs sprængstofresearch forud for ”Snebær”.
Mette Søs blog om sit omfattende researcharbejde under arbejdet med romanen ”Snebær”.
På Mette Søs hjemmeside kan man finde omtaler og anmeldelsesklip af alle romanerne samt læse mere om inspiration, researcharbejde mm.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Mette Sø

Kilder citeret i portrættet

Interview

Vindum, Anne:
Mailinterview med Mette Sø, oktober 2013.