Beslægtede forfatterskaber

Julie Sten-Knudsens litterære forbilleder er bl.a. den danske digter Inger Christensen og den svenske digter Göran Sonnevi. Sonnevis digtsamling

”Klangenes bog” fra 1998 har hun været så begejstret for, at hun har oversat den til dansk i samråd med Sonnevi. Sonnevi og Christensen kan sammenlignes både i valg af tematikker, f.eks. inddrager de begge politik, naturvidenskab og filosofi, men også i deres optagethed af form. F.eks. skriver Sonnevi i ”Klangenes bog” sonetter, ligesom Christensen gjorde i f.eks. ”Sommerfugledalen” (1991).

Julie Sten-Knudsens optagethed af hjemmet minder om den 40 år ældre danske digter Henrik Nordbrandts evige kredsen om stedet. I Henrik Nordbrandts digte optræder ofte et kronisk hjemløst jeg, der ikke føler sig hjemme nogen steder, fordi der ikke findes noget hjem. Det er altså en eksistentiel hjemløshed, der dog også kan komme til udtryk konkret ved f.eks. ikke at føle sig hjemme i sit fødeland. Hos Nordbrandt er hjemmet, ligesom hos Sten-Knudsen ikke noget, man kan vende tilbage til. Det findes højest i erindringen. Det betyder, at et sted aldrig vil være det samme, hvis man vender tilbage til det, fordi man selv er forandret.
Mere nutidige litterære paralleller kan trækkes til den jævnaldrende Olga Ravn, der ligeledes er debuteret på Gyldendal, med digtsamlingen ”Jeg æder mig selv som lyng”. Undertitlen ”Pigesind” refererer til Tove Ditlevsens debutdige, og digtsamlingen handler da også om en ung kvindes forhold til identitet, krop og køn. Kroppen er hos både Ravn og Sten-Knudsen et gennemgående tema, bl.a. hvordan kroppen har sin egen ’dagsorden’, der er uafhængig af omverdenens krav og forventninger.