At skrive ungdomsbøger om det der gør ondt uden at lægge fingre imellem, som Sanne Søndergaard gør det, kendetegner flere nutidige forfattere. Sanne Munk Jensen skriver også om tingene som de er, og ligesom Sanne Søndergaard sympatiserer hun med nutidens ungdomsgeneration.
Hovedpersonen Alma fra Sanne Munk Jensens roman ”En dag skinner solen også på en hunds røv” har meget til fælles med både Agnes og Siv. De er seje og kloge piger, der ikke har det let, men de klynker ikke. De møder modigt deres barske virkelighed og forsøger at overleve – mere eller mindre vellykket. Sprogligt har de to forfattere også en del til fælles. De deler en forkærlighed for det selvironiske og humoristiske, og for dialogen og den indre monolog.
At fortælle historier om unge, der har problemer, og som kommer fra barske vilkår, kendetegner også andre forfatteres fortællinger. Vibeke Bækkelund Lassen fortæller i ungdomsromanen ”Mit lorteliv” om Clara, der vokser op med en depressiv mor, og Jesper Nicolaj Christensen fortæller i debutromanen ”Soldater græder ikke” om 11-årige Elektra, der lever med tærsk, trusler og svigt fra sin dybt alkoholiserede mor.
Krigen er også et tema i ”Soldater græder ikke”, fordi Elektras far er meldt savnet i Afghanistan, så selvom romanen ikke direkte handler om krig, som ”Hell man” gør, er krigen i Afghanistan således afgørende i begge romaner. Kåre Bluitgen har til gengæld krigen i Afghanistan som kulisse i romanen ”Latteren i hjertet”, men i modsætning til ”Hell man” fremstår ”Latteren i hjertet” temmelig belærende.
Sanne Søndergaard skriver troværdigt om unges følelsesliv og skriver sig dermed ind i en moderne ungdomslitteratur, der er realistisk, uden omsvøb og med stor sympati for målgruppen. Selv mener Sanne Søndergaard, at det er det, ungdommen har brug for – en litteratur, hvor de kan spejle og genkende sig selv: ”Ligesom jeg ville ønske, at der var nogen, der kunne have sagt til mig, da jeg var ung, at det var helt normalt at være udsat for følelsestsunamier, ville jeg også ønske, at vi kunne have læst nogle bøger, som rent faktisk handlede om de problemer, vi havde. Altså, » Hosekræmmeren « er jo ikke lige noget, man identificerer sig med. Derfor er jeg selvfølgelig ekstra glad for, at unge i dag får lov at læse mine bøger, fordi de handler om de ting, der foregår blandt unge.” (Mona Østerlund: Humor mod pubertetsproblemer. Jydske Vestkysten, 2012-11-02).