Simon Stranger

cand.mag. Christina Aabo Mikkelsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Main image
Stranger, Simon
Foto: Observatoriet

Indledning

Den norske forfatter Simon Stranger har skrevet en ungdomsromantrilogi om den norske teenagepige Emilies møde med bådflygtningen Samuel. Emilies engagement til at ændre på uligheden i verden bliver vakt, og hun går ind i den aktivistiske gruppe Verdensredderne, som vil råbe vestlige forbrugere op for at få stoppet børneslavearbejde i Asien og Afrika. Senere mødes Emilie og Samuel igen, men forholdet har ændret sig. Bøgerne skildrer de moralske dilemmaer i en global verden i et letlæst sprog, men lader det være op til de unge læsere selv at forholde sig kritisk til det komplicerede stof.

 

47855667

Blå bog

Født: 11. februar 1976 i Oslo.

Uddannelse: Filosofi og religionshistorie på Oslo Universitet. Forfatterstudiet i Bø.

Debut: Den veven av hendelser vi kaller verden. Tiden, 2003.

Litteraturpriser: Riksmålsforbundets barne- og ungdomsbokpris, 2006.

Seneste udgivelse: Leksikon om lys og mørke. Politiken, 2020. (Leksikon om lys og mørke, 2018). Oversat af Sara Koch.

Inspiration: Jens Bjørneboe, Knut Hamsun, Jan Kjærstad, Jorge Luis Borges, Alessandro Baricco, Georges Perec, J.M. Coetzee m.fl.

 

 

 

 

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Så fik hun øje på den. En båd. En lille, skrøbelig træbåd, fyldt til randen med mennesker. Afrikanere. Præcis som billedet i avisen. De var ikke mere end halvtreds meter fra land, alligevel lå de fleste af dem urørlige, mens båden langsomt drev indad. Et hoved stak op over rælingen. En dreng på omtrent hendes egen alder havde fået øje på hende og vinkede ind mod land.”
”Barsakh. Emilie, Samuel og Gran Canaria”, s. 21.

Den norske forfatter Simon Stranger blev født den 11. februar 1976 i Lilleaker i Oslo. Han har studeret filosofi og religionshistorie på Oslo Universitet og gået på forfatterstudiet i Bø. Han blev inspireret til at blive forfatter, da han allerede som syv-otteårig læste Michaels Endes roman ”Den uendelige historie”, og han henter inspiration til sine bøger fra litteratur, rejser, film og samtidskunst. Hans litterære forbilleder har siden ungdomsårene været Jens Bjørneboe, Knut Hamsun, Jan Kjærstad, Jorge Luis Borges, Alessandro Baricco, Georges Perec og J.M. Coetzee. Simon Stranger er tidligere ungdomsaktivist, hvilket præger forfatterskabet, fortæller han i et interview i Information: ”Jeg har altid følt mig meget privilegeret over at vokse op i Norge. Og som ganske ung var jeg vred. Meget vred. Jeg engagerede mig i ungdomsaktivisme, og det blev faktisk ret destruktivt. Jeg læste artikler og bøger – især om sult. Som ung virker uretfærdighed så stærk: Hvorfor skal jeg leve så godt, mens så mange i verden sulter? Man ser en enkel løsning, men ingen mulighed for at gøre noget ved det. Sådan er det bare. Det endte med, at jeg blev deprimeret. Helt enkelt. Jeg måtte lægge det fra mig. Det var en beslutning, jeg måtte træffe. Jeg fik et andet liv, studerede, gik i biografen, fik en kæreste. Men nu er jeg et stabilt sted i mit liv, og jeg føler, at jeg kan bruge min forfatterstemme til noget, jeg brænder for.” (Anita Brask Rasmussen: Et sted mellem ligegyldighed og fængselsstraf. Dagbladet Information, 2015-05-08).

Simon Stranger debuterede i 2003 med voksenromanen ”Den veven av hendelser vi kaller verden” og har skrevet bøger for både børn, unge og voksne. Hans første ungdomsroman ”Barsakh” (2009) er samtidig første del af en trilogi. Han anvender dokumentarisk materiale i sine romaner, som undersøger moralske dilemmaer i en globaliseret verden. Han tror på, at bøger kan være med til at engagere unge til at forholde sig kritisk til den komplekse verden, de lever i. Hans seneste ungdomsroman ”Dem, der ikke findes” er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2015. 

Barsakh

”Skulle hun svømme ud til dem? Løbe efter hjælp? Ringe til politiet? Men hvad, hvis de bare blev fængslet eller sendt tilbage? Var det ikke det, faren havde læst højt fra avisen? At de risikerede alt, hvad de havde, for at komme til Europa, oven i købet deres eget liv, og så blev de fleste bare sendt tilbage til den samme fattigdom …”
”Barsakh”, s. 30.

