Chris Cleave

Artikel type
voksne
stud.mag. Michelle Mølgaard Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Main image
Cleave, Chris
Foto: Hr. Ferdinand

Engelske Chris Cleaves forfatterskab behandler både mellemmenneskelige og globale problemer. Fælles for hans bøger er, at man opnår en indsigt i, hvordan vores valg ikke bare påvirker vores eget liv, men også andres. Cleave giver læseren et psykologisk indblik i sine hovedpersoner, så man forstår, hvorfor de handler, som de gør. Et indblik, der også gør det svært at kaste en moralsk dom over karaktererne, da man forstår, at de hverken er gode eller onde, men blot mennesker.

 

 

29540977

 

Blå bog

Født: London, 1973.

Uddannelse: Har studeret Psykologi på Balliol College i Oxford.

Debut: Incendiary, 2005.

Litteraturpriser: Somerset Maugham Award, 2006.

Seneste udgivelse: Guld. Hr. Ferdinand, 2012. Oversat af Claus Bech.

Idoler: Cormac McCarthy, John Steinbeck, Howard Jacobsen, Philipp Meyer og Virginia Woolf. 

 

 

Baggrund

” … jeg vil med det samme bede jer om at være søde og give mig ret i at et ar aldrig er grimt. Det er det dem der laver arrene vil have os til at mene. Men I og jeg, vi må indgå en aftale om at trodse dem. Vi må se alle ar som smukke. Okay? Det skal være vores hemmelighed. For tro mig, der dannes ingen ar på den døende. Et ar betyder: ”Jeg overlevede”.”

”Den anden hånd”, s. 16.

Chris Cleave er født i London i 1973. Han er blandt andet opvokset i Cameroun, hvor hans far, der var biokemiker, arbejdede for et Guinness bryggeri. Sidenhen flyttede familien til Buckinghamshire i England.

Det lå i kortene, at Cleave skulle læse kemi ligesom sin far. Han blev da også optaget på studiet på Balliol College i Oxford, men efter at han på studiet havde læst Primo Levis ”The Periodic Table”, vidste han, at han i stedet ville være forfatter. Men der skulle gå lidt tid, inden han fik realiseret sin drøm. Først skiftede han retning på universitetet og begyndte at læse psykologi. Efter universitetet fik han arbejde på en lille London-baseret avis. Siden da arbejdede han blandet andet som bartender, matros og navigationslærer.

I 2005 fik Chris Cleave udgivet sin første roman ”Incendiary”. Han skrev romanen på seks uger. Romanen, der handler om et terrorangreb på et stadion i London, udkom d. 7. juli, samme dag som de virkelige terrorangreb i Londons undergrund fandt sted. Hermed blev Cleave modvilligt ophavsmand til en opfyldt profeti, hvilket medførte en masse postyr omkring udgivelsen. Og selvom debutromanen af samme grund blevet taget af hylderne hos flere boghandlere, og chokket betød at Cleave ikke kunne skrive i et år, endte romanen alligevel med at blive udgivet i over 20 lande. I 2006 blev romanen tildelt den prestigefulde britiske litteraturpris Somerset Maugham Award, som uddeles af forfattersammenslutningen ’The Society of Authors’ og gives til aktuelle forfattere under 35 år.

I 2008 blev ”Incendiary” filmatiseret med Michelle Williams og Ewan McGregor som hovedrolleindehavere. Samme år udkom Cleaves anden roman ”The other hand”. Inspirationen til denne kom delvist fra Cleaves egen opvækst i Afrika og delvist fra samtaler med asylsøgere på et asylcenter nær hans bopæl i London. Efter at Cleave havde talt med dem, følte han, at han var nødt til at fortælle om de foruroligende forhold, der var der. På sin hjemmeside fortæller han: ”Jeg kom i snak med asylsøgere, der havde været gennem helvede, og som sandsynligvis ville blive sendt tilbage dertil. Nogle af dem var dejlige mennesker, og det gjorde mig vred at se, hvordan vi behandler dem. Når vi fængsler de uskyldige, gør vi dem syge, og når vi deporterer dem, er det ofte det samme som en dødsdom. Jeg vidste, at jeg blev nødt til at skrive om det, fordi det er sådan en ulækker hemmelighed.” (Chris Cleave: Q&A. chriscleave.com).

