Tredje del af Simon Strangers trilogi om Emilie fra Norge udkom i 2014 med titlen ”De som ikke finnes” (”Dem, der ikke findes”, 2015). Det er tre år siden, at Emilie hjalp Samuel og de andre afrikanske bådflygtninge i land på en strand på Gran Canaria, hvor hun var på ferie med sin familie. Hun hjalp flygtningene med mad og drikke, midlertidigt tag over hovedet i et tomt hus, men så blev de fundet af politiet, og Emilie blev arresteret. Før hun skiltes fra Samuel, nåede hun at give ham en seddel med sin hjemadresse.
51699432
Nu møder Samuel op i den 18-årige Emilies hjem i Norge, hvor hun stadig bor hos sine forældre. Samuel har været på flugt, bl.a. i en container til Amsterdam og er rejst op gennem Nordeuropa. Undervejs er han som illegal flygtning blevet groft udnyttet og har overlevet ved underbetalt arbejde, tyveri, narkosalg og prostitution. Han er kommet til skade, men som illegal flygtning kan han ikke søge lægehjælp, for officielt findes han ikke. Han håber nu, at Emilie kan hjælpe ham.
Samuel flygtede for at gøre en forskel for sig selv og sin familie, men hans fremtidsudsigter er dystre. Over for ham står Emilie, som forelskede sig i Samuel på Gran Canaria, og som engang ville redde hele verden. Men i ”Verdensredderne” fik hun en betinget dom for at bryde ind i et tøjlager. Hvis hun hjælper Samuel – en papirløs flygtning – risikerer hun at få en fængselsstraf og sætte sine egne fremtidsmuligheder på spil.
Synsvinklen skifter mellem Emilie og Samuel, og beskrivelserne af deres liv tydeliggør modsætningerne mellem at være opvokset i henholdsvis den rige og den fattige del af verdenen. I tilbageblik fortæller Samuel, hvordan han blev sendt fra Gran Canaria tilbage til Ghana, men han kunne ikke tage hjem til familien, for den manglede penge, og han ville ikke skuffe og svigte sin mor, som han havde lånt penge af til den første flugt. Samuels flugt skildres som brutal og næsten umenneskelig. Over for ham står Emilie med sin privilegerede opvækst og gode fremtidsmuligheder. Men kan og vil hun hjælpe ham?