Gertrude Stein brugte store dele af sit forfatterskab på at forfine og udforske portrætgenren. I ”Portrætter af enhver”, der udkom i 2012 har et dansk oversætterkollektiv udvalgt og oversat 18 af Steins portrætter. De portrætterede personer er kunstnere som Henri Matisse, Jacques Lipchitz, George Hugnet, Paul Cézanne, Marcel Duchamp m.fl.
Det tidligste portræt er ”Ada” fra 1910. Pigen Ada beskrives gennem sin far og hans omgangskreds, hvis syn på datteren er negativt. De kan ikke lide hende, selvom hun ifølge teksten er charmerende indvendig. Som et alternativt, modernistisk eventyr ender den alvidende fortællerstemme i ”Ada” afslutningsvis med at konkludere, at den megen modstand til trods var Ada ”i hele sit liv lykkeligere ved at leve end nogen anden som nogensinde kunne være, som var, som er, som vil være levende.” (s. 15). Det, der gør Ada lykkelig, er, at hun formår at lytte og dele historier med en anden. Modellen for Ada var Steins livspartner, Alice B. Toklas, der også er afbildet i det senere portræt ”Som en kone får en ko. En kærlighedshistorie”. Koen i titlen er kodesprog for orgasme.
29236569
Flere af motivpersonerne går igen. Eksempelvis indeholder samlingen også to portrætter af maleren Pablo Picasso. I ”Hvis jeg sagde det. Et færdigt portræt af Picasso” udvikler den repetitive brug af det personlige pronomen ”he” (på dansk han) sig til en art klukkende latter. Hvis man hører Steins oplæsning af portrættet, fremstår sproget nærmest som et instrument, med hvilket Stein, ved at kontrollere betoning og tempo, giver den langstrakte tekst et ekstra betydningslag.
Samtidig med ”Portrætter af enhver” udkom i 2012 en akademisk læsevejledning til Steins portrætter skrevet af Solveig Daugaard. Heri inddeler Daugaard portrætterne i fem faser, hvor Steins skrivestil er hhv. insisterende, med fokus på levende ord, stemmer, melodi og grammatik. ”Noget, som har slået mig i mit arbejde med portrætterne, er netop dette, at Steins portrætter fra første færd har været en form for brugstekster. De er undersøgelser af personligheder og relationer, men de er samtidig udvekslinger mellem Stein og hendes modeller, og som sådan en konkret del af de venskabelige relationer, de udspringer af.” (Solveig Daugaard: Gertrude Steins portrætter. Arena, 2012) skriver Daugaard i sin indledning.