Jakob Martin Strids ”Da Lille Madsens hus blæste væk” (2008) er fortællingen om Lille Madsen, der under et farligt uvejr bliver blæst helt op på Ben-brækker-bjerget med hus og det hele. Hele byen iværksætter transport af mad, modelfly, digte og andet essentielt til den lille forblæste beboer, men efter et ordentlig nys fra hovedpersonen Madsen ender både hus mad, modelfly og digte tilbage i byen. Billedbogen om Lille Madsen blander effektivt en dybt realistisk by, hvor alle har hver deres metier og samtidig udstråler en forkærlighed for det nære og sammenholdet i en lille landsby, der har mistet en beboer, og så en fantasiverden, hvor det er muligt at flytte et helt hus, hvis blot man nyser ordentlig igennem. Strids tegninger er både enkle i udtrykket og samtidig yderst detaljerige, og der ligger en dejlig, rolig fællesskabsfølelse i fortællingen.
27367992
Som i ”Dimitri 9mm” (2001) er Strids oprigtige eventyrkærlighed – uden anstrøg af ironi – i højsædet i ”Da Lille Madsens hus blæste væk”. Selvom det virker omsonst, at Lille Madsen skal fylde sit hus med hjemmehæklede grydelapper, hestesko og en tuba fra Børge Vom, så giver det fint mening i det nære eventyrunivers. Her blandes hverdagens ting med overnaturlige hændelser, som var det et barn, der fortalte en fantastisk historie.
I ”Dimitri 9 mm” ser man sammenkoblingen af de to verdener i, når den lille mus Dimitri kravler ned i et kloakdæksel, ender i en anden verden og efter mange skærmydsler bliver reddet fra druknedøden af søuhyret Aslack. Efter en dramatisk færd i underverdenen, finder vore musehelt en ny dør, en lang vindeltrappe og ender på intet ringere end – Enghave station.