- Flynderen stiger op af vandet som en
vulkansk ø. Copyright: Svend Otto S.
Svend Otto synes, det er sjovt at tegne til børn, "som er et frisk og billedsultent, lille folk, der lugter til bogen, glæder sig over farverne, lytter til historien og ser på billederne.".
Han har illustreret mangfoldige bøger og tegnet endnu flere omslag og forsider, men det er ganske særligt billedbogen, han har taget til sig og været med til at give en kunstnerisk gyldighed, der har bragt den langt ud over landets grænser. Mere end 50 billedbøger har han tegnet, og her indtager hans eventyrillustrationer en særlig plads: H.C. Andersen, Grimm, Asbjørnsen og Moe, Æsops dyrefabler. Men han har også illustreret en lang række forfatteres meget forskellige tekster, og så har han selv både tegnet og skrevet en række billedbøger.
Illustrationer til børn er hverken nemmere at tegne eller mindre betydningsfulde end illustrationer til voksne. Men af hensyn til barnet må man, siger Svend Otto, begrænse styrken af sin udtryksform. Sådan som han f.eks. gør det i Rødhætte, hvor ulvens farlighed dæmpes af dens særlige, snedige poliske smil og gestus, og hvor små hyggelige sidehandlinger - en fugl på døren, nogle pindsvin på en træstub - er med til at blødgøre den farlige situation.
"Jeg kunne tegne det meget, meget mere uhyggeligt og dramatisk. jeg holder mig langt fra at gå så langt, som jeg kunne. Nej, jeg skræmmer ikke børn, men forsøger at modulere det, så det bliver antageligt uden at blive tamt. Jeg vil ikke lave noget, der bare er grumt og uhyggeligt. Det, synes jeg, er meningsløst - det er også for nem en effekt ."
Denne nænsomme tagen hånd om børnenes oplevelse er ikke et udtryk for at ville forholde børnene det farlige og uhyggelige, som Svend Otto selv tager fat på i sine egne bøger om katastrofesituationer (fx Børnene ved Yangtze Kiang og Stormfloden). Det er heller ikke et ønske om at ville forskønne og gøre billedet uærligt. Svend Otto er grundlæggende ærlig i det, han tegner.
Men fordi han mestrer sit håndværk, kan han gennemspille et uendeligt antal variationer af udtryk i sine billeder og med lethed tage et modtageligt barnesind i betragtning uden at give køb på intensitet, præcision, fortælleglæde. For et billede skal have liv . "Det er det, jeg stadigvæk arbejder på at give mere af," siger Svend Otto, "og der skal være noget man kan kigge på, finde rundt i, få oplevelser af."