Også Jane Kunze sammenligner Stoltz med David Lynch: ”Turisthotellet” vil sikkert skille vandene mellem kvalme og fascination på samme måde, som hans (David Lynchs) film også gør det.” (Litteratursiden.dk). Kunze nævner endvidere et slægtskab mellem ”Turisthotellet” og den japanske forfatter Haruki Murakamis romaner.
Selv fortæller Kristina Stoltz, at hun er blevet sammenlignet med meget forskellige forfattere, som udover førnævnte Murakami også tæller Kirsten Hammann. Hvis man skal sammenligne ”Æsel” med et andet litterært værk, ligger parallellen til Khaled Hosseinis verdensomspændende succes ”Drageløberen” lige for. Også her følger man en – eller faktisk to – afghanske drenge, der viser sig at være brødre, nemlig Amir og Hassan. Krigen påvirker både drengenes skæbner og deres land, og særligt Amir får som den privilegerede dreng til opgave at sone den synd, der blev begået mod hans bror. ”Drageløberen” og ”Æsel” kredser begge om menneskeskæbner, der bliver smadrede af krig, men som gennem kærligheden og rejsen finder en form for hjem, en form for soning og et nyt liv.
Med hendes udforsken af det erotiskes grænser i særligt ”Et kød” skriver Stoltz sig desuden ind i en nyere tendens inden for dansk litteratur til at give kroppen, kønnet og kødet – med deres uskønne og mere groteske sider – plads. Andre eksempler på denne strømning finder man hos forfattere som Bjørn Rasmussen, Olga Ravn, Lone Hørslev og Iben Mondrup. Ligesom i Mondrups roman ”Godhavn” kredser Stoltz i både ”Historien” og ”På ryggen af en tyr” om den spirende og pirrende seksualitet på grænsen mellem barndom og voksenliv, som udleves i skyggen af en fraværende forældregeneration. Den til tider sarte og drømmende sanselighed, som også gennemsyrer meget af Stoltz’ forfatterskab, er imidlertid mere beslægtet med en forfatter som Josefine Klougart end med Mondrups mere kontante kødelige udtryk.
Med ”Cahun” har Stoltz skrevet sig ind i en tendens i litteraturen, hvor historiske personer gives fiktive stemmer. Dette greb findes også i Christina Hesselholdts romanportræt af den franske fotograf Vivian Maier i ”Vivian” (2016) og i Eva Tinds romanportræt af den danske skuespiller Asta Nielsen i ”Astas skygge” (2016). Det hvide, danske blik på USA har Mathilde Walter Clark også i sine to beslægtede bøger ”Lone Star” (2018) og ”Huset uden ende” (2020), hvori fortælleren dels rejser til USA for at opsøge sin far og sit ophav, dels reflekterer over identitet, nationalitetsfølelse og racisme.