Baggrund

Citat
””Det virker mere normalt at være narkoman end skizofren, mor,” sagde du en gang i de år. Det forstod jeg ikke. Men du sagde og råbte også gang på gang: ”Du er så naiv, mor. Du kender ikke den virkelige verden,” mens du slog ud efter den dinosaur, der ganske vist så fredelig ud, men det er altid godt at tage sine forholdsregler. Den kunne være forklædt og i virkeligheden være Tyrannosaurus Rex.”
”Hans”, s. 200.

Charlotte Strandgaard er datter af forfatter og litteraturhistoriker Jens Kruuse og oversætter Annabeth Kruuse. Hun blev født i den lille sønderjyske by Brørup, men familien flyttede i hendes barndomsår til Aarhus, hvor hjemmet blev et livligt mødested for kunstnere og intellektuelle. Særligt faderen kom til at spille en stor rolle i Charlotte Strandgaards liv og tekster, og efter hans død udgav hun bogen ”I lyset af Glæde. En bog om Jens Kruuse” (1996). I 1960 blev hun student fra Århus Katedralskole, og to år efter giftede hun sig med den etnografistuderende Ole Strandgaard. Da Charlotte var 19 år, fik de sønnen Hans, og ægteskabet varede i syv år. Årene med den første ægtemand fik stor betydning for Charlotte Strandgaards politiske engagement. Her introduceredes hun for en venstrefløjsaktivisme, der stod i kontrast til barndomshjemmets borgerlighed: ”så mødte jeg min første mand, Ole Strandgaard, og hans ven Kjeld Koplev. Det var sindssygt spændende at begynde at forstå de politiske sammenhænge, de ridsede op for mig, og jeg er stadig socialist.” (Karen Syberg: ’Jeg savner det blide oprør’. Information, 2012-08-17).

I 1965 blev Charlotte Strandgaard færdiguddannet som bibliotekar, og hun debuterede samme år med digtsamlingen ”Katalog”. Hun var allerede begyndt at arbejde som videnskabelig assistent ved det Kongelige Bibliotek under sin uddannelse og fortsatte i jobbet i årene efter. Men interessen for selv at forfatte skønlitteratur og debatbøger voksede i de kommende år, og i løbet af 1970’erne udviklede Charlotte Strandgaard sig til fuldblodsforfatter, digter, feminist og socialist. I de følgende år udgav hun en række bøger med temaer som skilsmisse, ungdomsvold, rugemødre og mobning. Sideløbende med forfatterskabet var hun politisk aktiv, særligt i kvindekampen, og blev blandt andet bestyrelsesmedlem i foreningen Individ og Samfund, der kæmpede for fri abort i Danmark. I årene 1978-87 var hun gift med instruktøren Jakob Oschlag, som hun fik to tvillingepiger med.