Sanne Søndergaards anden bog ”Proforma” udkom i 2011, og den er ligesom debuten en ungdomsroman.
Jeg-fortælleren Siv fortæller om overgangen fra folkeskolen til gymnasiet, hvor det især er ønsket om at være normal og præcis som alle de andre, der optager hende. Hun er lesbisk – godt gemt i skabet – så godt, at hun ikke engang kan sige eller skrive ordet: Lesbisk. Denne selvfortrængning har gjort hende til klassens stille pige i folkeskolen. Faktisk har hun følt sig helt usynlig i alle ni år. Det vil hun gerne lave om på. Hendes bedste ven Lukas, som hun har kendt siden børnehaven, drømmer også om at være normal. Han er bøsse og ude af skabet og har derfor været det oplagte mobbeoffer gennem hele folkeskolen. Det vil han gerne lave om på.
28802161
Ud af det fælles ønske om normalitet vokser ideen om et proforma kæresteforhold – for kan det blive mere normalt end et heteroseksuelt kærestepar?
Fortællingen om proforma-forholdet fortælles retrospektivt af Siv, og allerede i begyndelsen af bogen foregribes katastrofen, som løgnen må ende med. Siv forelsker sig i Emma, der er forelsket i Nicolai, som er vild med Siv. Alle tror, at Siv er kærester med Lukas, som også bliver vild med Nicolai. Så er firkantsdramaet på plads, og kimen til intriger, konfrontationer og udelukkelse af fællesskabet er lagt. Og det går galt. Allermest går det ud over venskabet mellem Siv og Lukas.
Sivs både rapkæftede og rørende fortællerstemme fører læseren igennem alle begivenhederne lige fra det første kys med Emma over ydmygelsen ved at blive udråbt som ”klam lebbe” til sorgen over ikke at kende sin far og miste sin bedste ven, og det hele fortælles både med varme og humor.
”Proforma” er primært båret af budskabet om, at man skal turde være sig selv, og om at man er god nok, som den man er.