Det er ikke for sarte sjæle, når Kristina Stoltz i ”Et kød – erotiske fortællinger” fører sin læser ud i alle afkroge af det erotiske univers. I novellesamlingen fra 2012 giver Stoltz sit højlitterære bud på den erotiske genre, som har vist sig meget populær i 2010’erne. ”Et kød” består af ti noveller, der alle belyser temaerne forbudt begær, lyst, erotisk fantasi og forening fra hver deres særlige perspektiv.
Samlingen starter relativt blødt ud med novellen ”Therese” om en 30-årig kvinde, der udvikler et seksuelt forhold til sin franske teenage-stedsøn, som hun har passet, fra han var en lille dreng. På sin vis en kontroversiel tematik, men også et ganske velkendt tema inden for det erotiske univers om den ældre kvindes tiltrækning og besættelse af den virile unge mand. Herfra bevæger samlingen sig udi de mere obskure og ubetrådte hjørner af det erotiske.
29339333
I fortællingen ”Duellen” er der for eksempel både plads til nekrofili og dyresex, da historiens hovedperson – en stakkels fraskilt Dyrehavsbakke-kusk – i mere end en forstand får sit livs tur i den mørke skov. I titelnovellen ”Et kød” er det den mandlige jegfortællers ukuelige lyst til siamesiske tvillinger, der driver fortællingen mod sit uundgåelige erotiske klimaks. Og i ”Slangerne” er det den unge handicaphjælpers ustyrlige lyst til en infantilt autistisk klient med en særpræget forkærlighed for kæleslanger, der enten får kødet til at skælve eller afskyen til at boble i læseren.
For det meste holder Kristina Stoltz’ noveller sig inden for den realistiske genre, men enkelte steder indsniger hun fantastiske elementer, der giver det erotiske et næsten grotesk tvist. Den røde tråd i Stoltz’ litterære erotiske eskapader er netop fusionen mellem det tabuiserede, det erotiske og det groteske. I hendes lystfulde univers synes de tre at hænge uløseligt sammen – som et kød, der på én gang forsøger at drage og frastøde sin læser. Denne sprængfarlige leg i det erotiske grænseland bliver fremskrevet i et detaljerigt og sanseligt sprog, der gennem blandt andet hyppig brug af metaforer insisterer på at få læseren til at dvæle ved de forbudte billeder og groteske tableauer, som fortællingerne tegner op.