Simon Stranger

Artikel type
boern
cand.mag. Christina Aabo Mikkelsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Main image
Stranger, Simon
Foto: Observatoriet

Indledning

Den norske forfatter Simon Stranger har skrevet en ungdomsromantrilogi om den norske teenagepige Emilies møde med bådflygtningen Samuel. Emilies engagement til at ændre på uligheden i verden bliver vakt, og hun går ind i den aktivistiske gruppe Verdensredderne, som vil råbe vestlige forbrugere op for at få stoppet børneslavearbejde i Asien og Afrika. Senere mødes Emilie og Samuel igen, men forholdet har ændret sig. Bøgerne skildrer de moralske dilemmaer i en global verden i et letlæst sprog, men lader det være op til de unge læsere selv at forholde sig kritisk til det komplicerede stof.

51699432

 

Blå bog

Født: 11. februar 1976 i Oslo.

Uddannelse: Filosofi og religionshistorie på Oslo Universitet. Forfatterstudiet i Bø.

Debut: Den veven av hendelser vi kaller verden. Tiden, 2003.

Litteraturpriser: Riksmålsforbundets barne- og ungdomsbokpris, 2006.

Seneste udgivelse: Dem, der ikke findes. Turbine, 2015. Oversat af Thomas Takla Helsted.

Inspiration: Jens Bjørneboe, Knut Hamsun, Jan Kjærstad, Jorge Luis Borges, Alessandro Baricco, Georges Perec, J.M. Coetzee m.fl.

 

 

 

 

simon

Baggrund

”Så fik hun øje på den. En båd. En lille, skrøbelig træbåd, fyldt til randen med mennesker. Afrikanere. Præcis som billedet i avisen. De var ikke mere end halvtreds meter fra land, alligevel lå de fleste af dem urørlige, mens båden langsomt drev indad. Et hoved stak op over rælingen. En dreng på omtrent hendes egen alder havde fået øje på hende og vinkede ind mod land.”
”Barsakh. Emilie, Samuel og Gran Canaria”, s. 21.

Den norske forfatter Simon Stranger blev født den 11. februar 1976 i Lilleaker i Oslo. Han har studeret filosofi og religionshistorie på Oslo Universitet og gået på forfatterstudiet i Bø. Han blev inspireret til at blive forfatter, da han allerede som syv-otteårig læste Michaels Endes roman ”Den uendelige historie”, og han henter inspiration til sine bøger fra litteratur, rejser, film og samtidskunst. Hans litterære forbilleder har siden ungdomsårene været Jens Bjørneboe, Knut Hamsun, Jan Kjærstad, Jorge Luis Borges, Alessandro Baricco, Georges Perec og J.M. Coetzee. Simon Stranger er tidligere ungdomsaktivist, hvilket præger forfatterskabet, fortæller han i et interview i Information: ”Jeg har altid følt mig meget privilegeret over at vokse op i Norge. Og som ganske ung var jeg vred. Meget vred. Jeg engagerede mig i ungdomsaktivisme, og det blev faktisk ret destruktivt. Jeg læste artikler og bøger – især om sult. Som ung virker uretfærdighed så stærk: Hvorfor skal jeg leve så godt, mens så mange i verden sulter? Man ser en enkel løsning, men ingen mulighed for at gøre noget ved det. Sådan er det bare. Det endte med, at jeg blev deprimeret. Helt enkelt. Jeg måtte lægge det fra mig. Det var en beslutning, jeg måtte træffe. Jeg fik et andet liv, studerede, gik i biografen, fik en kæreste. Men nu er jeg et stabilt sted i mit liv, og jeg føler, at jeg kan bruge min forfatterstemme til noget, jeg brænder for.” (Anita Brask Rasmussen: Et sted mellem ligegyldighed og fængselsstraf. Dagbladet Information, 2015-05-08).

Simon Stranger debuterede i 2003 med voksenromanen ”Den veven av hendelser vi kaller verden” og har skrevet bøger for både børn, unge og voksne. Hans første ungdomsroman ”Barsakh” (2009) er samtidig første del af en trilogi. Han anvender dokumentarisk materiale i sine romaner, som undersøger moralske dilemmaer i en globaliseret verden. Han tror på, at bøger kan være med til at engagere unge til at forholde sig kritisk til den komplekse verden, de lever i. Hans seneste ungdomsroman ”Dem, der ikke findes” er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2015. 

Barsakh

”Skulle hun svømme ud til dem? Løbe efter hjælp? Ringe til politiet? Men hvad, hvis de bare blev fængslet eller sendt tilbage? Var det ikke det, faren havde læst højt fra avisen? At de risikerede alt, hvad de havde, for at komme til Europa, oven i købet deres eget liv, og så blev de fleste bare sendt tilbage til den samme fattigdom …”
”Barsakh”, s. 30.

Simon Strangers ”Barsakh. Emilie, Samuel og Gran Canaria” fra 2009 (”Barsakh. Emilie, Samuel og Gran Canaria”, 2010) er første del af en ungdomsromantrilogi. 15-årige Emilie fra Norge er på ferie med sine forældre og lillebror på Gran Canaria. Emilie lider af en spiseforstyrrelse, spiser stort set ingenting og motionerer meget for at tabe sig.

På en løbetur langs stranden opdager Emilie en båd med flygtninge. Blandt dem er 18-årige Samuel fra Ghana. Sammen med 20 andre har han valgt at ofre alt for at komme til Europa. Flygtningene er dehydrerede og desperate af sult efter mange dage på havet. Emilie hjælper flygtningene i land, finder et tomt hus til dem, henter mad, og der opstår hurtigt en stærk tiltrækning mellem Emilie og Samuel.

28274831

Flygtningenes afmagring på grund af sult og deres grådighed efter mad og drikke står i kontrast til Emilies eget problem med anoreksi. Flygtningene har svært ved at forstå, hvorfor hun ikke spiser og konfronterer hende med det. Politiet begynder snart at lede efter bådflygtningene, og Emilie ender med at blive arresteret for sin medvirken til at skjule dem.
Historien fortælles skiftevis fra Emilie og Samuels synsvinkel. Emilies tanker kredser især omkring krop, udseende og mad.

Hun lyver over for sine forældre med hensyn til spisning, men den næring og omsorg hun fornægter sig selv, giver hun til flygtningene i forsøget på at hjælpe dem. Samuels historie fortælles i flashback, fra han forlader sin familie, til mødet med menneskesmuglere, sejlturen over havet med de andre flygtninge, så man får et indblik i de trængsler og rædsler, de gennemlever under flugten.
Ifølge islam er ”Barzakh” et ord for det mellemstadie, man befinder sig på efter døden, mens man venter på genopstandelsesdagen. På samme måde befinder bådflygtningene sig i et ingenmandsland mellem to verdener, og det er, hvad bogens titel henviser til. Sproget er letlæst i forhold til emnets tyngde, og bogen rejser relevante spørgsmål omkring, hvor meget man kan gøre for at hjælpe flygtninge.