Fagre Ord: Grundrids for Handlingsgangen og Kapiteludkast

Citat
”Jeg havde tænkt mig dette som en gylden Port til et fredeligt Land; men som jeg sidder her alene i denne æventyrlige blændende Sol og ved dette tomme blanke nye hjem, der ligger bag den lukkede Dør, føler jeg, at dette var min Drøm, denne summende tause Ensomhed i dette sollyse Kammer; men det jeg havde drømt om, Hjemmet! vort Hjem det staar forladt og venter, venter alt sammen paa Liv og Begivenheder og Minder! det er ikke et fredeligt Eventyrland, men en Landevej af Hverdage.”
”Fagre Ord”, Samlede Værker, s. 50.

”Grundrids for Handlingsgangen” og ”Kapiteludkast” er udgaver af, hvad der i 1895 blev udgivet i Viggo Stuckenbergs navn som romanen ”Fagre Ord”. Imidlertid har litteraturhistorikeren Johannes Brøndum-Nielsen redegjort for, at ”Grundrids” og ”Kapiteludkast” stort set udelukkende kan tilskrives Ingeborg Stuckenberg. Tilsammen udgør teksterne en kort roman og er samtidig det primære forlæg for den udgivne roman ”Fagre Ord”. ”Grundrids” og ”Kapiteludkast” er selvstændigt udgivet, første gang ved Johannes Brøndum-Nielsen i 1962 og siden på forlaget Gladiator i 2014. I dette afsnit læses hendes udgave af ”Fagre Ord” for sig selv, som hendes bidrag til litteraturhistorien.

Romanen omhandler Morten og Johanne, deres ungdomsforelskelse og den første tid i ægteskabet. I begyndelsen giver de sig hen til hinanden og er næsten drømmeagtigt lykkelige, men lykken smuldrer gradvist for dem. Johanne begynder at væmmes ved det tomme hjem, hun bliver usikker over for Morten, hans arbejde og hans venner, og Morten forstår ikke hendes ulykke. Hun føler sig overset og indelukket, de prøver at tage på landet en tid med Johannes søster Jutta, men det hjælper ikke.

52172454

Tvivlen og den brudte tillid kommer imellem Morten og Johanne, når de forsøger at få ægteskabet til at hænge sammen. De forelsker sig begge i andre, først Johanne og siden Morten i søsteren Jutta. Mortens forførelse af Jutta er underligt forkrampet, fordi det svigt og den hårdhed, han oplever fra Johanne, hele tiden er en del af deres samtale. Morten føler sig snydt for kærlighed og vil elskes af Jutta, han vil hævne sig, måske også såre Johanne bevidst.

I slutscenen sidder Johanne og Morten sammen til Juttas bryllup, som Morten ellers er blevet forment adgang til. Stemningen er anspændt, der er ingen konfrontation, udveksling eller forløsning, men parterne forbliver i hinandens selskab i kirken og bliver ved med, ved deres blotte tilstedeværelse i hinandens liv, at stå i vejen og skygge for hinanden.  

Teksten er rig på sansninger, detaljer og beskrivelser, både af selskaber, af de unge menneskers spøgefulde leg med hinanden før de bliver gift, af deres tøj, af lyset, men også af de følelser, som Johanne og Morten gennemspiller i deres forhold til hinanden. Der optræder forskellige typer af tekst i romanen, eksempelvis udskrevet dialog og komprimerede handlingsforløb. Oftest har teksten Johannes synsvinkel, somme tider Mortens og andre gange antager fortællerstemmen en mere observerende ydre karakter. Endvidere bryder teksten i enkelte kapitler med sin tredjepersonsfortælling og lader et Johanne-jeg komme til orde; her er skriften særligt lyrisk og billedrige. Denne fremstilling varierer udtrykket og bidrager til, at relationen mellem Morten og Johanne nuanceres og ses fra mange forskellige vinkler.