Kombinationen af socialrealisme, overnaturlige væsner og fantastiske begivenheder er karakteristisk for magisk realisme – en genre, der især forbindes med sydamerikanske forfattere som Isabel Allende og Gabriel García Márquez. ”Stallo” er en magisk realistisk roman, men den er på samme tid en krimi, et vokseneventyr og en spændingsroman. Selv kommenterer Stefan Spjut sit genrevalg således: ”Jeg har måske underkastet mig nogle af spændingsgenrens normer, men har aldrig tænkt i de baner. Det er en fortælling forankret i virkeligheden om mennesker og autentiske trolde. Spændingsfiktion udstyret med en dusket hale.” (Boktipset tipsar. Boktipset.se, 2012-11-12. Egen oversættelse).
Debutromanen ”Fiskarens garn” er mere traditionel og virkelighedsbunden. Den er en skærgårdsfortælling om en tavs, isoleret særling og hans barndomstraumer. Historien kredser om mødet mellem det øde landliv og den moderne verden. Tematikker som ensomhed, forvandling og i særdeleshed barndom er fælles for ”Fiskarens garn” og ”Stallo”. I begge bøger er det bortførte eller forsvundne barn et centralt element i handlingen.
Stefan Spjut skriver i et detaljerigt sprog med fotografisk nøjagtighed. Hans prosa er karakteristisk ved de udførlige beskrivelser af genstande, natur, tankerækker og psykologi. Hans beskrivelser er minutiøse, eksempelvis udpensles mærkaten på en sodavand eller sneen i vejkanten. Det er helt bevidst, at Spjut dvæler ved den svenske natur og bruger trækroner, skovbund og dyreliv til at skabe en særlig stemning. ”Det er et miljø, som skaber en ægte følelse af mystik. Jeg har opbygget historien ved at tage mine naturindtryk skridtet videre.” (Emma Furehill: Stefan Spjuts nya en sagothriller för vuxna. Göteborgs-Posten, 2012-20-12. Egen oversættelse) siger han om naturens rolle i hans bøger. Han ønsker at fremstille den svenske skærgård som et maleri, og det undrer ham, at der findes så mange illustrationer og børnebøger om nordiske trolde og samisk folketro, mens dette fylder overraskende lidt i voksenlitteraturen.