Simon Strangers ”Barsakh. Emilie, Samuel og Gran Canaria” fra 2009 (”Barsakh. Emilie, Samuel og Gran Canaria”, 2010) er første del af en ungdomsromantrilogi. 15-årige Emilie fra Norge er på ferie med sine forældre og lillebror på Gran Canaria. Emilie lider af en spiseforstyrrelse, spiser stort set ingenting og motionerer meget for at tabe sig.

På en løbetur langs stranden opdager Emilie en båd med flygtninge. Blandt dem er 18-årige Samuel fra Ghana. Sammen med 20 andre har han valgt at ofre alt for at komme til Europa. Flygtningene er dehydrerede og desperate af sult efter mange dage på havet. Emilie hjælper flygtningene i land, finder et tomt hus til dem, henter mad, og der opstår hurtigt en stærk tiltrækning mellem Emilie og Samuel.

28274831

Flygtningenes afmagring på grund af sult og deres grådighed efter mad og drikke står i kontrast til Emilies eget problem med anoreksi. Flygtningene har svært ved at forstå, hvorfor hun ikke spiser og konfronterer hende med det. Politiet begynder snart at lede efter bådflygtningene, og Emilie ender med at blive arresteret for sin medvirken til at skjule dem.
Historien fortælles skiftevis fra Emilie og Samuels synsvinkel. Emilies tanker kredser især omkring krop, udseende og mad.

Hun lyver over for sine forældre med hensyn til spisning, men den næring og omsorg hun fornægter sig selv, giver hun til flygtningene i forsøget på at hjælpe dem. Samuels historie fortælles i flashback, fra han forlader sin familie, til mødet med menneskesmuglere, sejlturen over havet med de andre flygtninge, så man får et indblik i de trængsler og rædsler, de gennemlever under flugten.
Ifølge islam er ”Barzakh” et ord for det mellemstadie, man befinder sig på efter døden, mens man venter på genopstandelsesdagen. På samme måde befinder bådflygtningene sig i et ingenmandsland mellem to verdener, og det er, hvad bogens titel henviser til. Sproget er letlæst i forhold til emnets tyngde, og bogen rejser relevante spørgsmål omkring, hvor meget man kan gøre for at hjælpe flygtninge. 

Verdensredderne

”Hvad er det her for noget? En aktion? Drengen har tydeligvis mærket, at Emilie ikke vil afsløre ham, for han fortsætter med at sætte klistermærkerne på. En kvinde, der arbejder i butikken, kommer gående i deres retning med en stak bukser i armene. Hun standser og rækker en hånd frem mod det stativ, hvor T-shirten hænger. Har hun lagt mærke til noget?”
”Verdensredderne”, s. 10.

I 2012 udgav Simon Stranger romanen ”Verdensredderne” (”Verdensredderne”, 2013). Det er andel del i trilogien om 17-årige Emilie, der bor i Norge. Hun går i skole og bruger fritiden på bl.a. at shoppe sammen med veninden Ida. En dag ser Emilie en T-shirt i en butik, som hun gerne vil have, men da hun går ind for at købe den, møder hun en jævnaldrende fyr, der er ved at sætte klistermærker på tøjet med ordene: ”Hyg dig med T-shirten. Det gjorde slaverne, som syede den, ikke. [verdenredderne.blogspot.com].

29812195

Fyren hedder Antonio og er med i den aktivistiske gruppe Verdensredderne, som vil gøre forbrugerne opmærksomme på, at de skal fravælge tøjproducenter, der bruger børnearbejdere. Emilie bliver involveret i gruppen og deltager i aktioner. Hendes nye viden om børnearbejde og slaveri i tekstilbranchen og børn, der arbejder som chokoladehøsterne på Elfenbenskysten, får hende til at se på sin egen og kammeraternes privilegerede opvækst med et kritisk blik. Hun lægger midlertidigt afstand til veninden Ida og Mathias, en fyr hun har været vild med, og forelsker sig i stedet i Antonio.

Romanen krydsklipper mellem Emilies fortælling og den indiske pige Reenas fortælling. Reena bor i Bangladesh og arbejder på en tøjfabrik, hvor hun tjener seks kroner om dagen, bliver trukket i løn, hvis hun går på toilettet i arbejdstiden, og hun lever under kummerlige forhold sammen med sin familie.

