Stuckenberg bearbejder forskellige temaer gennem sit forfatterskab, men hun synes at have en generel interesse for det sociale, for normer og relationer mellem mennesker, hvad enten det er friktionen og følelserne mellem parterne i et ægteskab, eller samfundets klasseskel og disses indvirken på den enkeltes liv.
Kærligheden og ægteskabet undersøger Stuckenberg i ”Fagre Ord” og novellen ”Badegæster”. Hun synes at spørge: hvad skal mennesker stille op med en institution som ægteskabet, og hvordan kan man leve i den? I Stuckenbergs samtid kunne ægteskabet både knytte folk klaustrofobisk tæt sammen, som det er tilfældet i ”Fagre Ord”, og skille dem ad, når kærligheden blev forhindret af fordringen om det klassemæssigt lige ægteskab, som det sker i ”Badegæster”.
”Korte Breve fra en Lang Rejse” tematiserer også sociale forhold, både om bord på båden i det strengt opdelte klassesamfund, og i de nye lande, hvor udvandrerne oftest havner i en håbløs tilstand. Her er ikke så meget tale om en personlig fortælling, som en detaljeret beskrivelse af indtrykkene hos flokken af passagerer på damperen.
En gennemgående figur i forfatterskabet er karakterernes ufrihed, de har ingen vej ud af deres situation og relationer. I novellen ”Badegæster” foregår for eksempel en forhandling med et andet liv og med ægteskabet, hovedpersonen Helene forelsker sig i en mand fra en lavere klasse, men hendes mor står fast og vil ikke tillade det, og Helene indser til sidst, at det at stikke af ikke er en reel mulighed. Det ville gøre hendes liv for hårdt og skamfuldt. Karaktererne mangler hverken viljestyrke eller mod, de forsøger hele tiden at forbedre deres levevilkår, men der er simpelthen ikke noget udenfor, man kan flygte hen til, ikke noget andet sted, hvor der tydeligt tegner sig et lettere eller bedre liv. Den eneste flugtmulighed, vi møder i forfatterskabet, er New Zealand, og det sted tilbyder ikke en udfrielse fra problemer og skam. Det er et kønt helvede, et land i ekstrem fattigdom hinsides civilisationen.
Stuckenberg har dog også en åbenhed over for nuancerne i selv de mest fortvivlende situationer. Hun fornægter ikke skønheden, og at den kan findes på et sejlende dampskib, selvom der er trivielt og fattigt, eller at lykke glimtvis kan opleves i et kuldsejlet ægteskab.
På tværs af forfatterskabet varierer Stuckenbergs stilistik, selvom en lyrisk beskrivende prosa med lange, energiske sætninger synes at være hendes kendemærke. I hendes udgave af ”Fagre Ord” findes mange lyriske, smukt svulmende sætninger og tilstandsbeskrivelser stående side om side med mere stringent sceniske og dialogbaserede passager, som også novellen ”Badegæster” er rig på. Stilen i ”Korte Breve fra en Lang Rejse” er stadig beskrivende, billedrig og klar, men til tider også mere lakonisk og konstaterende.