Mette Sø

Artikel type
voksne
cand.mag. Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information, 2015.
Main image
Sø, Mette
Foto: Kenneth Nguyen

Indledning

Cykelløb, trusseeksport, sabotagevirksomhed og skovhugning er de utraditionelle erhverv hos de kvindelige hovedpersoner i Mette Søs romaner. Med et humoristisk blik på sine karakterer tegner Mette Sø portrætter af kvinder, der er i færd med at blive sig selv. Trods romanernes klejne omfang folder der sig store historier og farverige billeder ud, og det er svært at slippe bekendtskaberne med de elskelige karakterer Petit, Betty, Moskva og Kanel.

 

53096603

Blå bog

Født: 12. november 1968 i København.

Uddannelse: Eksportuddannelse.

Debut: Petit Petit. Republik, 2010. Roman.

Litteraturpriser: Rejselegat, Statens Kunstfond, 2011, 2013 og 2015.

Seneste udgivelse: Sommergræs, vinterorm. Politiken, 2017. Roman.

 

Baggrund

”– Åbn din taske, siger hun til Spot. Spot kigger uforstående på hende. – Gør det nu. Spot åbner sin taske, Pim stikker hånden ned i kurven, fisker en Luger op fra de våde badedragter og håndklæder og lægger den over i Spots taske. – Afsted med jer. Hurtigt. Vi ses udenfor Park om to.”
”Snebær”, s. 74.

Mette Sø er født i København i november 1968 og opvokset på Østerbro, ”dengang hvor de fleste boede til leje, de færreste havde bad, man legede på gaden og alle børn delte værelse med deres søskende” (Anne Vindum: Interview med Mette Sø. Oktober 2013). På 75 m² boede hun med sine forældre, to søskende, en hund og en kat, mens hendes mormor og morfar var nærmeste nabo.

Mette Sø har taget en eksportuddannelse, men ”kan ikke huske hvad den hedder, for den er aldrig blevet brugt til noget”, som hun selv siger det. Under uddannelsen fik hun arbejde på et reklamebureau, og de næste femten år arbejdede hun inden for den branche. I dag arbejder hun som forfatter og som freelanceresearcher på film- og tv-serier.

Allerede som barn havde hun et tæt forhold til litteraturen. Hendes morfar var ansat på forlaget Hasselbalch, og når han kom op af trappen om aftenen, håbede hun altid, at han havde en ny bog med til hende. Hun tilbragte lange eftermiddage på biblioteket og blev suget ind i historierne: ”Jeg tænkte tit, at det måtte være helt vidunderligt at skrive en bog. Det stod for mig som en opdagelsesrejse. Men skulle jeg skrive, skulle det være under et andet navn, alt andet ville være for pinligt. Den pinagtighed holdt ved langt op i tyverne og det var først, da længslen efter at skrive og udtrykke mig blev større end det pinlige, at jeg kastede mig ud i det.” (Anne Vindum: Interview med Mette Sø. Oktober 2013).

Hun kastede sig ud i det, og debuterede i 2010 med romanen ”Petit Petit”, der i 2012 blev efterfulgt af ”I en snæver vending”. I 2013 udkom ”Snebær” om tre kvindelige sabotører i krigens sidste år i København, og i 2015 ”fordi at” om en skovhugger ved navn Kanel.

Da Mette Sø var 12-13 år, fik hun Marge Piercys ”Kvinde ved tidens rand” af sin mor og blev meget berørt af den. Uden helt at forstå det kønspolitiske i bogen, kunne hun mærke, at her var en forfatter med en holdning og en blik: ”Og jeg lærte, hvad litteratur og kunst er for mig; en helt unik chance for at se og forstå andre måder at være i verden på, at se verden på – og det at se verden gennem et andet menneskes blik kaster lys tilbage på min, bevidste eller ubevidste, måde at være i verden på. Jeg tænkte rigtigt som barn – det er en opdagelsesrejse at skrive en roman – det er at gå ind i parallelunivers, som jeg både skaber, men som også på en sær måde kun venter på at blive fundet.” (Eget interview, oktober 2013).

Petit Petit

”Da vi kører under tokilometerporten, ligger jeg lunt i Potemkins baghjul. Miss Starr ligger ved siden af mig. Nu skal vi bare vente. Lade hende trække os ind. Når øjeblikket så er der. Det øjeblik, hvor hun tøver: Er det nu, jeg skal sprinter, eller skal jeg trække den lidt? Så rykker vi, og hun skal kæmpe for at slå os. – Knus hende. Æd hende. Splat hende ud på vejen, råber Sportsdirektøren i øresneglen.”
”Petit Petit”, s. 41.

Mette Søs debutroman ”Petit Petit” fra 2010 handler om den kvindelige jeg-fortæller Petit, der er professionel cykelrytter. Hun har længe været hjælperytter på et etableret cykelhold, men mener selv, at hun er klar til at blive kaptajn på holdet. Sportsdirektøren er dog fast besluttet på at beholde den smukke miss Starr som stjerne på holdet. I årets Tour er det Petits opgave at hjælpe Starr til hendes fjerde Tour-sejr.

I 47 korte kapitler fortæller Petit om livet som cykelrytter, om de rutineprægede dage med hotelovernatninger, træningsture, kulhydratdiæter og den stadige kamp om at blive holdets stjerne. Petit og Starr deler hotelværelse, og de drives af lige dele konkurrence og kærlighed til hinanden. Udover den korte prolog foregår romanen under Touren, hvor Petit martres af en større og større tvivl om, hvad hun egentlig laver og for hvis skyld.

28289197

En nat cykler hun ned til havet og bader, og da hun nøgen træder op på badebroen, bliver hun foreviget af en pressefotograf fra den franske sportsavis L’Equipe. Næste morgen er hun på forsiden, smuk og nøgen og til Sportsdirektørens store fortrydelse. Det bliver startskud til en fingeret forelskelse i fotografen Pascal og en dramatisk afhopper fra løbet. Hun stikker af fra ræset og finder sig selv i en hotelseng med tømmermænd og uden en krone på lommen. Herfra kan hun begynde forfra, herfra bliver hun nødt til at finde sin egen plads i livet.

”Petit Petit” er præget af dialoger mellem Petit og hendes omgangskreds. Sætningerne er korte og talesproglige, og verden er beskrevet, som Petit oplever den. Den simple historie og de få karakterer giver plads til de enkelte episoder, der er foldet humoristisk ud. I tilbageblik hører man om Petits barndom, der var præget af hendes storebrors død og forældrenes efterfølgende sorg og apati. Meningitis havde også taget hendes forældre, som der står. Disse flashbacks giver karakteren Petit fylde og forklarer hendes til tider ret mærkelige og tvangsprægede handlinger, som f.eks. at samle på tabte spillekort og lade dem have betydning for sin skæbne.