Stallo

Citat
”Fra et af rummene lød der en trippen af små fødder med klør på. Han stod ubevægelig og lyttede, og efter et stykke tid var han nødt til at tage hånden væk fra næsen for at få luft. For helvede, hvor der stank!”
”Stallo”, s. 75.

Stefan Spjuts ”Stallo” fra 2012 (”Stallo”, 2013) er en spændingshistorie, der udvikler sig fra svensk hverdagsrealisme til fantasy. Bogen begynder i 1978, hvor en lille dreng bliver kidnappet af en kæmpe. Hovedhandlingen foregår i Sverige i vinteren 2004, hvor korte fortællespor klipper frem og tilbage mellem det kidnappede barn, der nu er voksen, og Susso Myrén. Deres historier vikles ind i hinanden og udfolder sig som en indviklet kriminalgåde, der eskalerer i en dramatisk biljagt ned gennem Sverige.

Den bortførte dreng har fået navnet Seved. Han lever i fangenskab hos en form for plejefamilie, der deler hus med forskellige overnaturlige væsner. Fælles for disse væsner er, at de kan ændre skikkelse fra dyr til trolde, nisser og kæmper. Det vrimler med lemminger, mus, bjørne, jærve og kaniner.

50568172

Den unge hjemmehjælper Sussos morfar var naturfotograf. I 1987 tog han et luftfoto af en bjørn, der løb gennem skoven med en nøgen skikkelse på ryggen. Skikkelsen var hverken dyr eller menneske. Billedet inspirerer Susso til at læse om kryptozoologi, dvs. mytologiske og uddøde dyr og væsner, hvis eksistens ikke kan bevises. Hun har lavet en hjemmeside, hvor hun skriver om emnet. Derigennem bliver hun kontaktet af en ældre dame, hvis barnebarn Mattias har mødt en underlig mandslignende skabning med lysende katteøjne. Kort tid efter forsvinder Mattias.

Fortællingen skifter mellem forskellige synsvinkler. Enkelte passager er fortalt af Sussos mor i 1. person, mens hhv. Sussos og Seveds historie fortælles af en personbunden 3. persons fortæller. Ligeledes skifter handlingens fokus mellem hverdagstemaer som familierelationer, parforholdsproblemer og økonomisk usikkerhed til angsten for fantasivæsnernes magt og livet i fangenskab. Historiske personer som radioværten Sven Jerring og tegneren John Bauer flettes ligeledes ind i plottet.

I den samiske mytologi er en stallo en eventyrfigur, en djævel eller en trold, der spiser børn. I Stefan Spjuts roman er stalloerne både aggressive kæmper, små lodne trolde og hjælpsomme egern. Romanen er en hyldest til fantasien og påpeger, at alt ikke altid er, som det tager sig ud, samt at alle børn har ret til en tryg og kærlig barndom.