Lyspunktet i Reenas liv er hendes forelskelse i drengen Reza, som giver hende håb midt i al elendigheden. Emilies liv fremstår som overfladisk, sammenlignet med Reenas hårde liv. I bogen er der flere scener, hvor Emilie spejler sig, og det bliver en hovedmetafor for den vestlige ungdoms overfladiskhed og manglende evne til at se andet end sig selv. Der er selvfølgelig en risiko for, at de to verdener bliver en smule forenklet i romanen, når det stilles op på den måde. Men romanen stiller vigtige spørgsmål og forsøger at give unge vesterlændinge indblik i, hvad de kan gøre for at hjælpe som aktivister eller bevidste forbrugere.

Dem, der ikke findes

”Hun kommer til Røde Kors omkring kl. 18, og selvom centeret ikke åbner før kl. 20, står der en lang kø af mennesker udenfor. Her er de samlet. Dem, der ikke findes. Hvor kommer de alle sammen fra? Hvad er det, alle disse mennesker er rejst eller flygtet fra, som gør sådan et liv mere attraktivt end det, de forlod.”
”Dem, der ikke findes”, s. 162.

Tredje del af Simon Strangers trilogi om Emilie fra Norge udkom i 2014 med titlen ”De som ikke finnes” (”Dem, der ikke findes”, 2015). Det er tre år siden, at Emilie hjalp Samuel og de andre afrikanske bådflygtninge i land på en strand på Gran Canaria, hvor hun var på ferie med sin familie. Hun hjalp flygtningene med mad og drikke, midlertidigt tag over hovedet i et tomt hus, men så blev de fundet af politiet, og Emilie blev arresteret. Før hun skiltes fra Samuel, nåede hun at give ham en seddel med sin hjemadresse.

51699432

Nu møder Samuel op i den 18-årige Emilies hjem i Norge, hvor hun stadig bor hos sine forældre. Samuel har været på flugt, bl.a. i en container til Amsterdam og er rejst op gennem Nordeuropa. Undervejs er han som illegal flygtning blevet groft udnyttet og har overlevet ved underbetalt arbejde, tyveri, narkosalg og prostitution. Han er kommet til skade, men som illegal flygtning kan han ikke søge lægehjælp, for officielt findes han ikke. Han håber nu, at Emilie kan hjælpe ham.

Samuel flygtede for at gøre en forskel for sig selv og sin familie, men hans fremtidsudsigter er dystre. Over for ham står Emilie, som forelskede sig i Samuel på Gran Canaria, og som engang ville redde hele verden. Men i ”Verdensredderne” fik hun en betinget dom for at bryde ind i et tøjlager. Hvis hun hjælper Samuel – en papirløs flygtning – risikerer hun at få en fængselsstraf og sætte sine egne fremtidsmuligheder på spil.

Synsvinklen skifter mellem Emilie og Samuel, og beskrivelserne af deres liv tydeliggør modsætningerne mellem at være opvokset i henholdsvis den rige og den fattige del af verdenen. I tilbageblik fortæller Samuel, hvordan han blev sendt fra Gran Canaria tilbage til Ghana, men han kunne ikke tage hjem til familien, for den manglede penge, og han ville ikke skuffe og svigte sin mor, som han havde lånt penge af til den første flugt. Samuels flugt skildres som brutal og næsten umenneskelig. Over for ham står Emilie med sin privilegerede opvækst og gode fremtidsmuligheder. Men kan og vil hun hjælpe ham?

Genrer og tematikker

Simon Stranger er tidligere ungdomsaktivist, og hans politiske engagement sætter et tydeligt præg på hans forfatterskab. Han har skrevet en realistisk ungdomsromantrilogi, der sætter fokus på ulighederne i verden, papirløse flygtninge, børnearbejdere, kinesiske iSlaves der arbejder på urimelige vilkår, fordeling af flygtninge i Europa, fattigdom og sult, og hvad vi kan gøre for, at der kommer mere lighed og bedre levevilkår. Han skriver om moralske dilemmaer i en globaliseret verden, hans romaner bygger på dokumentarisk materiale og tunge rapporter, men han forsøger at formidle det komplicerede stof til de unge i et letlæst sprog og lade dem selv tage stilling til det.

”Ungdomslivet handler jo i sig selv om at finde mening og sammenhæng i en mere og mere kompliceret tilværelse. Det kan bøger også. Det vigtige er, at man føler sig engageret i bogen. Ikke nødvendigvis i bogens tema, men i bogen. I dens fortælling. Det tror jeg ikke på, at man nødvendigvis opnår alene ved et lineært forløb med genkendelige situationer. Disse bøger handler jo ikke kun om bådflygtninge, de handler også om, hvad der gør os til dem, vi er,” siger han. (Anita Brask Rasmussen: Et sted mellem ligegyldighed og fængselsstraf. Dagbladet Information, 2015-05-08).

