Mange af Kristina Stoltz’ romaner handler om tilhørsforhold, om hjem i forhold til ude og om relationer mellem mennesker, hvor fremmede, som det for eksempel ses i ”Historien” og ”På ryggen af en tyr”, under de rette omstændigheder pludselig bliver mere nære end blodsbeslægtet familie: ”I forhold til de tematikker som optager mig, så har det at høre til eller mangel på samme hele tiden optaget mig: At tilhøre en familie, en kulturarv, et andet menneske og så videre. Både Turisthotellet og Æsel handler om flugt, bare på to meget forskellige måder: Nadja i Turisthotellet flygter i fantasien, drengene i Æsel flygter helt fysisk,” siger Kristina Stoltz (Interview med Forfatterweb, 2011). Denne tematik udfoldes også i ”Paradis først”, hvor spørgsmål om race, nationalitet og følelsen af hjem spiller en central rolle.
I hendes romaner er sproget på en gang råt og poetisk – en slags drømmespil, der nogle gange bevæger sig ud i mareridt. Fiktionen ligger i flere lag, så historier folder sig ud i og under hinanden. På den måde bliver fortællinger som for eksempel ”Turisthotellet” sammenlignelige med David Lynchs filmunivers, der ligesom Stoltz’ værker byder på et broget persongalleri, mærkelige miljøbeskrivelser og en underliggende uro, der ligger som en slags underbevidst lydkulisse under fortællingen.
Jane Kunze skriver i sin anmeldelse af ”Turisthotellet” på Litteratursiden.dk: ”Det, der for mig gør, at historien ikke kammer over, er, at jeg blev ganske fascineret af tanken om, hvad der kan ske, når man som menneske begynder at stille spørgsmål ved fundamentale ting som, hvad der er virkeligt, hvad der har en mening, og hvad der bare er tilfældighedernes spil.” Netop de spørgsmål er Stoltz’ force – i fiktionen folder hun virkeligheden ud på vrangen: På de tomme pladser mellem bogstaverne på linjerne, i mellemrummene mellem læserens fantasi og bogens sider.