Pia Tafdrup beskæftiger sig tematisk med især tre ting: Den første er det kropslige og organiske, den næste er et metafysisk spor og den sidste er italesættelsen af den digteriske skabelse, som går igen i hele forfatterskabet.
Tafdrup har et særligt fokus på kroppen, som litteraturkritikeren Erik Skyum-Nielsen har givet prædikatet ”krops-modernisme”. Her er kroppen naturens sidste bastion i kampen mellem naturen og kulturen. Kroppen kan trods samfundets uendelige forsøg på at tæmme mennesket aldrig blive helt forvandlet til rationel maskine, da seksualiteten altid finder en vej. Pia Tafdrup dykker helt bogstaveligt ned i kødet på kroppen for at skildre denne konflikt. Som forfatterskabet skrider frem, bliver konflikten mellem de to modpoler dog nærmere til en symbiose.
Det andet spor er det religiøst-metafysiske, hvor der findes en kobling mellem det jordiske og overjordiske. Her er de nærmest religiøse erkendelser på spil uden dog at bekende sig til bestemte etablerede tolkninger af det guddommelige. For Pia Tafdrup handler det religiøse lige så meget om tvivl som tro.
Endelig findes der i forfatterskabet det metapoetiske spor, altså det, hvor Pia Tafdrup tematiserer sit eget arbejde: Skabelsen af et digt. I debuten ”Når der går hul på en engel” fødes digteren med overgangen fra barn til voksen, konkret symboliseret ved den første menstruation. Her er det nærmest en slags menstruationsblæk, der flyder ud på papiret. Senere bliver det sproget og digtningen, der kan håndtere alle de modsætninger og konflikter, som tilværelsen byder på. Og i digtet ”Gerhardt Richter: Fem døre” fra ”Synet af lys” beskriver hun i en lyrisk brevform den tyske kunstners maleri ”Fem døre” som et billede på, at der ikke er noget på den anden side. Billedet, som hun betragter på et museum i Köln, spejler også hendes eget arbejde med poesien: ”Fem døre kan være et billede, der synliggør intethed,/ men jeg ser i det de fem bøger, jeg skriver på,/ hver med fokus på én sans som fem indgange/ til verden” (s. 81).
Således kan man sige, at forfatterskabet samlet set handler om sammentænkningen af de tre temaer beskrevet ovenfor: Det kropslige, det religiøse og det sanselige medieres og tænkes sammen af digterens sprog i en altomfavnende kunstnerisk symbiose.