1970’ernes politiske litteratur blev skrevet ud fra en socialistisk synsvinkel, hvor det gjaldt om at overbevise læseren om nogle bestemte værdier. I dag er tendensen, at forfattere som f.eks. Simon Stranger skriver aktivistisk ungdomslitteratur, hvor han beskriver konsekvenserne ved at handle eller ikke at handle, men lader det være op til læseren at forholde sig kritisk til moralske dilemmaer.

Professor i børnelitteratur Torben Weinreich bekræfter, at der en ny politisering i gang i børnelitteraturen: ”Børnebogsforfattere beskæftiger sig med store samfundsspørgsmål. Det er meget tydeligt, at de kommer ind på miljøforhold, flygtningeproblemer og verdens krige på en helt ny måde. Det er en tendens, man vil kalde politisk i en eller anden forstand, men min pointe er, at det bliver mere politisk – ikke politisk på en bestemt måde.” (Rasmus Elmelund: Børnelitteraturen er igen blevet politisk. Dagbladet Information, 2015-05-08).

Beslægtede forfatterskaber

Den danske forfatter Torben Poulsen (f. 1946) har skrevet om flygtningetemaet i romantrilogien: ”Smil, Smilja” (1996), ”Krigens skygger” (1997) og ”Smiljas hævn” (1998). Bøgerne handler om den bosniske pige Smilja, der flygter til Danmark på grund af borgerkrigen i hjemlandet. I første del møder vi hende i en stille provinsby i det nordlige Bosnien, men da krigen bryder ud, bliver hun flygtning i sit eget land og senere flygter hun til Danmark. Hun lider store personlige tab, men får også en kæreste. I anden del havner hun sammen med sin mor og kæreste Marko på et dansk asylcenter. I tredje del vender hun tilbage til Bosnien og sin smadrede barndomsby og ender med at stå ansigt til ansigt med sin fars bøddel. Det er en velskrevet og gribende historie om flugt, krigens rædsler, håb og kærlighed.

Martin Petersen (f. 1950) har skrevet om bådflygtninge i romanen ”Exit Sugartown” (2014). Bogen handler om en journalist, der gerne vil skrive om migration, og den unge afrikanske kvinde Dawn fortæller om sin tur over havet som bådflygtning og livet i City, som skal forestille at være et sted i Europa. Det er en historie om ydmygelser, sult og forsøget på at undgå vold og prostitution.

Louis Jensen har skrevet om verdens uretfærdighed i ungdomsromanen ”2 kroner og 25 øre” (2010). Den handler om en 14-årig dreng, der er vred over uligheden i verden. Da han finder ud af, at man kan brødføde et barn for 2 kroner og 25 øre om dagen og redde et barn fra at dø for 225 kroner, beslutter han sig for at gøre noget. Han beslutter kun at gå i skole hver anden dag, og de andre dage arbejder han for at tjene penge til de fattige. Han går skridtet videre og bliver en slags Robin Hood, der begår butikstyveri, og han ender med at stjæle en varevogn med mad med den hensigt at køre til Afrika. Men kan kriminelle handlinger forsvares for at redde verdens fattige? Hvordan er det muligt at hjælpe med at skabe større lighed og retfærdighed i verden? Det er nogle af de spørgsmål, bogen stiller.  

Bibliografi

Voksenromaner

Stranger, Simon:
Den veven av hendelser vi kaller verden. 2003.
Stranger, Simon:
Mnem. 2008
Stranger, Simon:
En fremmed i verden. 2012.
Stranger, Simon:
Det som en gang var jord. 2015.
Stranger, Simon: Leksikon om lys og mørke. Politiken, 2020. (Leksikon om lys og mørke, 2018). Oversat af Sara Koch.

Ungdomsromaner

Stranger, Simon:
Barsakh. Emilie, Samuel og Gran Canaria. Høst & Søn, 2010. (Barsakh, 2009). Oversat af Dorthe de Neergaard.
Stranger, Simon:
Verdensredderne. Høst & Søn, 2013. (Verdensredderne, 2012). Oversat af Dorthe de Neergaard.
Stranger, Simon:
Dem, der ikke findes. Turbine, 2015. (De som ikke finnes, 2014). Oversat af Thomas Takla Helsted.

Børnebøger

Stranger, Simon:
Krusedullen. 2004.
Stranger, Simon:
Gjengangeren. 2005.

Om forfatterskabet

Her finder man information om bøger, biografi, blog, anmeldelser m.m.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Simon Stranger

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Elmelund, Rasmus:
Børnelitteraturen er igen blevet politisk. Dagbladet Information, 2015-05-08.
Brask Rasmussen, Anita:
Et sted mellem ligegyldighed og fængselsstraf. Dagbladet Information, 2015-05-08.