Da Cleave begyndte at skrive på sin tredje roman, havde han besluttet, at det var slut med at råbe efter systemet, som han havde gjort det i sine to foregående romaner. Derfor er ”Gold” også markant anderledes end de to første. Det tog ham fire år at skrive romanen, der udkom i 2012.

Cleave bor i dag i London med sin franske kone og deres tre børn. Sideløbende med forfatterskabet er Cleave klummeskribent for The Guardian, hvor han er mest kendt for sin klumme ”Down With The Kids”, som han skrev fra 2008-2010. I dag er han ansat på avisens familiesektion. Derudover arbejder han også som journalist uden for avisen, blandet andet inden for litteraturområdet. Cleave skriver i øjeblikket på en ny roman. Den kommer til at foregå i London og er inspireret af hans bedsteforældres liv under krigen.

 

Brevet til Osama

”Hvad dig angår ved jeg du vil standse bomberne på et sekund hvis bare jeg på et kort øjeblik ku få dig til at se min søn med hjertet. Jeg ved du ville holde op med at lave drengeformede huller i verden. Det ville gøre dig alt for trist.”
”Brevet til Osama”, s. 12.

Chris Cleaves debutroman ”Incendiary” fra 2005 (”Brevet til Osama”, 2006) tager udgangspunkt i et terrorangreb på et stadion i London, hvor elleve selvmordsbomber dræber over 1000 mennesker.

Romanen er udformet som et langt brev fra en navnløs arbejderhusmor til Osama bin Laden, der stod bag angrebet. Kvinden skriver til Osama for at fortælle ham, hvilke konsekvenser selvmordsbomberne har haft for hende, London og resten af England.

Kvindens mand, der er bombeekspert, har taget deres 4-årige søn med på stadion for at overvære opgøret mellem de to lokale fodboldhold. De bliver begge dræbt under eksplosionen. Kvinden selv overværer eksplosionen på sit tv, imens hun har en affære med en mand, som hun kort forinden har mødt tilfældigt. De skynder sig hen til stadion, men kvinden kommer selv til skade på vejen og bliver efterfølgende indlagt. Mens hun befinder sig på hospitalet, tager nationens kamp mod terror til. Og jo flere forbehold der tages, jo mere bange bliver folk. Det er i høj grad denne psykologiske effekt af terrorangrebet, frygten i mennesket og hvordan denne frygt håndteres, der er det centrale i romanen.

26087422

Men mest af alt handler romanen om den efterladte kvindes ensomhed, og hvordan hun forsøger at finde en mening i al meningsløsheden. Hun får et kontorjob hos politiet, hvor hendes mand tidligere arbejdede. Her knytter hun sig til hendes mands tidligere chef, men inden længe finder hun ud af, at han og det engelske politi bærer på en hemmelighed. De vidste besked om, at terrorangrebet ville finde sted, men de valgte ikke at gribe ind, da de ikke ville afsløre overfor terroristernes bagmænd, at de var ved at hale ind på dem. Man lod altså ulykken ske i en større sags tjeneste.

Efter at være nået frem til denne viden sætter kvinden sig for at afsløre myndighederne og deres rolle i terrorangrebet. Hun får hjælp fra den mand, som hun var sammen med, da ulykken fandt sted og dennes kæreste. Begge er de journalister.

Sprogligt er romanen skrevet i et bramfrit talesprog, en arbejderkvindes sprog. Hertil kommer, at romanen er skrevet uden kommaer.