Camilla Stockmarrs roman ”Udflytterne” (2012) er fortællingen om en familie, der i 1970’erne flytter fra København og ud i den svenske ødemark for at leve et selvforsynende liv. Især faren, en energisk akademiker, er lidenskabelig fortaler for deres nye tilværelse langt fra nærmeste by. Historien fortælles af den 8-årige dreng Phønix, der både i børnehøjde og senere fra et voksent perspektiv beskriver sin opvækst i Småland. En barn- og ungdom, der altoverskygges af den evigt søgende far på jagt efter det enkle, frie liv i naturen. Men naturen viser sig at være langt mindre samarbejdsvillig end forventet. Familien, der i øvrigt består af søsteren Nefer og moren Hannah, er derimod ganske samarbejdsvillige, men især Phønix knokler for at hjælpe sin upraktiske far med alle de byggeprojekter, han sætter i gang.
29172889
Projekterne bliver sjældent ført til ende, men til gengæld interesserer de lokalsamfundet og skaber et miljø omkring familiens faldefærdige hus. De uløste projekter begynder at frustrere faren, og fra sidelinjen kan familien se drømmene smuldre omkring ham. Han forsvinder dybere og dybere ind i sig selv, og mødet med en lokal shaman hjælper ikke på hans mentale nærvær. Faren ender med at forsvinde helt: han tager livet af sig selv. Resten af familien flytter hurtigt tilbage til København, men Phønix bliver for at bygge farens svedhytte færdig og for at afrunde en tid, der har gjort uudsletteligt indtryk på ham.
Det nære far- og søn-forhold er anskueliggjort helt ned på det sproglige plan: fortælleren kalder sin far for far og sin mor for Hannah. Sønnen er en kærlig, men også tilbagetrukket fortæller, der snarere registrerer begivenhederne end fortolker dem. Kun få gange blander den voksne fortæller sig med suspensefulde forvarsler om, at den indledende lykke ikke varer ved. Men farens forfald synliggøres også i projekterne, og man læser f.eks. det (af naturen) ødelagte vandmøllebyggeri som et symbol på hans indre. Den vilde natur er beskrevet i et levende og sansemættet sprog. Fortælletempoet er roligt og underbygger en underliggende urolig stemning, der løbende afmonteres af humoristiske beskrivelser af mødet med den barske virkelighed.