Verdensredderne

Citat
”Hvad er det her for noget? En aktion? Drengen har tydeligvis mærket, at Emilie ikke vil afsløre ham, for han fortsætter med at sætte klistermærkerne på. En kvinde, der arbejder i butikken, kommer gående i deres retning med en stak bukser i armene. Hun standser og rækker en hånd frem mod det stativ, hvor T-shirten hænger. Har hun lagt mærke til noget?”
”Verdensredderne”, s. 10.

I 2012 udgav Simon Stranger romanen ”Verdensredderne” (”Verdensredderne”, 2013). Det er andel del i trilogien om 17-årige Emilie, der bor i Norge. Hun går i skole og bruger fritiden på bl.a. at shoppe sammen med veninden Ida. En dag ser Emilie en T-shirt i en butik, som hun gerne vil have, men da hun går ind for at købe den, møder hun en jævnaldrende fyr, der er ved at sætte klistermærker på tøjet med ordene: ”Hyg dig med T-shirten. Det gjorde slaverne, som syede den, ikke. [verdenredderne.blogspot.com].

29812195

Fyren hedder Antonio og er med i den aktivistiske gruppe Verdensredderne, som vil gøre forbrugerne opmærksomme på, at de skal fravælge tøjproducenter, der bruger børnearbejdere. Emilie bliver involveret i gruppen og deltager i aktioner. Hendes nye viden om børnearbejde og slaveri i tekstilbranchen og børn, der arbejder som chokoladehøsterne på Elfenbenskysten, får hende til at se på sin egen og kammeraternes privilegerede opvækst med et kritisk blik. Hun lægger midlertidigt afstand til veninden Ida og Mathias, en fyr hun har været vild med, og forelsker sig i stedet i Antonio.

Romanen krydsklipper mellem Emilies fortælling og den indiske pige Reenas fortælling. Reena bor i Bangladesh og arbejder på en tøjfabrik, hvor hun tjener seks kroner om dagen, bliver trukket i løn, hvis hun går på toilettet i arbejdstiden, og hun lever under kummerlige forhold sammen med sin familie.

Lyspunktet i Reenas liv er hendes forelskelse i drengen Reza, som giver hende håb midt i al elendigheden. Emilies liv fremstår som overfladisk, sammenlignet med Reenas hårde liv. I bogen er der flere scener, hvor Emilie spejler sig, og det bliver en hovedmetafor for den vestlige ungdoms overfladiskhed og manglende evne til at se andet end sig selv. Der er selvfølgelig en risiko for, at de to verdener bliver en smule forenklet i romanen, når det stilles op på den måde. Men romanen stiller vigtige spørgsmål og forsøger at give unge vesterlændinge indblik i, hvad de kan gøre for at hjælpe som aktivister eller bevidste forbrugere.